Kriminelle bliver forhærdede af nul-tolerance

Et speciale af to studerende ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet påviser en statistisk sammenhæng mellem de indsattes sociale kontakter og risikoen for at falde tilbage i ny kriminalitet. - Foto: PHILIPPE DE POULPIQUET/PHOTOPQR/LE PARISIEN

Kriminalforsorgen og fængselsinspektører kritiserer regeringens fængselspolitik på baggrund af ny undersøgelse

Gode menneskelige relationer afholder løsladte fra at vende tilbage til fængslet. Sådan lyder konklusionen på et nyt speciale af to studerende ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Hans Monrad Graunbøl og Jakob Hviid Hornnes. De påviser en statistisk sammenhæng mellem de indsattes sociale kontakter og risikoen for at falde tilbage i ny kriminalitet.

Men regeringens stramme politik har netop den modsatte effekt, lyder anklager fra fængselsinspektører og ansatte i Kriminalforsorgen.

Siden 2002 er det blevet langt sværere for især langtidsdømte at få udgang. Restriktionerne er blevet strammere, og tidspunktet, hvor udgang kan komme på tale, er blevet rykket til senere i afsoningsforløbet. Udslusningskonsulent Marie Louise Jørgensen fra straffuldbyrdelseskontoret i Kriminalforsorgen er ikke i tvivl om konsekvensen:

– At reglerne er strammet betyder, at det er blevet sværere at opretholde sine relationer. Og dermed er der større chance for, at man kommer tilbage, siger hun.

Flere fængselsinspektører har samme erfaring. Hans Jørgen Engbo, der er fængselsinspektør i Anstalten ved Herstedvester, siger:

– Undersøgelsen bestyrker den opfattelse, at det er vigtigt, at man har et socialt netværk at komme ud til.

Derfor kan indsatte skrive breve, få besøg og ringe, men:

– Vigtigst er muligheden for udgang, hvor den indsatte får lov at besøge familie i mere naturlige rammer, mener Hans Jørgen Engbo.

Den mulighed blev fra politisk hold stærkt begrænset i 2002, da man indførte et drastisk indgreb i de indsattes muligheder for udgang. Det gik især ud over langtidsdømte, som fik næsten halveret antallet af udgange.

– Og det kan næsten ikke undgå at have skadelige virkninger, siger Hans Jørgen Engbo.

Han bakkes op af Bente Larsen, viceforstander i Pensionen Engelsborg, hvor forældre kan afsone sammen med deres børn:

– Formålet med at give udgange er, at den indsatte skal kunne bevare sine relationer. Hvis vi synes, det giver god mening, hvorfor begrænser vi det så? Jeg efterlyser, at man lytter mere til dem, der har erfaring med det her i stedet for bare at blive ved med at stramme og stramme.

Vivi Kier (K), medlem af retsudvalget, vil ikke forholde sig til kritikken, men siger:

– Jeg vil lytte til sådan en undersøgelse. Det skal vi se på i sammenhæng med ungdomskommissionsrapporten, der lige er kommet. Mere social kontakt kunne også være forebyggende, så det vil jeg tage med i det videre arbejde. Det skal indgå. Og så vil jeg komme med en politisk indstilling til det.

schou@kristeligt-dagblad.dk

BEP/Philippe de Poulpiquet/LE PARISIEN ; Fleury Merogis 03/02/01 ;Maison d'arret de Fleury Merogis. Quartier des mineurs Foto: colourbox.com