Galgen skal skabe frygt og rædsel

VREDENS STRAFFE: Offentlig pisk, hængning og stening er traditionelle strafformer i Iran. Tanken er, at den kriminelle skal lide og samtidig skal straffen afskrække befolkningen fra at overtræde iransk lov

De dødbringende sten må ikke være for store. Kvinden eller manden skal mærke smerten, og døden må derfor ikke indtræffe med det samme. Hullet i jorden må heller ikke være for dybt – eller for lavt. Mænd skal begraves, så jorden når deres talje – og kvinder til brystet.

Sådan beskriver Irans straffelov, hvordan en stening skal foregå. Stening, hængning og piskeslag er blandt de strafformer, som til skræk og advarsel foregår offentligt.

Sidst en stening fandt sted var ifølge Amnesty International i maj sidste år, da manden Abbas Hajizadeh og kvinden Mahboubeh Mohammadi for utroskab blev stenet ihjel på en iransk gravplads. Mere end hundrede mennesker var inviteret – her i blandt medlemmer af militæret, Revolutionary Guards og Bassij Forces. Efter oplæsning af Koranen begyndte publikum at kaste stenene på de to gerningsmænd. Tyve minutter efter døde de.

Ifølge Iraneksperten Klaus Valling Pedersen, lektor på Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet, så er hovedformålet med de offentlige straffe at forhindre andre i at begå samme kriminelle handling.

– I Iran foregår det ofte på offentlige markedspladser for at sprede frygt og rædsel ved eksemplets magt. Det er typisk hængning og piskeslag, som har til formål at forhindre andre i at gøre samme kriminelle gerning. Man sender altså et signal om, at folk skal tage sig sammen – eksempelvis hvis man mener, det er for letsindigt, når mænd og kvinder omgås hinanden, uden at de er gift. Eller hvis en mand er for magtfuld eller for meget fremme i skoene, så er piskeslag på en markedsplads ofte en måde, de udtrykker det, siger han.

Ifølge Klaus Valling Pedersen annoncerer man typisk en offentlig hængning i forvejen – enten ved løbesedler eller i fjernsynet. I forbindelse med et besøg i Iran har han selv oplevet en hængning.

– Jeg kom gående rundt om hjørnet, efter det lige var sket. Det var en narkotikaforbryder. Man gør et stort nummer ud af at bekæmpe narkotrafikken, fordi rigtig mange er afhængige af opium. Det var en barsk fornemmelse for mig, men den iraner, jeg fulgtes med, tog det helt koldt og roligt. For ham var det så almindeligt, at det ikke affødte nogen særlig reaktion. Og der var en vis ligegyldighed blandt tilskuerne og de forbipasserende, siger Klaus Valling Pedersen.

Men det er bestemt ikke ligegyldighed, som de iranske myndigheder søger at vække hos befolkningen.

Kriminolog ved Aarhus Universitet Anette Storgaard fremhæver også den afskrækkende effekt som et af hovedformålene bag de offentlige strafformer.

– Offentlige straffe som hængning, skydning eller stening har to formål. At sikre, at den kriminelle ikke begår kriminalitet igen. Og så handler det i høj grad om afskrækkelse. Når man eksempelvis ser stening af en kvinde, der er blevet gravid uden for ægteskabet, selvom hun faktisk er blevet voldtaget, så er straffen til for at forhindre flere i at gå i samme fodspor, siger Anette Storgaard.

Hun fortæller, at denne strafform typisk har sin oprindelse i en tanke om gengældelse. Den kriminelle skal straffes hårdt for lovovertrædelsen. Men samtidig mener man, at de hårde straffe skal have en virkning.

– Det var også gengældelsesprincippet, der dominerede ved legemsstraffene i det vestlige straffesystem for år tilbage, hvor man kunne finde på at hugge hånden af en tyv for at stjæle, siger hun.

Princippet om at hugge lemmer af ser man stadig – særligt i Irans naboland Afghanistan. Det fortæller Peter Seeberg, lektor og centerleder for Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet.

– Her har man under Talebanstyret set eksempler på relativt små piger, der har fået hugget hænderne af, fordi de brugte neglelak, siger han.

Formålet er igen, at straffen skal være synlig og dermed afskrækkende. Peter Seeberg fortæller, at de brutale offentlige strafformer har en en religiøs konservatisme som fællesnævner. De offentlige hængninger er ikke nødvendigvis knyttet til en særlig gren af islam. Regimet i Irans hovedstad, Teheran, er shia-muslimsk, hvorimod Talebanstyret er sunni-muslimsk, og det saudi-arabiske styre i hovedstaden Riyadh, som også er kendt for dets offentlige hånds- og hovedafhugninger, er wahabitisk.

– Men når man har de offentlige straffe i Iran, skyldes det, at staten Iran er en særlig konstruktion. Det er en islamisk republik, hvor al lovgivning i princippet bygger på religiøse forestillinger. Den tager udgangspunkt i Koranen og nedskrevne beskrivelser af profetens liv og adfærd. Når man gennemfører piskning, hængning og andre offentlige straffe, skyldes det, at der er en større eller mindre grad af dækning for det i de religiøse skrifter. Men man fortolker reglerne og opfinder straffe, som man mener kan være relevante i den konkrete sammenhæng, siger Peter Seeberg.

Han peger på, at systemet og staten bygger på et særligt religiøst princip "det religiøse lederskab", som tilbage til revolutionstiden sidst i 1970'erne blev opfundet af den religiøse leder og diktator Ayatollah Khomeni.

Ifølge Peter Seeberg har motivet bag straffene paralleller til andre straffesystemer, som også kan indeholde et element af forebyggelse.

Selvom man ofte støder på piskning i det offentlige rum som straf for indtagelse af alkohol, narkobesiddelse eller andre lovovertrædelser, så foregår en del piskestraffe og hængninger også inde i bag fængselsmurene. Og samtidig skifter strafformen fra provins til provins.

– Hvis man er langt ude i den iranske provins, vil man typisk se en offentlig stening finde sted på en markedsplads. Men inde midt i Teheran vil piskning eller hængning måske foregå inde i fængslet, sige Peter Seeberg.

På grund af regimets karakter kan det også være svært at vide, hvor mange offentlige henrettelser, der egentlig er. Tal fra Amnesty International viser, at mindst 94 blev henrettet sidste år – hvoraf en del var ved offentlig hængning. Men man anslår, at tallet er større.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Verdens straffe

Der findes en bred vifte af forskellige måder at straffe kriminelle på rundt i verden. Men er der også forskellige formål med at straffe? Findes den korrekte og anerkendte måde at straffe på, og er det i såfald den rigtige? Kristeligt Dagblad tager i serien "Verdens straffe" på rundrejse i nogle af verdens forskellige straffeformer for at undersøge straffens globale ansigt. Dette er den tredje artikel i serien, som i sin helhed kan læses på

kristeligt-dagblad.dk

Eksempler på offentlige straffe

06. februar 2006. Tre mænd hænges offentligt i byen Sabzevar for at "forstyrre den offentlige sikkerhed". Byen var to år forinden scene for et oprør, som de tre menes at have deltaget i.

02. januar 2006. En mand dømmes til at få hugget hånden af for at have plyndret 72 hjem i Teheran. Desuden idømmes han 40 piskeslag i det offentlige rum og 3-6 måneder i fængsel.

13. september 2005. En 22-årig ung mand hænges på en offentlig plads i den sydlige by Kazeroun for voldtægt - en kriminel gerning han begik som 17-årig.

14. oktober 2005. En ung mand bliver bundet til et kors med vandsække om nakken. Fra klokken 10 om morgenen til klokken to om eftermiddagen blev han af State Security Forces ydmyget og slæbt gennem gaderne i byen Karaj for at have "skabt problemer".

KILDE: www.amnesty.org og Monitoring Human Rights in Iran, www.nrc-iran.org