Dødsstraffen til fornyet debat i USA

Flere planlagte henrettelser af dødsdømte fanger er gået galt og har ført til smertefulde dødsforløb for de dømte. Det har skabt fornyet debat om brug af dødssprøjter og dødsstraf generelt

En række voldsomme og smertefulde henrettelser af dødsdømte fanger genantænder og intensiverer nu debatten om dødsstraf i USA, hvor den folkelige og politiske opbakning til den kontroversielle afstraffelsesform lige nu er den laveste i fire årtier.

Den seneste henrettelse, som gik galt, fandt sted natten til i går dansk tid i del-staten Oklahoma, hvor den morddømte Clayton Lockett fik en giftindsprøjtning, der skulle tage livet af ham hurtigt og smertefrit. Indsprøjtningen virkede imidlertid ikke efter hensigten, og lægen afbrød henrettelsen, men den 38-årige fange døde alligevel af et voldsomt hjerteanfald.

Iagttagere forventer, at den fejlslagne henrettelse, der kommer efter to lignende hændelser i Ohio og Oklahoma i januar, vil få betydning for den nationale debat om dødsstraffen, som i stigende grad kredser om delstaternes manglende evne til at gennemføre humane henrettelser.

LÆS OGSÅ: Dødsstraffen er et døende fænomen i USA

De forkludrede henrettelser ryster mange amerikanere, der kun bakker op om dødsstraffen, så længe den indhylles i et slør af medmenneskelighed, vurderer Richard Dieter, der er formand for interesseorganisationen Death Penalty Information Center, som gennem oplysningskampagner arbejder for at øge den folkelige viden om og modstand mod dødsstraf.

"Dette kan være et vendepunkt i hele debatten, i takt med at folk frastødes af disse ting," siger han til avisen Chicago Tribune.

Den voksende debat om giftindsprøjtninger, der siden 1980erne har erstattet andre henrettelsesmetoder de fleste steder i USA, har igennem de seneste år gjort det vanskeligere for delstater at gennemføre henrettelser. Lægestanden tager afstand fra dem af etiske årsager, og medicinalfirmaer i både Europa og USA nægter at sælge de kemikalier, som indsprøjtningerne gør brug af.

Det har fået delstater som Oklahoma til at købe unavngivne præparater af unavngivne leverandører. Delstaternes hemmelighedskræmmeri har ført til flere retslige slagsmål om, hvorvidt de krænker den amerikanske forfatnings forbud mod grusom og usædvanlig afstraffelse.

"Det handler ikke om skyld, men om retssikkerhed," siger Ryan Kiesel, der står i spidsen for borgerretsgruppen American Civil Liberties Union, ACLU, i Oklahoma.

"I stedet står og falder det med, om vi har tilstrækkeligt tillid til regeringen til at lade den dræbe dens borgere, selv de skyldige af dem, i en hemmelig proces," siger han.

Inden for de seneste år har flere delstater helt indstillet henrettelser af fanger på dødsgangen med henvisning til de mange svagheder i systemet. Adskillige andre, heriblandt USAs mest folkerige delstat Californien, har sat henrettelser på pause.

I hele USA er antallet af henrettelser årligt faldet fra 98 i 1999 til 39 sidste år, og antallet af dødsdomme er ifølge menneskerettighedsgruppen Amnesty International reduceret med mere end to tredjedele siden slutningen af 1990erne.

Ifølge en Gallup-måling fra oktober sidste år bakker 60 procent af amerikanerne op om dødsstraffen, hvilket er den laveste andel målt i fire årtier. For blot to årtier siden var 80 procent af befolkningen tilhængere af dødsstraffen.

Skiftet falder tilsyneladende hovedsageligt sammen med en nedgang i amerikanernes bekymring for kriminalitet. Mens 9 ud af 10 amerikanere i 1992 sagde, at der var mere kriminalitet i samfundet end i det foregående år, sagde kun to tredjedele det samme i 2013.

Delstaterne Texas, Florida og Oklahoma er de stater, der henretter flest borgere.