Ulovligt for kommuner at tage etiske hensyn

En afgørelse i Aarhus forhindrer kommuner i at stille etiske krav til leverandører, frygter organisation

På små kaffeplantager rundt om i hele verden passer lokale bønder deres kaffetræer ganske uvidende om, at de lige nu er omdrejningspunktet i en større diskussion om danske kommuners etiske ansvar. En diskussion, der begyndte, da Statsforvaltningen Midtjylland denne sommer erklærede det ulovligt, at Aarhus Kommune er såkaldt fairtrade-by og dermed forpligter sig til at fremme offentlige indkøb af fairtrade-mærkede produkter, som typisk er kaffe, bananer og chokolade, der sikrer producenterne i Den Tredje Verden en rimelig pris.

LÆS OGSÅ: Må retfærdigheden ske fyldest

Ifølge Statsforvaltningen Midtjylland er det i strid med loven, hvis en kommune bruger skattepenge på varer, der kunne være købt billigere.

Afgørelsen har vakt undren blandt byrådspolitikere i både Aarhus og landets seks andre fairtrade-byer, og Indenrigs- og Økonomiministeriet har nu valgt at foretage en juridisk vurdering af spørgsmålet. Ifølge ministeriet er afgørelsen en god anledning til at tage stilling til, i hvilket omfang kommuner kan varetage fairtrade, da mange kommuner efterhånden har fairtrade-ordninger i en eller anden afskygning.

Hvis afgørelsen står fast, kan det få store konsekvenser, ikke blot for fairtrade-byerne, men for hele det offentliges indkøbspraksis i kommunerne. Det siger Hanne Gürtler, der er sekretariatsleder for Dansk Initiativ for Etisk Handel:

Hvis afgørelsen ikke ændres, kan det komme til at sætte en stopper for kommunernes arbejde med at stille etiske krav i udbud og indkøb. Hvis kommunerne alene fokuserer på de billigste løsninger, kan man risikere at belønne de leverandører, som er ligeglade med, om varen er produceret under horrible forhold.

LÆS OGSÅ: Etik på plejehjem: Kage giver bedre livskvalitet end gulerødder

Dansk Initiativ for Etisk Handel har gennem flere aktiviteter sat fokus på arbejdet med at inddrage etiske hensyn i både virksomheder og det offentlige. Blandt andet med vejledning til kommuner og offentlige indkøbere.

Den offentlige sektor køber for 180 milliarder kroner årligt, og med det følger der et stort ansvar for dårlige og ulovlige arbejdsforhold og brud på menneskerettighederne. Hvis det offentlige presser prisen, påvirker det virksomhederne og forbrugerne, siger Hanne Gürtler og tilføjer, at det samtidig sætter Danmark langt tilbage internationalt, hvor eksempelvis Norge, Sverige og Holland allerede arbejder med forskellige tiltag for at fremme etik i offentlige indkøb.

LÆS OGSÅ: Socialstaten truer de danske kristne værdier

Mens andre lande ser det som en selvfølge, at etiske kriterier skal tænkes ind i de offentlige indkøb, er vi i Danmark handlingslammde, fordi vi ikke kan blive enige om, hvorvidt vi juridisk må eller ikke må.

Erhvervsjuridisk seniorkonsulent fra den liberale tænketank Cepos Henriette Kinnunen mener dog ikke, at forbuddet mod fairtrade-byer kan få konsekvenser for kommunernes etik:

Kommunerne kan sagtens finde ud af at bruge deres egen sunde fornuft og følge vejledning og anbefalinger, uden at de får doktriner ned over hovedet, og deres etik bør ikke være forankret i et mærkat eller nemme pakkeløsninger, siger hun og tilføjer, at man ved at acceptere eksempelvis fairtrade-byer risikerer, at kommunernes egentlige formål ryger i baggrunden.

Det vigtige er at holde fast i, at kommunerne først og fremmest er sat i verden for at sørge for velfærdsydelser til borgerne. Det betyder ikke, at de ikke må være ansvarlige, men deres etiske hensigter må ikke komme i karambolage med det ansvar, hver enkelt kommune har over for sine egne borgere. Kommunerne bør derfor primært fokusere på at sikre borgerne den bedste og billigste service for pengene, for nogle gange er en kuglepen altså bare en kuglepen uanset etik, siger Henriette Kinnunen.