Danskerne vil ikke arbejde sammen med tidligere kriminelle

Danskere spillede en rolle efter Anden Verdenskrig i jødernes kamp for en nationalstat, viser ny forskning. Mest overraskende er den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtofts indsats, som blandt andet bestod i kendskab til ulovlig våbensmugling til jøder i Palæstina i 1947. Her optræder Hedtoft (th.) sammen med Thorvald Stauning, den tidligere partiformand. Socialdemokraterne havde allerede i 1930'erne gode forbindelser til jødiske partikolleger i Palæstina, hvis socialistiske fællesskaber, kibbutzer, var et forbillede for den "rigtige" socialisme. -- Foto fra bogen. Foto: Ulrik Jantzen Denmark

MED AFSTEMNING: Tidligere straffede skal have en chance til, mener danskerne ifølge ny undersøgelse. Det skal bare ikke være på vores egen arbejdsplads

Så længe de fysisk er langt væk fra os, vil vi gerne gøre dem til en del af samfundet igen.

Så kort kan danskernes holdning til resocialisering af kriminelle kortes ned, viser en helt ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd.

Det kan umiddelbart lyde dobbeltmoralsk, men forklaringen er menneskelig, vurderer jurister og personer, der arbejder med tidligere straffede: Holdningen skyldes frygten for, at de kriminelle vil begå en forbrydelse igen.

LÆS OGSÅ: Skal kriminelle altid have en chance til?

Undersøgelsen fra Det Kriminalpræventive Råd er foretaget blandt 1161 repræsentativt udvalgte danskere og bliver offentliggjort i dag. Den viser, at mens 88 procent af danskerne mener, at folk, der bryder loven, skal have mulighed for at blive en del af samfundet igen, når de har udstået deres straf, er holdningen noget anderledes, når det kommer til at have tidligere kriminelle på ens egen arbejdsplads.

Mens 48 procent sikkert eller helt sikkert ikke vil acceptere en ansøger, der er dømt for tyveri, vil hele 82 procent ikke acceptere en ansøger, der er dømt for voldtægt. Kun 3 procent har svaret, at de vil acceptere en ansøger, der er dømt for voldtægt, og 12 procent vil acceptere en, der er dømt for tyveri. Resten har svaret måske.

Det er hyklerisk, når vi siger et, men i realiteten gør noget andet, mener filosof Anders Fogh Jensen, ekstern lektor ved CBS, Handelshøjskolen København.

LÆS OGSÅ: Flere private virksomheder kræver ren straffeattest

Det er ikke i min baggård-problematikken. Det svarer til, at man for eksempel mener, at der skal være et militært forsvar, man vil bare ikke selv være med i det, siger han.

På trods af hykleriet kan der alligevel være en god forklaring, mener juraprofessor Linda Nielsen, der er formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Mange er bange for, at pågældende bliver kriminel igen, og det vil vi nødig opleve selv. Når tiderne samtidig gør, at det er ekstra svært at få arbejde igen, skal der ikke meget til, før man bliver fravalgt på arbejdspladsen, siger hun.

Den samme frygt for tidligere kriminelle oplever Hans Andersen, der er informationsmedarbejder hos Exit, som støtter tidligere indsatte i at komme tilbage til samfundet og blandt andet hjælper med at finde et arbejde til dem.

Vi har oplevet adskillige eksempler på, at tidligere kriminelle ikke kan få arbejde på grund af deres straffeattest. Når vi taler med arbejdsgivere møder vi en helt klar manglende vilje til at gå det sidste skridt, fordi de er skræmt lidt på forhånd, siger Hans Andersen og fortsætter:

Arbejdsgiverne siger bare, at har du en plettet straffeattest, så ønsker vi ikke at antage dig. De lader hånt om, at den form for kriminalitet, man har begået, ikke har noget at gøre med det arbejde, man skal i gang med og derfor ikke burde være til hinder for det.

Samtidig er der stor forskel på danskernes syn på forskellige typer kriminalitet. Men det er irrationelt, mener forsvarsadvokat Bjørn Elmquist, der er formand for Retspolitisk Forening.

Ved en risikoafvejning tilsiger fornuften, at der er større risiko for, at man på en almindelig arbejdsplads begår tyveri igen, end at man begår en ny voldtægt, siger Bjørn Elmquist.