Flere skal idømmes samfundstjeneste

©PHOTOPQR/OUEST FRANCE/JEROME FOUQUET ; ILLUSTRATION PRISON Foto: colourbox.com

MED AFSTEMNING Regeringen vil i højere grad bruge alternative straffe fremfor fængsel. Ny undersøgelse viser, at samfundstjeneste og fodlænke letter adgangen til arbejde.

Regeringen er klar til at udvide muligheden for at idømme samfundstjeneste, så den gælder for folk, der ellers står til halvandet års fængsel. I dag er grænsen et års fængsel.

Det fortalte formanden for Folketingets retsudvalg, Anne Baastrup (SF), da Rockwool Fonden mandag præsenterede en ny stor undersøgelse af straffens betydning for de kriminelles efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ:Når straf skal retfærdiggøres

Og justitsminister Morten Bødskov (S) er helt på linje med formanden for retsudvalget.

- Vi har allerede fremsat forslag om at udvide anvendelsen af samfundstjeneste, siger Morten Bødskov.

- Vi overvejer desuden en grundlæggende ændring af Kriminalforsorgen, så der bliver lagt større vægt på alternative strafformer, som samfundstjeneste og fodlænker for at nå regeringens mål om, at der skal være færre gengangere i fængslerne, fortsætter han.

Rockwool Fondens undersøgelse viser blandt andet, at de, der idømmes samfundstjeneste efterfølgende har brug for mindre offentlig støtte og desuden efter fem år i gennemsnit tjener 22.000 kroner mere om året, end de, der afsoner i fængsel.

Det samme gør sig gældende, hvis man afsoner med fodlænke i stedet for fængsel.

Peter Skaarup (DF) finder undersøgelsen interessant, men vil ikke uden videre kaste sig ud i en øget brug af de alternative strafformer.

Når man dømmes til samfundstjeneste eller afsoning med fodlænke, ligger der en betinget fængselsstraf bag. Den udløses, hvis man ikke overholder vilkårene for den alternative afsoning.

- Hvis vi i højere grad skal bruges samfundstjeneste og fodlænker, så skal de betingede straffe, der ligger bag, være længere. Det vil give de dømte en gulerod til at overholde vilkårene, siger han.

Han ser dog gerne en kombination af fængsel og alternativ straf.

- Det kan være fint at afsone udenfor fængslerne i afslutningen af et fængselsforløb, hvor samfundet gennem fængslet har haft mulighed for at påvirke den dømte i den rigtige retning, siger Peter Skaarup.

Det umiddelbart mest overraskende i Rockwool Fondens undersøgelse er, at voldsdømte, der får en helt kort straf, klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet end de, der får en lidt længere straf.

Men det kommer ikke bag på juraprofessor Eva Smith.

- Tidligere undersøgelser har vist, at mange får det bedre, når de kommer i fængsel. Det skyldes, at det ofte er meget forhutlede mennesker. Når de så får tre måltider mad om dagen og måske bliver afvænnet fra et misbrug, så retter de sig, siger hun.

Retsudvalget formand Anne Baastrup (SF) mener, at en forklaring kan være, at mange, der får de helt korte straffe, kun oplever at sidde i arresthus, hvor man ikke tilbydes de samme rehabiliteringstiltag som i fængslerne.

Hun peger desuden på en holdning, der har bredt sig blandt visse unge:

- Mange unge får den attitude, at det er er sejt at være i fængsel. Når de får de helt korte straffe, så synes de ikke, at det er så slemt, siger Anne Baastrup.

/ritzau/