Straffen skal give mening

Ole Ingstrup mener, at højere straf-filosofien i Danmark er forfejlet. Foto: Reimar Juul.

Ole Ingstrup, den tidligere chef for den canadiske kriminalforsorg, har opnået opsigtsvækkende resultater med at reducere tilbagefaldet til kriminalitet. I dag fylder han 70 år

En af de markante stemmer i den danske debat om forbrydelse og straf har en stor del af sit liv opholdt sig flere tusinde kilometer væk – i Canada.

Ole Ingstrup har som chef for den canadiske kriminalforsorg demonstreret, at fængslerne kan spille en hovedrolle, når det gælder om at dæmpe kriminaliteten. På 10 år lykkedes det for Ingstrup og de ansatte i de canadiske fængsler at halvere antallet af dømte, der efter løsladelsen faldt tilbage til ny kriminalitet. Fængsler skal andet end bare at opbevare de dømte, lyder filosofien, og forskellige former for behandling har ændret de dømtes adfærd.

Ingstrup har været overrasket over kursen i sit gamle hjemland, hvor den retspolitiske ambition i lang tid især er gået ud på at få sat straffene i vejret. Men troen på virkningen af hård straf er blind. Det virker ikke, har han påpeget.

LÆS OGSÅ:Skal moral bestemme lovgivning eller omvendt?

Ole Ingstrup efterlyser politikere, der gider lytte til fagfolk. I stedet for bare at lovgive efter folkestemninger bør de koncentrere sig om, hvordan tilbagefaldet kan reduceres, mener han. At give de dømte ballast nok til at leve et liv uden kriminalitet bør være det primære mål også for den danske kriminalforsorg, mener han. Engagementet udfoldes blandt andet i Forsete, som er en retspolitisk tænketank.

I en årrække arbejdede juristen Ole Ingstrup bag danske tremmer, blandt andet i Statsfængslet i Kragskovhede, før han i 1980'erne rejste over Atlanten, fordi han var blevet gift med en canadier.

Ud over retspolitik har han stor viden om ledelse. Hans bog om tre søjler i offentlig ledelse er blevet en slags klassiker. Han arbejder fortsat som konsulent for ledere, der har brug for rådgivning.

/ritzau/