Hvordan kan man forsvare en formodet serieforbryder?

Fuglens leg med katten? -- Foto: Bob Davis. Foto: Andreas Beck.

MED AFSTEMNING Ved den såkaldte Amagermands side står en advokat, som har opnået flere frifindelser, end anklagemyndigheden ønsker at mindes. Jakob Lund Poulsen nærer en oprigtig tro på det gode i sine klienter uden at interessere sig for sandheden og har ingen problemer med at sove om natten, hvis det skulle lykkes ham at få en formodet morder og voldtægtsmand frikendt

73-årig kvinde brutalt myrdet i sit hjem. Tre mindreårige teenagepiger og en voksen kvinde bagbundet og udsat for seksuel mishandling gennem en hel nat. Lærerinde voldtaget og dræbt.

Selv om de forbrydelser, en 46-årig mand fra Amager i København er tiltalt for, kan måle sig med enhver kriminalroman, vil forsvarer Jakob Lund Poulsen gøre sit bedste for at få manden på fri fod.

LÆS OGSÅ: 45-årig tiltalt for voldtægter og drab

Selvfølgelig har man altid et ønske om, at ens klienter skal frifindes. Det er jo målet som forsvarer. Det er det, vi skal arbejde for. Opgaven er jo, at du skal forsvare klienten ud fra det, klienten fortæller dig, og imødegå politiets og anklagemyndighedens tese om, at det måtte forholde sig på en anden måde, siger Jakob Lund Poulsen og fortsætter:

I mine øjne er min klient jo uskyldig, medmindre vedkommende tilstår, og jeg gør mig ikke tanker om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert. Jeg skal ikke søge sandheden, det skal anklagemyndigheden og domstolene. For mig er sandheden uinteressant.

Jakob Lund Poulsen taler langsomt og kontrolleret. Ikke en eneste indiskret luns falder der af om Amagermanden i løbet af den timelange samtale, og hvis spørgsmålene bliver for nysgerrige, fryser de klare blå øjne kortvarigt og fortæller, at yderligere forsøg er overflødige.

Han fik sagen, da han havde vagten som beskikket forsvarer den aften i november 2010, da Amagermanden blev arresteret i sit hjem og bragt til dommervagten.

Når man som advokat får godkendt sin ansøgning til Justitsministeriet om at blive beskikket forsvarer, afgiver man samtidig et løfte om, at man vil påtage sig en hvilken som helst sag. Fra det øjeblik, Amagermanden blev bragt for dommervagten, var Jakob Lund Poulsen forpligtet til at forsvare manden, så længe denne måtte ønske det.

Ifølge retsplejeloven, som trådte i kraft i 1919, har enhver sigtet ret til at få beskikket en forsvarer, uanset hvad anklagerne lyder på.

Sigtelserne mod Amagermanden og den seneste tids sager om mishandling af børn kan vække undren over, hvordan jurister kan få sig selv til at vælge den karrie-revej. For Jakob Lund Poulsen er jobbet som beskikket forsvarer et spændende og varieret erhverv og en pligt, han selv har ønsket at påtage sig. At hans indsats kan resultere i, at den sigtede mand fra Amager bliver frifundet, selvom han måske er skyldig i drab og voldtægt, har Jakob Lund Poulsen ingen moralske skrupler over.

For mig er det væsentlige at underbygge det, som klienten siger, er passeret. Jeg vil aldrig nogensinde have 100 procent vished, for der er ingen mennesker andre end den pågældende selv, heller ikke en dommer eller en anklager, der ved præcis, hvad der er sket og med hvilket tankesæt.

Heller ikke hvis klienten blev frifundet og efterfølgende tilstod over for Jakob Lund Poulsen, at han var skyldig, ville han have samvittighedskvaler over udfaldet.

Den situation er helt hypotetisk. Dels kommer en klient aldrig og fortæller noget sådan, dels vil man aldrig nogensinde komme i en situation, hvor man får oplysninger af den art. Men hvis det skulle ske, så ville jeg sige, jamen, det var altså ikke mig, der frifandt dig, det var retten, og det er dens opgave.

Har du nogensinde haft et skjult håb om, at en af dine klienter blev dømt, fordi du syntes, vedkommende fortjente det?

Nej, jeg har ingen retfærdighedssans af den art. Jeg tror selv, jeg har en meget stor grad af retfærdighedssans, men for mig er retfærdighed ikke nødvendigvis, at folk bliver dømt, for hvad gavner det? Meget af den straf, vi anvender i Danmark, er jo dybt meningsløs. Den tjener intet formål, den hindrer ikke ny kriminalitet, og den koster samfundet enorme ressourcer. Ikke fordi jeg kan foreslå nogle modeller at sætte i stedet.

Har du været følelsesmæssigt i klemme, hvis du for eksempel som nybagt far har stået med en sag om vold mod et spædbarn?

Jeg har nok haft sagerne, men jeg føler mig aldrig i det dilemma, fordi min tilgang til klienterne er, at de har krav på et forsvar, uanset hvad de måtte være tiltalt for.

Jeg skal ikke forsvare deres gerninger og handlinger, jeg skal forsvare dem mod den tiltale, der er rejst. Jeg får ikke de der moralske dilemmaer. Hvis man har det sådan, så tror jeg egentlig, man som advokat skulle beskæftige sig med nogle andre sager eller søge over i anklagemyndigheden.

Økonomisk kriminalitet er Jakob Lund Poulsens niche, og det er primært den type sager, hvor klienter søger og betaler for hans bistand. Blandt hans tidligere klienter er finansmanden Klaus Riskær Pedersen, og han blev også opsøgt af Stein Bagger, men måtte erklære sig inhabil på grund af nogle relationer på det kontor, han sad på. Ellers havde han sagt ja til at føre sagen.

Men selvom sager om økonomisk kriminalitet er hans spidskompetence, er de ikke nødvendigvis de foretrukne.

Jeg kan også godt lide sager, hvor det, for at sige det brutalt, drejer sig om vold og drab. Det er nogle meget forskellige miljøer og samfundsforhold, man kommer til at arbejde med som forsvarer. Det er den variation, der gør det spændende og interessant.

Uanset om en klient er blevet sigtet eller dømt for at sniffe narkotika på toilettet eller en grov voldtægt, har Jakob Lund Poulsen aldrig næret antipati for en klient.

Jeg har aldrig stået i en situation, hvor jeg har tænkt, det var dog et ualmindelig dumt svin. Jeg tror egentlig, de fleste forsvarere har det sådan.

Det er jo en egenskab for at kunne yde et effektivt forsvar at finde de gode sider i en person. Der er givetvis personer, som har nogle egenskaber, som jeg måske ikke ville synes om, jeg selv havde, men det er ikke det samme som, at jeg ikke kan have sympati for personen. For eksempel mennesker, som har en eller anden seksuelt afvigende holdning, som man selv aldrig nogensinde ville kunne komme i nærheden af at kunne se interesse i.

Hvordan reagerer dine omgivelser på, at du er forsvarer for Amagermanden?

Min vennekreds og min familie siger ikke noget, men hvis jeg sidder til et middagsselskab, så får man jo de samme spørgsmål: Hvordan kan du dog forsvare ham? Har han sagt til dig, han er skyldig? Hvad ville du gøre, hvis han sagde, han var skyldig, men du skulle føre sagen for, at han ikke var?.

Svarene er de samme, som jeg har givet her. Situationen opstår ikke, og måtte den opstå, så er jeg sådan set ligeglad, for det er ikke mit job at få ham domfældt. Det er mit job at få ham frifundet. Om jeg kan det eller ej, må sagen vise. Lykkes det, så har jeg ingen moralske skrupler. Det er rettens afgørelse, ikke min. Det lyder måske meget kynisk, men sådan er det.

Hvad gør du, hvis du har behov for at tale med nogen om dine indtryk efter et møde med en tiltalt?

En naturlig ting ville være at nævne sådan noget, når man spiser middag med sin kone. Men faktisk også der er jeg tilbageholdende. Det er spørgsmålet om anstændighed over for ens klient. Det skal ikke være underholdning. Så jeg fortæller i det hele taget ikke meget om det.

Hvad hvis du har behov for at tale om sagen?

Så vil det typisk være med en kollega. I nogle enkelte tilfælde har jeg talt med min søster, som er psykiater. Men det har mere været som lægefaglig konsulent i relation til klienterne.

Selvom Jakob Lund Poulsen bliver mere engageret, jo større en sag er, sørger han for ikke at tage alle tankerne med hjem.

Meget ofte, når man vasker op eller går en tur, tænker man på en problemstilling eller en person. Men man skal kunne lade være med at lade sig påvirke af klientens situation, når man går hjem og slår sin græsplæne. Man skal evne at engagere sig, men også have evnen til at koble fra.