Staten bøder for forbrydere

Staten må hoste op med gerningsmænds erstatninger til ofrene

Når gerningsmænd skal betale erstatning til deres ofre, bliver det ofte på statens regning. Politiet skal blive bedre til at indkræve pengene, mener advokat

I mandags blev den såkaldte Esbjergmand dømt til at betale en halv million kroner i erstatning til de 10 børn, han har misbrugt. Pengene kommer staten højst sandsyneligt til at lægge ud for, og chancen for, at staten får pengene at se igen, er meget lille.

Staten får nemlig kun en brøkdel tilbage af de penge, den lægger ud for gerningsmænd, der skylder ofre penge.Det fremgår af Erstatningsnævnets årsrapporter.

LÆS OGSÅ: Erstatning til voldtægtsofre- selv når der ikke rejses tiltale

I 2010 lagde staten samlet 145.545.338 kroner ud for erstatninger generelt. Samme år fik staten to procent (2.890.173 kroner) af det beløb tilbage. Og det gælder ikke kun for 2010. De seneste mange år har staten kun fået en lignende brøkdel af det, den har lagt ud, tilbage.

Det er politiet, der står for at indkræve pengene. Når det ikke er lykkedes politiet at indkræve flere penge, skyldes det først og fremmest gerningsmændenes vilje og evne til at betale, siger politiassessor i Rigspolitiet Christina Fløystrup.

Nogle kan ikke betale, andre vil ikke, fordi de måske føler sig urimeligt dømt. Der er både noget vilje og noget kunnen i det her, siger hun og understreger, at det ikke giver mening at indkræve penge, som ikke findes.

Hvis gerningsmanden har været uden bopæl og indtægt de sidste 10 år, kan det ikke betale sig at kradse pengene ind. I mange sager bliver det aldrig muligt at få pengene indkrævet.

Rigspolitiet er dog ved at udarbejde nye retningslinjer til politikredsene, som skal effektivisere indkrævningen.

Bistandsadvokat Mona Meelberg har været med til at afkræve mange erstatninger. Hun mener, at der bør strammes op.

Man skal efter min mening være meget hårdere til at gå efter, at den tiltalte hen ad vejen kommer til at betale erstatningen selv. Når gerningsmændene kommer ud af fængslet, kunne de passende arbejde for det offentlige og på den måde tilbagebetale den gæld, de har stiftet, ved de handlinger de har begået, siger Mona Meelberg.

Når det er sagt, er hun stærk fortaler for, at erstatningsbeløb i sager om misbrug skal være langt større. I den såkaldte Brønderslev-sag fik den ældste datter, der var blevet misbrugt og slået gennem flere år, 150.000 kroner i erstatning, mens Mona Meelberg krævede 967.00o kroner. Bistandsadvokaten har flere gange opfordret politikere til at forhøje beløbene med to-tre gange. At det endnu ikke er blevet en realitet, mener hun, kan kædes sammen med, at staten i sidste ende vil få flere udgifter.

Jeg tror, at det økonomiske aspekt kan være en af grundene til, at politikerne ikke vil have større erstatninger.

I 2010 lagde staten lidt over 11 millioner kroner ud for erstatninger til ofre, der er blevet krænket.