Isolationsfængsling af Breivik vækker debat

Massemorderen Anders Breivik er atter blevet genstand for debat i Norge. Er det rimeligt, at han har siddet i isolation i 33 måneder, eller er det i orden på grund af sagens ekstreme natur?

En morgen i august for halvandet år siden blev Anders Behring Breivik dømt til Norges strengeste straf: forvaring i 21 år med 10 år som minimum tid. Han planlagde og udførte drabene på otte mennesker i Oslo og 69 mennesker på Arbejderpartiets ungdomslejr på Utøya. I snart 33 måneder har han siddet i højsikkerhedsfængslet Ila, hele tiden i isolation. Er det nødvendigt? Og er det fair? Det er spørgsmålene, som avisen Aftenposten har taget op i en debatserie om, hvordan Norge som land har klaret at håndtere de ekstreme ugerninger udført af Breivik.

Norske fængselsstraffe følger to grundlæggende principper. Det første princip er, at fængselsstraf ses som tab af frihed, men ikke tab af grundlæggende menneskerettigheder. Det andet princip handler om isolation, der anses for at være skadelig for fysisk og psykisk sundhed. Det er et paradigme, som norsk fængselsvæsen følger i alle sager, og derfor optræder isolation normalt i maksimalt op mod 18 måneder ifølge kriminalforsorgen. At Breivik nu har siddet dobbelt så længe isoleret fra omverdenen, bortset fra mulighed for besøg af familie, forsvarere, præster og sundhedspersonale, er bekymrende, mener flere eksperter.

BILLEDSERIE: Et åbent sår: Mindesmærke for Utøya møder skarp kritik

Den ansete jurist og forsvarer Harald Stabell kalder den lange isolation uacceptabel.

Hans sag er utvivlsomt speciel, men det retfærdiggør ikke dette isolationsregime. Der må findes andre måder at reducere flugtrisikoen, samtidig med at man varetager hans sikkerhed, siger Harald Stabell til Aftenposten.

Hans advokatkontor repræsenterede flere efterladte og overlevende fra Utøya under retssagen i 2012.

Da Anders Breivik udførte sin massakre den 22. juli 2011 udsendte han samtidig et manifest for at forklare baggrunden for sine handlinger. En af hans forhåbninger var, at den ekstreme brug af vold ville skabe en revolution mod den socialdemokratisk-ledede regering og det etablerede samfund. Han ønskede at forandre Norge og få det ellers så fredelige folk til at fravige sine principper om demokrati og menneskerettigheder, som ville få landet til at falde fra hinanden.

Mens Norge var i sorg, var der samtidig bred enighed fra alle sider om, at gerningsmanden ikke skulle få held med at forandre Norge. Omverdenen var imponeret over den værdige håndtering og den sobre retssag, der blev afholdt i foråret 2012. Nu er tonen mere tvivlende, for måske var massemorderen Breivik alligevel for svær en udfordring for landets retsvæsen.

Filosof og forsker ved institut for fredsforskning i Oslo Henrik Syse mener, at Norge ikke har formået at behandle Breivik som alle andre fængselsindsatte, men at landet alligevel stort set har håndteret sagen etisk korrekt.

LÆS OGSÅ: Anders Breivik som menneske med valgmulighed

Jeg mener, at vi har behandlet ham ud fra retsstatens almene bestemmelser, selvom det er en meget ekstrem sag. Men det er vigtigt hele tiden at stille os selv spørgsmålet. Vi skal modstå fristelsen til at gøre ham speciel, understreger Henrik Syse.

Han arbejder på et forskningsprojekt om norsk identitet og værdier efter terrorangrebet og peger på, at samfundsmæssige værdier er blevet en større del af den offentlige diskurs, men at det samtidig er svært at stå ved værdierne, når det gælder en mand, der uden anger eller fortrydelse fortalte om drabene under retssagen.

Uanset sagens natur har Breivik ret til at afsone sin straf på en ordentlig måde. Det siger hans forsvarer Geir Lippestad til Aftenposten, og han sammenligner forholdene for Breivik med tortur. Han henviser til et andet centralt retsprincip om, at den som soner en straf skal forsøges rehabiliteres, så personen kan fungere i samfundet igen efter sin løsladelse. Ifølge Geir Lippestad har hans advokatkontor bedt om at se rehabiliteringsplanen for Breivik, men fået besked om, at fængslet ikke har udarbejdet en sådan plan.

Anders Breivik har nu bedt sine advokater undersøge muligheden for at lægge sag an mod staten for at få kendt isolationen i strid med loven.