Rungende nej til bedre forhold i fængsler

En ny, kritiseret, måling viser, at et flertal af danskerne ønsker hårde straffe. Samtidig viser undersøgelser, at hårdere straffe ikke har en kriminalpræventiv effekt. - Foto: Mette Frandsen.

Et flertal er ifølge en måling imod bedre fængselsforhold. Det er udtryk for uvidenhed, siger eksperter. Også selve målingen kritiseres for at "puste til det sorte i den danske folkesjæl"

Etablerede kærestepar kan få lov til at afsone i samme celle, og indsatte i åbne fængsler kan få privat mobiltelefon til at smse og ringe. Det er nogle af de muligheder, fængslerne i dag giver de straffede som et led i resocialiseringen. Men det er flertallet af danskerne imod, skriver Politiken.

I en Megafonmåling foretaget for Politiken og TV 2 svarer over halvdelen af de adspurgte, at indsatte ikke bør have adgang til egen telefon. Og kun 19 procent mener, at de indsatte generelt skal have bedre forhold.

Det arbejder Kriminalforsorgen ellers for blandt andet ved at udskifte de ældste fængsler med nye statsfængsler, hvor cellerne er større og med eget bad og toilet.

STORT TEMA: Forbrydelse og straf

Kriminolog Flemming Balvig, der forsker i holdninger til straf, ser befolkningens holdning som et udtryk for, at danskerne har for mange fejlagtige forestillinger om det at sidde i fængsel.

"Jo mere folk kender til forholdene i fængslerne, desto større lempelser vil de have. Meget barske forhold betyder, at kriminaliteten kommer tilbage som en boomerang. Det forstår folk godt, hvis de er oplyste om, hvordan det er at sidde i fængsel," siger Flemming Balvig til Politiken.

LÆS OGSÅ
: Når straf skal retfærdiggøres

I Megafonmålingen svarer 37 procent, at de vil føle sig direkte provokeret, hvis de fængslede får bedre forhold. Samtidig mener flertallet, at samfundet ikke gør nok for at hjælpe de straffede med at vende tilbage til en normal tilværelse. Men netop gode forhold under afsoning er afgørende for, at kriminelle bryder deres mønster.

"Vi sætter ikke mennesker i fængsel for at straffe dem, mens de er der. Selve frihedsberøvelsen er straffen. Når de kommer ud, skal de være i stand til at leve kriminalitetsfrit. Det er de ikke, hvis de har mistet kontakten til familien eller ikke aner, hvordan man vasker sit tøj, laver mad og søger job på internettet," siger Anette Storgaard, lektor i kriminalvidenskab på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Kan man straffe sig til bedre opførsel?

John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen mener, at Megafon med sine spørgsmål i målingen puster til det sorte i den danske folkesjæl:

"Det er nok mere end tvivlsomt, om Megafon har fremlagt de indsattes forhold, som de er i dag, så man har kunnet tage stilling på et rimeligt oplyst grundlag," udtaler John Hatting i en pressemeddelelse.

"Spørgsmålet (om bedre forhold for de fængslede/red) er så frækt formuleret, så man får indtryk af, at de indsatte har fine forhold og afsoning er nemt," siger John Hatting.

VIDEO: Fangekoret: Det har vi misforstået ved julen

I de åbne fængsler, hvor kvinder og mænd afsoner sammen, kan par søge om at sidde i samme celle. Denne mulighed tillader fængslerne, fordi de indsatte skal afsone under forhold, der minder om samfundet udenfor. Selv om eksperter bakker op om, at kæreste- og ægtepar kan bo sammen, så mener kun hver tredje dansker, at det skal være muligt.

LÆS OGSÅ: Fængslede har brug for venner og familie

Kriminalforsorgens direktør, William Rentzmann, vedkender sig, at de også har et ansvar for bl.a. at fortælle om grundene til, at nogle indsatte skal have mobiltelefoner og kan sove sammen som par.

"Vi gør jo ikke disse ting, fordi vi synes, det er synd for dem. Vi gør det, fordi vi ved, at det virker. Al erfaring viser, at hvis du behandler folk ordentligt, opfører de sig også ordentligt. Hård behandling har den helt modsatte effekt", siger William Rentzmann til Politiken.

LÆS MERE OM FORBRYDELSE OG STRAF I ETIK.DK'S STORE TEMA