Skader unges høje forbrug deres uddannelse?
Er det virkelig sådan, at nogle unge ikke kan fuldføre en uddannelse, fordi de skal finansiere deres privatforbrug, spørger journalist Gitte Løkkegaard efter at have hørt P1-program
I Gribskov kommune fandt man for nogen tid siden ud af, at deres unge i større grad end på landsplan droppede ud af deres uddannelser. I det kommunale apparat var teorien, at det handlede om mangel på forældreopbakning og gode rollemodeller.
Men da Natteravnene (frivillige voksne, der går på gaden blandt unge) blev bedt om at indsamle forklaringer fra gaden, kom den overraskende tilbagemelding, at den hyppigste grund til frafaldet var de unges privatforbrug! Mange måtte simpelthen arbejde mere, end studiet tillod, for at tjene penge til deres bekostelige ungdomsliv.
Efterfølgende blev der taget initiativ til et partnerskab mellem kommunens uddannelsescenter, nogle frivillige og en lokal bank, som tilsammen stillede økonomisk rådgivning til rådighed, især med henblik på at få styr på de unges gæld og forbrug af kviklån.
Det var Ole Maymann, der fortalte historien i P1-programmet Den sociale udfordring i denne uge. Han er projektleder for den frivillige sociale indsats i Gribskov Kommune, og han brugte eksemplet til at vise, at det regi har kvaliteter og kompetencer, som det kommunale system slet ikke besidder.
Samtalen sendte tankerne i to retninger. For det første: Er socialt arbejde en glidebane mod amerikansk hattedame-mentalitet eller den eneste vej frem i en nødvendig slankning af vores velfærdssamfund? Og ikke mindst: Er frivilligt arbejde en moralsk nødvendighed for at bevare sammenhængskraft og kollektiv empati, selvom det i første omgang måske foranstaltes for at spare på de kommunale budgetter?
LÆS OGSÅ: Fra kyst til kyst i kongeriget Danmark
Vært Ivar Hesselager spurgte sin gæst, om hans job allermest handlede om at spare penge for kommunen, men Ole Maymann havde mere lyst til at fortælle de gode historier, og han svarede aldrig direkte på spørgsmålet.
Det andet, jeg måtte i gang med at tænke over, var substansen i ovenstående eksempel. For er det virkelig sådan, at nogle unge ikke kan fuldføre en uddannelse, fordi de skal finansiere deres privatforbrug?
Det er nemt at kigge mod vores materialistiske forbrugersamfund, men der må jo også have været nogle forældre, der har tilladt, vænnet deres børn til og måske endda finansieret et sådan forbrug.
Det er ikke for ingenting, ungdomsgenerationen af i dag bliver kaldt for curlingbørnene. Der bliver fejet foran dem, så de ubesværet kan glide igennem tilværelsen indtil de optager deres første kviklån og sætter sig i heftig gæld, eller indtil de møder den første store udfordring som voksen. Og vælter.
På mit tidligere arbejde blev jeg flere gange ringet op af forældre, som spurgte, om der mon var mulighed for en praktikplads eller en aktivering for deres (næsten voksne) unge. Jeg svarede, at forudsætningen i hvert fald var, at den unge selv ville tage telefonen og gøre en indsats.
Sådan en dag kunne jeg føle mig meget ansvarlig og rigtig for så at gå hjem og give min søn tusind kroner i lommepenge til en tur til Prag sammen med vennerne! Der er rigeligt stof til flere opfølgende udsendelser på P1 og andre steder i mediebilledet.
Gitte Løkkegaard er journalist