Norge vender den anden kind til

"Det er fantastisk, at der i offentligheden ikke har været et ord om had og gengældelse," siger retssociolog Nils Christie fra Oslo Universitet. På billedet ses fakkeltog i Norge søndag. - Foto: Bendiksby, Terje

Efter fredagens massakre skal det norske samfund finde en passende straf til Anders Behring Breivik. På papiret giver forbrydelser mod menneskeheden 30 års fængsel, hvorefter han er fri. Med en forvaringsdom kan dette undgås

Norge har hverken dødsstraf eller fængsel på livstid. Og trods Anders Behring Breiviks voldsomme massakre lyder der foreløbig ingen brede, folkelige krav om at få den slags straffemetoder tilbage. Det glæder norsk retssociologis grand old man, professor Nils Christie fra Oslo Universitet.

Det er fantastisk, at der i offentligheden ikke har været et ord om had og gengældelse. Hvis vi begynder på det, slår vi ind på hadets vej. Så har denne mand vundet, siger Nils Christie.

Han fremhæver, at Norge ligesom de øvrige nordiske samfund har en lang tradition for at være forsigtig med straf. I Norge vil man ikke bruge livet som målestok for straf, og de sidste dødsstraffe faldt lige efter Anden Verdenskrig, hvor 37 landsforrædere blev henrettet.

Derfor har vi under en tiendedel så mange fanger som USA og Rusland, når man korrigerer for folketal, siger han.

I øjeblikket overvejer anklagemyndigheden, hvilken straf den vil plædere for. Den længste fængselsstraf efter straffeloven er på 21 år, men ligesom i Danmark kan man prøveløslades før tid, for eksempel efter 15 år. En anden mulighed, som overvejes, er at anklage Anders Behring Breivik for forbrydelser mod menneskeheden, der giver op til 30 års fængsel.

Nils Christie peger på et paradoks for anklagemyndigheden, hvis man forsøger at få ham dømt efter denne paragraf: Der er ingen mulighed for at forlænge straffen, hvis man til den tid mener, at han endnu er farlig for samfundet.

Hvis man derimod giver ham en forvaringsdom, kan man selv efter 21 år forlænge hans straf, hvis man mener, at han stadig er farlig, siger Nils Christie.

LÆS OGSÅ
: Når straf skal retfærdiggøres

Det har været nævnt, at Breivik skulle erklæres sindssyg, før forvaring kunne komme på tale, men i virkeligheden er det nok, hvis han har afvigende træk.

I går erklærede Anders Behring Breiviks forsvarer, Geir Lippestad, at hans klient virker sindssyg og lagde dermed op til, at Breivik kan få en forvaringsdom.

Uffe Østergård er professor i historie ved CBS Handelshøjskolen i København og tidligere direktør for Center for Holocaust og Folkedrabsstudier. Han vurderer, at det kan være opportunt for Norge at vælge forvaringsdommen.

LÆS OGSÅ: Nordmænd bakker op om lukkede døre til Breivik

Hvis Anders Behring Breiviks drab på 76 mennesker udlægges som en forbrydelse mod menneskeheden, vil denne brug af begrebet være uden fortilfælde i historien. Begrebet blev første gang anvendt i forbindelse med Nürnbergprocessen efter Anden Verdenskrig mod de ledende nazister. Det er diskutabelt, om det er passende at bruge det samme begreb om Breiviks forbrydelse, siger Uffe Østergård.

Men for en lægmand er betragtningen vel, at Breivik har dræbt uhyrligt mange mennesker. Så mange, at det er ubærligt, hvis han skal være på fri fod igen om 21 år eller tidligere endnu. Derfor søger man efter den straf, som bedst står mål med, hvad han har gjort, tilføjer Uffe Østergård.

Ifølge Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet, vil man i enhver strafudmåling søge at finde en passende balance mellem det at beskytte befolkningen mod en forbryder og det ikke at straffe mennesker unødigt.

Rationalet bag at afskaffe livstidsstraf har været, at den fængslede ikke har nogen grund til at blive resocialiseret, hvis der alligevel ingen udsigt er til at blive løsladt, forklarer han.

Derfor kan livstidsdømte søge om benådning. Reelt har det betydet, at livstidsfanger har siddet kortere tid i fængsel end fanger med de længste tidsfastsatte fængselsdomme. Til gengæld rummer livstidsdommen altså muligheden for, at man i ekstreme tilfælde kan undlade at benåde.

Hvis man havde forudset en forbrydelse som denne, ville nordmændene måske have foretrukket at kunne idømme ham livsvarigt fængsel, som vi kan i Danmark, siger Uffe Østergård.

Han peger på sagen om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen, der i 1966 blev idømt fængsel på livstid og først sat på fri fod knap 33 år senere, da han var 71 år.

Palle Sørensens sene benådning blev blandt andet begrundet med, at han kunne risikere at blive mål for et hævndrab, hvis han var kommet ud tidligere. Uffe Østergård mener, at de overvejelser også er relevante i tilfældet Anders Behring Breivik:

Selvom det ikke er USA, men Norge, tror jeg ikke, at Breivik ville overleve at spadsere 100 meter op ad Karl Johan, hvis han blev løsladt nu.

LÆS MERE OM MASSAKREN I NORGE HER

"Det er fantastisk, at der i offentligheden ikke har været et ord om had og gengældelse," siger retssociolog Nils Christie fra Oslo Universitet. Foto: Arkivfoto.