Kina vil henrette færre mennesker
Kina overvejer at skære i antallet af forbrydelser, der kan give dødsstraf, og kommunistpartiet skal blande sig mindre i domstolenes arbejde
Kinas ledelse overvejer at begrænse brugen af dødsstraf ved at skære ned i antallet af forbrydelser, der kan straffes med henrettelse. Som det er nu, kan 55 former for kriminalitet føre til dødsstraf, men allerede i år kan nogle af dem blive skåret væk, så tallet kommer ned under 50.
I forvejen har Kina forsøgt at begrænse antallet af henrettelser ved at genindføre en regel om, at alle dødsdomme skal vurderes af Højesteret, før de kan eksekveres. Det har ført til færre henrettelser, men da antallet er en statshemmelighed i Kina, kender man ikke det præcise tal.
Organisationen Dui Hua, der arbejder for frigivelse af politiske fanger i Kina, anslår, at 3000 blev henrettet i 2012. Til sammenligning henrettede USA 43 samme år, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters.
LÆS OGSÅ: Kristendommens fromhed tiltrækker kinesere
Ifølge Reuters er der tegn på, at andre retslige reformer også kan være på vej. Herunder nye retningslinjer, der betyder, at kommunistpartiet fremover skal blande sig mindre i domstolenes arbejde.
Kommunistpartiets Politiske og Retslige Komité har det øverste ansvar for retsområdet og regulerer dommernes arbejde. Systemet fungerer typisk sådan, at dommerne mødes med politiet, anklagere og repræsentanter for partikomiteen for at aftale dommene i sager, der er af politisk karakter eller handler om den sociale stabilitet.
Ifølge et internt partidokument vil det fremover ikke være tilladt. Den politiske indblanding og brugen af tortur har ført til, at en række uskyldige er blevet dømt. I én af de senere års mest omtalte sager blev en mand dømt for mordet på sin kone og slap først ud af fængslet 11 år senere, da hun pludselig dukkede op igen.
Sidste år forbød Kina brugen af tortur under forhør, og ifølge Zhou Qiang, der er øverste leder af Højesteret, vil arbejdet med at forhindre forkerte domme fortsætte:
Vi skal forbedre vores arbejde med at forhindre og rette op på uretfærdigheder. Vi må ikke tillade, at ordenshåndhævere gør sig skyldige i justitsmord, og de uskyldige skal beskyttes, sagde Zhou Qiang forleden i en tale til parlamentet, Den Nationale Folkekongres.
Zhou Qiang, der overtog posten for et år siden, betragtes som reformvenlig og får tilsyneladende støtte fra partichefen Xi Jinping. Efter at Xi blev præsident, er lederen af landets sikkerhedsapparat blevet nedgraderet i partihierarkiet og dermed mindre magtfuld.
Men selvom kommunistpartiet overvejer reformer af retsvæsenet, vil de blive begrænsede. Xi Jinping har understreget, at domstolene fortsat skal være loyale over for partiet, og han har selv sat sig i spidsen for et nyoprettet nationalt sikkerhedsråd, der også skal overvåge og koordinere den interne sikkerhed.