Det er få lande, der henretter de mange

Aktivister fra Amnesty International demonstrerer i Rom mod dødsstraf. Ny rapport viser, at modstandere af dødsstraf først og fremmest kan koncentrere sig om en håndfuld lande: Kina, Iran, Irak, Saudi-Arabien og USA. Foto: ALBERTO PIZZOLI/ Denmark

Antallet af kendte henrettelser steg sidste år med 15 procent, men ellers falder brugen af dødsstraf stabilt

Der var sidste år en mindre stigning i antallet af henrettelser i forhold til 2012, men det rokker ikke ved den langsigtede udvikling: Dødsstraffen er på retur, og antallet af henrettelser er faldende. Det fastslår Amnesty International i sin årlige rapport om dødsstraf, som blev offentliggjort i går.

Der er en kraftig historisk udvikling mod afskaffelse af dødsstraf, siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.

Udfordringen for modstanderne af dødsstraf ligger først og fremmest hos en enkelt håndfuld lande: Kina, Iran, Irak, Saudi-Arabien og USA. De sidste fire lande foretog i 2013 over 80 procent af alle kendte henrettelser, i alt 656. Kinas henrettelser er en hemmelighed, men antallet skønnes at ligge på cirka 3000. Altså langt flere end resten af verden tilsammen.

Det er blot et lille antal lande, der udfører hovedparten af disse meningsløse statsbetalte drab, siger Salil Shetty, generalsekretær i Amnesty Internationals hovedafdeling, i en kommentar.

LÆS OGSÅ: Kina vil henrette færre mennesker

Han hæfter sig især ved udviklingen i Iran og Irak, hvor markant flere blev henrettet i 2o13. Skamfulde drabsorgier, mener han.

Trine Christensen peger på, at det ville betyde utrolig meget, hvis lande som USA eller Kina opgav dødsstraffen eller for Kinas vedkommende i det mindste nedbragte antallet af henrettelser markant.

Der er tale om to toneangivende lande, som blåstempler dødsstraffen. Det trækker legitimitet med sig i forhold til andre lande, som kan undskylde sig med, at når USA eller Kina kan gøre det, så kan de også, siger Trine Christensen.

Netop legitimiteten i at anvende dødsstraf bør sættes under endnu stærkere offentligt pres, mener Oslo Universitet. Det har stiftet netværket Universiteter mod dødsstraf i Norge og er i øjeblikket ved at kontakte de øvrige nordiske universiteter for at få dem til at deltage. Derefter vil man udvide kredsen til Europa og senere resten af verden.

Situationen er, at vi står med meget få lande, som henretter mange mennesker. Det er kendetegnende, at disse lande er meget dygtige til at argumentere for deres ret til at bruge dødsstraf. Derfor har vi brug for at få skabt kontakter til offentligheden i disse lande, som kan påvirke politikerne, siger den norske kriminolog og seniorforsker Lill Scherdin, projektleder på Universiteter mod dødsstraf.

Ifølge Lill Scherdin har universiteterne et ansvar for at løfte diskussionen om dødsstraf ud af de juridiske fakulteter, fordi de selv har frembragt meget af den viden, der taler mod dødsstraf.

"Hvis vi kan få etableret nogle kritiske grupper i de pågældende landes befolkninger, som tør ytre sig mod dødsstraf, kan det være med til at påvirke myndighederne, siger Lill Scherdin.