Modstandere af dødsstraf er optimistiske

Der er grund til optimisme, når det gælder afskaffelsen af dødsstraf, mener deltagere ved konference om emnet i Madrid.

1500 deltagere fra 90 lande på den femte verdenskongres mod dødsstraf i Madrid mente, at dødsstraffens dage er talte

Der kommer et tidspunkt, hvor lande som Kina, USA og Saudi-Arabien må stille sig selv det spørgsmål, om de ønsker at være det sidste land i verden, der afskaffer dødsstraf. Det bliver en svær opgave at overbevise dem. Men jeg tror, det er muligt, fordi de ser, at flere og flere lande holder op med at henrette. Så for mig er spørgsmålet ikke om, men hvornår vi kan sige farvel til dødsstraffen på globalt plan.

Optimismen strålede ud af Norges viceudenrigsminister Gry Larsen på den femte verdenskongres mod dødsstraf i Madrid, som netop Norge har været hovedsponsor for sammen med Spanien, Frankrig og Schweiz.

Min regering mener, at afskaffelsen af dødsstraf er en af de vigtigste kampe, vi skal føre internationalt. Foruden at give politisk og økonomisk støtte til de organisationer, der arbejder for en afskaffelse, tager vi konsekvent problemet om dødsstraf op, hver gang vi er på rejse i et af de lande, der stadig udfører henrettelser, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Gry Larsen mener, at det europæiske kontinent (med undtagelse af Hviderusland) er et godt bevis på, at det kan lade sig gøre at afskaffe dødsstraf universelt, fordi Europa som resten af verden har vidt forskellige regimer, kulturer, religioner, historie, traditioner med videre.

Tilhængerne af afskaffelse af dødsstraf har meget at have deres optimisme i. For 40 år siden gik to tredjedele af verdens lande ind for brugen af dødsstraf, i dag er to tredjedele imod. Men hvordan overbevise Kina og lande som Irak og Iran?

LÆS OGSÅ: Amnesty om dødsstraf: To skridt frem og et tilbage

Det ville være ideelt, hvis hele verden bakkede op om en boykot af disse lande, handelsmæssigt, økonomisk, politisk, diplomatisk og sportsligt. Men det er nok naivt at tro. Derfor må vi satse mere på at lave internationale, bindende aftaler om menneskerrettigheder, siger Florence Bellivier, forkvinde for Verdenssammenslutningen mod Dødsstraf, der sammen med den franske organisation Ensemble contre la peine de mort (Foreningen mod dødsstraf) arrangerede kongressen.

Florence Bellivier finder det dog frustrerende, at nogle lande lover mere, end de kan holde.

Jeg har lige været i Taiwan. Her havde vi møder på topplan med både præsidenten og justitsministeren, der begge lovede at arbejde hen imod en afskaffelse af dødsstraf. Nogle dage efter at vi forlod landet, blev seks fanger henrettet, fortæller hun.

Og hvad nytter det at tale om menneskerettigheder, når regimerne i visse arabiske lande indfører sharialove, der tillader stening?

Det er også frustrerende, at der er sket tilbageskridt i nogle lande, som for eksempel Irak, hvor der under Saddam Hussein officielt ikke var dødsstraf, men hvor den nu er genindført. Men i disse lande og også i Kina tror jeg, det vil have større effekt, hvis kravet om afskaffelse kommer fra kineserne selv, siger Florence Bellivier.

På kongressen var der en enkelt deltager, der forsvarede, at liv bør koste liv.

I Vesten har I slet ikke fantasi til at forestille jer det horrible og barbariske blodbad, som terroristerne udfører på civilbefolkningen i mit land. Reelt er der tale om et folkemord. Hvad skal vi gøre for at standse det? Hvis vi sætter terroristerne i fængsel, fortsætter de med at organisere deres angreb ligesom mafiabosser, sagde Iraks justitsminister, Hassan Al-Shimari, som forsvar for, at hans land har genindført dødstraffen.

Ikke overraskende fik han en kold skulder af kongressen. Lige modsat den langvarige klapsalve, der mødte den tunesiske minister Aziz Krichen, da han lovede, at afskaffelse af dødsstraffen kommer med i det nuværende regeringspartis program op til næste valg.

Kongressen havde også deltagelse af tidligere dødsdømte, blandt andre spanieren Joaquín José Martínez, der sad tre år på dødsgangen i Florida, inden en appeldomstol omstødte hans dødsdom for mord.

Jeg voksede op i USA, og da jeg var ung, var jeg som alle mine jævnaldrende tilhænger af dødsstraf. Hvis man er modstander, skiller man sig ud, sagde han.

Martínez har været heldigere end en anden spanier Pablo Ibar, der har siddet fængslet 19 år i Florida for et tredobbelt mord, som han hævder, at han ikke har begået.

Min mand er uskyldigt dømt. Hvis de henretter ham, hvem bringer ham så tilbage til livet, når de finder ud af, at de begik et justitsmord?, sagde hans hustru, Tanya Ibar, som takkede kongressen:

I USA bliver jeg set ned på som et skarn, en morders kæreste, en forfærdelig person. Men hvem har ret til at dømme andre mennesker og tage andre menneskers liv? Fortæller vi ikke vores børn, at det er forkert? Læser vi ikke i Bibelen og hører i kirken, at vi ikke må slå ihjel?