Skal alle danskere indgå i det centrale dna-register?

Præsident Nicolas Sarkozy har fået hård kritik af andre EU-lande for at udvise romaer fra Frankrig. - Foto: Sonny Munk Carlsen Denmark

MED AFSTEMNING: Ved hjælp af dna-prøver har politiet slået fast, at samme gerningsmand står bag to overgreb på små piger på Fyn. Havde politiet dna-profiler på alle danskere, ville man nu vide, hvem gerningsmanden er

JA, mener Peter Skaarup, retsordfører og gruppeformand for Dansk Folkparti

For vi skal skabe så stor tryghed som muligt for borgerne. Et dna-register kan meget hurtigt afsløre kriminelle, og i den nuværende sag på Fyn, hvor man har gerningsmandens dna, ville man lynhurtigt kunne koble dnaen fra gerningsstederne til ham. Det ville spare store ressourcer hos politiet og skåne andre eventuelle ofre.

Tror du da, at et register vil holde folk fra at begå overgreb og lave kriminalitet?

LÆS OGSÅ: DF vil have udlændinge i dna-register

Ja, jeg tror, at nogen vil afholde sig, fordi det vil være forbundet med meget stor risiko for at blive fanget. Selvfølgelig er der også folk, som ikke gennemtænker konsekvenserne af deres handlinger eller er styret af sygelige tankemønstre, men nogle seksuelle overgreb er præget af strategi, hvor gerningsmanden bedøver sit offer med stoffer. Dem vil et register afskrække.

Et register er et skridt i retning af mere kontrol og overvågning. Er du tilhænger af det?

Jeg er ikke specielt nervøs for, at overvågningen eller kontrollen med det her forslag vil krænke danskerne. Tværtimod, for det, at man ikke kan afsløre drabsmænd, virker mere krænkende.

Hvordan skal et centralt register etableres? Ved at ringe på hos alle husstande i Danmark?

Det skal gøres ad to veje: ved at tage blodprøver fra nyfødte og prøver fra dem, der frivilligt melder sig. Derudover skal vi have ophævet reglen om, at man bliver slettet fra det nuværende register, hvor man optræder, hvis man har været involveret i en efterforskning, efter 10 år.

Men de personer, som frivilligt melder sig, vil vel næppe være potentielle gerningsmænd til forbrydelser?

Både og nej. Det handler om at spare politiet for ressourcer, og hvis du leder efter en drabsmand i en lejlighedsopgang og har en mand under anklage, vil du med det samme kunne udelukke mange af opgangens beboere, hvis de frivilligt har meldt sig til registret. I sager som den nuværende på Fyn afsætter politiet utroligt mange ressourcer, og hvis man hurtigere kunne udelukke mange mistænkte, ville det spare mange ressourcer.

NEJ
, mener Christian Borrisholt Steen, specialkonsulent og medlem af Det Etiske Råd.

Vi skal ikke opbevare dna-prøver fra alle danskere, fordi det krænker den enkeltes selvbestemmelse og ret til at have et privatliv.

Men gør det ikke indtryk, at hvis vi alle stod i et dna-register, kunne politiet lettere spore en gerningsmand til sager som overgrebssagerne fra Fyn?

Jo, det gør da indtryk. Men jeg ser stadig en etisk glidebane for mig. Hvad bliver det næste? Man kan altid argumentere for, at det vil hjælpe politiet, hvis alle borgere er fuldt registrerede og totalt overvågede. Men det opvejer ikke, at det enkelte menneske, som ikke specifikt er under mistanke, har ret til at blive holdt udenfor. Desuden skal man aldrig lovgive ud fra enkeltsager som den fra Fyn.

Hvis et dna-register kun er til brug for politiet i alvorlige sager om drab, grov vold og seksuelle overgreb, ville det så ikke være rimeligt, at vi alle bidrager med lidt personfølsom information, mod at disse sager kan opklares?

Det er umuligt at garantere, at de oplysninger, som først er i et register, ikke på et eller andet tidspunkt bruges i andre sammenhænge. Og en dna-profil rummer mange følsomme oplysninger. For eksempel kunne man forestille sig, at hvis forsikringsselskaber fik adgang til dna-profilerne, ville det gøre det vanskeligt for personer med øget risiko for bestemte sygdomme at blive forsikret.

Som det er i dag, er der i forvejen 29.000 personer, som har deres dna-profil i registret, fordi de på et eller andet tidspunkt har været i politiets søgelys. Hvis retten til at være fri for registrering gælder for os andre, gælder det så ikke også for de 29.000?

Jo, umiddelbart vil jeg sige, at personer, som har udstået deres straf, burde blive slettet fra registret. Men noget andet er, at det selvfølgelig også er et meget stort arbejde at indsamle dna-profiler på hele befolkningen. I 2006 diskuterede Det Etiske Råd, om de fordele, politiet ville opnå ved et dna-register for alle, opvejede det besvær og de krænkelser, det ville indebære. Dengang var svaret, at det gjorde de ikke, og selvom der er sket en teknologisk udvikling på de seks år, mener jeg, at svaret må være det samme i dag.