Med udsigt til en dom på tre gange livstid

De meget hårde straffe i USA hænger sammen med, at USA straffer efter et princip om gengældelse. Hvis en kriminel har taget tre liv, bliver han eller hun straffet tilbage med tre gange livstid eller dødsstraf. -- Foto: Scanpix.

VERDENS STRAFFE: USA har hundrede år lange fængselsstraffe og lægger sig på en fjerdeplads, når det gælder antal af henrettelser ved dødsstraf. Formålet er at gengælde forbryderens kriminelle handling

Luke Woodham fra Pearl i Mississippi afsoner tre gange livstid plus 140 år. Han har skudt og dræbt to skolekammerater og såret yderligere syv, efter han også har dræbt sin mor med knivstik.

Thomas Williams fra Californien afsoner mellem 25 år og livstid i Soledad State Prison. Han har kørt rundt på en stjålet cykel. Tidligere er han dømt to gange for indbrud i private hjem.

Newton Burton Anderson fra Texas sidder ligesom 3366 andre kriminelle på dødsgangen i USA. Han står til at skulle henrettes den 22. februar.

Dette er bare få eksempler på USA's strenge straffe. Flere hundrede års fængselsstraf, fuldt hus på dødsgangene og 1060 henrettelser siden 1973 er alt sammen med til at gøre USA's straffesystem til et af verdens strengeste. USA er det land i verden, der fængsler flest mennesker i forhold til befolkningstallet. Overtræder man straffeloven, falder hammeren. Og den falder hårdt.

Det hænger i høj grad sammen med, at politikerne scorer point på at rette sig efter amerikanernes overdrevne frygt for at blive overfaldet, plyndret eller udsat for anden kriminalitet, mener Morten Dige fra Institut for Filosofi og Idéhistorie ved Aarhus Universitet. Han har forsket i etik og moralfilosofi og har kendskab til amerikanske retsforhold.

– Der er inden for de seneste årtier gået politik i at sige, at man vil slå utrolig hårdt ned på kriminalitet. Man er nået dertil, hvor man giver lange fængselsstraffe for banale forbrydelser. Folk, der har lavet smårøverier i en kiosk, kan i dag få årelange fængselsstraffe. Og det er et klart politisk selvmål at argumentere for, at sociale faktorer ligger bag kriminaliteten, siger han.

Det samme fremhæver Jørn Brøndal, lektor i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet. Ifølge ham er Californiens lov "Three Strikes and You're Out" et eksempel på det.

– Her kan du i princippet blive spærret inde på livstid for at stjæle et stykke pizza tre gange. Ideen er, at forbryderne skal straffes, fordi de har fortjent det. Derfor bliver de buret inde så længe som muligt, og tanken om at få de kriminelle på ret kurs igen er helt fraværende, siger han.

Loven, der betyder livstid bag tremmer ved tredje dom, blev i 1994 et resultat af en folkeafstemning i USA's folkerigeste stat, Californien, der har 37 millioner indbyggere. I dag har loven i forskellige versioner bredt sig til omkring 25 stater.

En undersøgelse fra The Open Society Institute i New York viser, at der ved stater uden three-strikes-loven er et større fald i voldelig kriminalitet end i stater med loven. Samtidig viser det sig, at det som regel er ikke-voldelige, der som følge af loven ender mange år bag lås og slå.

Alligevel ønsker amerikanerne hårde straffe. Jørn Brøndal peger på, at det hænger nøje sammen med efterkrigstidens babyboom.

– Kriminaliteten steg meget voldsomt i 1960'erne og 1970'erne, fordi baby-boomerne fra 1940'erne og 1950'erne var blevet unge. Og store ungdomsgenerationer giver altid store problemer med kriminalitet. Som reaktion på kriminaliteten begyndte mange politikere at udnytte amerikanernes frygt og profilere sig på at gå ind for hårde straffe. Og det faldt sammen med det nye højres gennembrud i starten af 1980'erne, hvor Ronald Reagan var præsident, siger Jørn Brøndal.

Han mener, at den store forskel mellem USA's hårde straffe og de noget mildere straffe i andre vestlige lande netop skyldes, at USA lægger spørgsmålet om straf ud til vælgerne. Og i det øjeblik den slags emner får lov til at spire i befolkningen, går der ikke lang tid, før hårde straffe kendetegner landet.

Jørn Brøndal fremhæver ikke kun politikernes leflen for vælgerne som eneste grund til de hårde straffe. Også det store bibelbælte i USA sætter sit præg på lovene.

– I det sydlige og vestlige USA hersker en næsten fundamentalistisk religiøs stemning. Mange tror stadig på retfærdighedbegrebet "Øje for øje og tand for tand", som de kender fra Bibelen, siger han.

"Øje for øje og tand for tand" siger, at der skal straffes ligeligt tilbage for at tilfredsstille den forurettede. Men ifølge Morten Dige har "øje for øje og tand for tand" fået en helt ny betydning I USA.

– Det er blevet hele den offentlige mening, man skal stille tilfreds. Derfor ser man så hårde straffe, at de slet ikke matcher den kriminelle gerning, siger han.

Den måde, man typisk begrunder straf på i USA, er ud fra en tanke om gengældelse, lyder det fra Morten Dige.

Straffen skal i princippet svare fuldstændig til den uret, der er begået. Man kigger ikke på, om straffen er med til at forhindre yderligere kriminalitet, men spærrer mennesker inde i fængsel i mange år, fordi de simpelthen har fortjent det.

Sådan var det ikke i efterkrigstiden. Her havde man en tendens til at humanisere straffene og gøre fængselsop-holdene kortere. Det skulle nytte noget at spærre mennesker inde bag tremmer.

– Den trend er klart vendt i USA og store dele af Vesten. Men samtlige undersøgelser viser, at de hårde straffe ikke virker. Man har i særklasse den højeste kriminalitetsrate i USA, siger Morten Dige.

Anette Storgaard, kriminolog og lektor ved Aarhus Universitet, er enig i, at de meget hårde straffe hænger sammen med, at USA straffer efter et princip om gengældelse. Hvis en kriminel har taget tre liv, bliver han eller hun straffet tilbage med tre gange livstid eller dødsstraf.

Det er en tanke, der stammer fra oplysningstiden, hvor filosoffer som Immanuel Kant argumenterede for, at man skulle straffe, fordi gerningsmanden havde fortjent det.

Og det viser sig tydeligt i den måde, man i USA beregner sig frem til straffen.

– USA tager hver eneste forskyldte straf og lægger oven i hinanden. En indbrudstyv, der har begået 10 indbrud, får måske seks måneder for første indbrud, fire måneder for andet indbrud, otte for tredje og så videre. Til sidst ender det med rigtig lang tid. Det samme gælder ved mord. I Danmark og mange andre vestlige lande kigger vi derimod på, hvad strafferammen for indbrud er, og hvis der er tale om 10 indbrud er straffen selvfølgelig i den høje ende, siger Anette Storgaard.

Selvom antallet af eksekverede dødsstraffe i 2006 var det laveste i 10 år, henrettede USA stadig 53 mennesker. Texas er den stat, der henretter flest mennesker. Sidste år stod staten med 24 henrettelser for næsten halvdelen af USA's henrettelser, og siden 1973, hvor USA indførte dødsstraffen, har mere end hver tredje dødsdømte måttet lade livet i Texas.

Ifølge Death Penalty Information Center viser en undersøgelse for første gang nogensinde, at et flertal på 48 procent mod 47 procent mener, at mord skal straffes med livstid uden prøveløsladelse i stedet for med døden. Det hænger sandsynligvis sammen med, at uskyldigt dømte mennesker er endt på dødsgangen, men blevet løsladt igen.

Siden 1973 gælder det 123 mennesker. Men Jørn Brøndal understreger, at der formentlig også er henrettet mange uskyldige mennesker.

– De, der er blevet løsladt, har typisk haft råd til at betale en advokat til at undersøge sagen. Men mange kriminelle er ressourcesvage og har ikke råd til en advokat, siger han.

De uskyldigt dømte har fået flere dommere og anklagere i USA til at vende sig mod dødsstraffen, selvom de oprindeligt var for. Det har blandt andre den tidligere anklager fra Texas, Samuel Misap.

– Jeg er kommet til den konklusion, at systemet, der tager sig af dødsstraffen, simpelthen er gået i stykker. Fordi det styres af mennesker og menneskelige beslutninger, kan det ikke laves igen. Og som resultat må muligheden for at straffe mennesker med døden stoppe, sagde Samuel Misap sidste år på konferencen "Pew Forum on Religion and Public Life".

Men hvis retten går sin gang i sydstaten Texas, er det stadig amerikanernes tolkning af "øje for øje og tand for tand", der den 22. februar straffer Newton Burton Anderson med at tage hans liv for de liv, han tog, da han i sin tid dræbte et ægtepar.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Verdens straffe

**Der findes en bred vifte af forskellige måder at straffe kriminelle på rundt i verden. Men er der også forskellige formål med at straffe? Findes den korrekte og anerkendte måde at straffe på, og er det i så fald den rigtige? Kristeligt Dagblad tager i serien "Verdens straffe" på rundrejse i nogle af verdens forskellige straffeformer for at undersøge straffens globale ansigt.

Dette er den fjerde artikel i serien, som i sin helhed kan læses på

kristeligt-dagblad.dk

Dødsdømte og fængslede i USA

**Der sidder knap 2,2 millioner mennesker i USA's fængsler – for hver 10.000 indbyggere sidder 74 i fængsel. Til sammenligning er 8 pr. 10.000 indbyggere i Danmark i fængsel.

**38 ud af 50 stater tillader dødsstraf ved lov, men ikke alle bruger den.

**Sidste år sad 3366 mennesker på dødsgangene i USA – 53 blev henrettet ved dødsstraf.

KILDE: INTERNATIONAL CENTRE FOR PRISONSTUDIES OG DEATH PENALTY INFORMATION CENTER