Størst offentligt forbrug i EU
Mens danskernes privatforbrug sakker bagud i Europa, indtager vi nu førstepladsen i offentligt forbrug, viser EU-tal. Politiske økonomer har dog hver deres bud på, hvordan de tal skal tolkes
Regeringen har med sin 2020-plan pustet nyt liv i den ideologiske debat om, hvorvidt pengene ligger bedst i borgernes eller i statens lommer.
Ifølge tal fra EU-Kommissionens statistikkontor, Eurostat, som den borgerlige tænketank Cepos har regnet på, er der ingen tvivl om, hvor de fleste penge ligger i dag. Ud af de 27 medlemslande har Danmark det klart største offentlige forbrug. Omvendt er vi nummer 16 i privatforbrug – overhalet af blandt andre Grækenland og Italien.
LÆS OGSÅ: Sådan er danskerne
For 10 år siden var gabet mellem det offentlige og private forbrug knap så stort herhjemme.
Hvordan tallene skal tolkes, er der dog ikke politisk enighed om. Uenigheden afspejler i høj grad, at de borgerlige vil styrke den private sektor mest de næste 10 år, mens oppositionen vil sætte flere penge af til den offentlige sektor og øge skatterne.
I Cepos mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, at regeringen fremadrettet bør prioritere et større privat råderum i stedet for at poste endnu flere penge i det offentlige forbrug.
"Ser man på det private forbrug, har familierne ikke særlig meget at rutte med, når vi sammenlignes med lande, der ellers ligner os. Det skyldes, at vi har verdens højeste skatter, og at politikerne bruger pengene for os. Det reducerer familiernes private forbrug," siger han og peger på, at regeringen med 2020-planen vil bruge 26 milliarder kroner ekstra på det offentlige forbrug.
LÆS OGSÅ: 2020-debat er en klichekamp
"Hvis råderummet i stedet blev brugt på skattelettelser, kunne det øge det private forbrug per familie med 9.000 kroner per år. Det ville danske familier formentlig have mere gavn af," siger han.
At tallene skulle vise, at danskerne har mindre at rutte med, er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, lodret uenig i. De afspejler blot EU-landenes forskellige samfundsmodeller, mener han.
"I Danmark tolker vi privatforbrug som rødvin og fladskærms-tv, men kigger man eksempelvis på Schweiz, ligger de i toppen på privatforbruget, mens det koster en bondegård at få passet børnene. I de andre EU-lande skal man altså bruge pengene fra det private forbrug på det, som gennem skatten er gratis herhjemme."