Demonstranter granskes af politiet

Arkiv 2009 / Ritzau 09.10.2011 13:00 / Et af de billeder, der har brændt sig fast efter FN's klimatopmøde i København i december 2009, er det af godt 900 deltagere i en stor folkelig demonstration siddende i futtog på Amagerbrogade i København. Det var ikke en sortklædt flok, men en broget skare, blandt andre nogle Hare Krishna-munke. Med bundne hænder fik de lov til at sidde op til fire timer på den kolde jord uden mulighed for at komme på toilettet. De var berøvet deres frihed mellem fem-seks og 12 timer. Forud for topmødet havde Folketingets daværende VKO-flertal i den såkaldte lømmelpakke udvidet politiets adgang til at foretage administrative frihedsberøvelser til 12 timer for at hindre uro på gaden, mod tidligere seks. Under klimatopmødet blev i alt omkring 2000 mennesker tilbageholdt, og 250 af dem anlagde sag mod politiet. De havde ikke overtrådt nogen lov. Ordensmagten greb ind, fordi man mente, at det var nødvendigt for at afværge omfattende uroligheder. I december sidste år sendte tre dommere i Københavns Byret i deres dom et klart signal om, at politiet gik for vidt, og at de administrative anholdelser var ulovlige. Politiet blev dømt til at betale to millioner kroner i erstatning plus renter. Politiet ankede på stedet byrettens dom. Mandag indledes ankesagen i Østre Landsret. (Foto: Mads Nissen/Scanpix 2011) Foto: Mads Nissen Denmark

MED AFSTEMNING Københavns Politi har registreret 178 lovlige demonstranters fortid før COP15-ankesag. Er det i orden?

Københavns Politi har ifølge Politiken mandag gennem længere tid arbejdet intenst på at finde belastende sager på de 178 personer, som har klaget over politiets masseanholdelse 12. december 2009 ved klimakonferencen COP15 i København.

Oplysningerne om klagerne har politiet afleveret til Østre Landsret. Her starter mandag behandlingen af politiets anke af byrettens dom. Den kendte sidste år masseanholdelserne for ulovlige og tilkendte samtlige klagere forhøjede erstatninger.

"Det er helt uhørt. Jeg er ikke bekendt med, at det er sket før, at man undersøger folks politiske baggrund i en sag mod politiet" , siger Christian Dahlager til Politiken. Han er sammen med Knud Foldschack forsvarer i halvdelen af klagerne.

LÆS OGSÅ: Klimaaktivister forlader møde med politiet

Politiet har op til sagens start gennemtrawlet egne arkiver og blandt andet Facebook for at finde mulige forbindelser mellem klagerne og politisk aktivitet på venstrefløjen både før og efter masseanholdelserne, skriver Politiken.
|
Eksempelvis har politiet registreret den 28-årige studerende Nina Liv Brøndums Facebook-profil og skrevet i efterforskningsmaterialet, at hendes venneliste på profilen bærer præg af, "at hendes bekendtskaber når ud til mennesker som, i politiets registre, er kendt for at være professionelle demonstranter'".

"Jeg synes, at det er ydmygende og nedværdigende, og jeg er chokeret over det", siger Nina Liv Brøndum.

Om en anden hedder det, at han i 2006 blev sigtet for at have "urineret på fortovet ind til en port". Og en 26-årig dansk mand er registreret, fordi han 30. maj 2008 blev "antruffet" i Københavns Lufthavn i forbindelse med tvangshjemsendelse af irakere.

Klagernes advokater mener, at politiets metoder kan være ulovlige.

"Politiet prøver, nu her i forbindelse med ankesagen, at kriminalisere klagerne og på den måde overbevise landsretten om, at det var i orden at anholde dem under COP15. Men man kan ikke bruge eventuelt belastende oplysninger, man ikke kendte på anholdelsestidspunktet, som argument for, at det var berettiget at anholde dem," siger Knud Foldschack.

Ifølge advokaterne har politiet undersøgt ca. 900 personer og har registreret 634 sager, som knytter sig til 176 personer.

"I langt de fleste tilfælde kan politiet ikke pege på et eneste ulovligt forhold i det, de har gravet frem", siger han.

Professor i straffeproces Eva Smith er "rystet" over politiets efterforskning:

"Det er jo ikke rimeligt, at ens liv bliver endevendt, fordi man klager over politiet over en uberettiget anholdelse - og i øvrigt får erstatning. Det er et angreb på demokratiet," siger hun.

Ved masseanholdelsen på Amagerbrogade frihedsberøvede politiet 905 personer. Små to hundrede anlagde herefter en civilretslig erstatningssag for uberettiget anholdelse, som byretten gav dem medhold i sidste år. Københavns Politiet ankede byrettens dom til landsretten og har siden brugt kræfter på at indsamle materiale om de frifundne.