Samtalen tilbage til køkkenet
Vi får færre børn, bliver mindre skilt, rykker tættere sammen og bruger færre penge på ting til hjemmet. Den økonomiske krise præger familielivet på godt og ondt
- Nu har vi har ikke penge, men tid til at investere i hinanden.
Så positivt svarer kulturforsker Mette Mechlenborg fra Syddansk Universitet på spørgsmålet om, hvad den økonomiske krise kommer til at betyde for familielivet.
- I krisetider har vi en tendens til at rykke tættere sammen. Jo større og mere ukontrolleret verden er, desto mere trækker vi os tilbage til det velkendte. Til hjemmet og familien, hvor vi søger tryghed, siger hun.
Men alt er dog ikke ren idyl, når det gælder far, mor og finanskrisen. Frygten for at miste jobbet og den usikkerhed, der følger med krakkede banker, aktiedyk og faldende boligpriser får også uheldige følger for samlivet, forventer eksperter.
- Arbejdsløshed påvirker familielivet i negativ retning. Det betyder tab af selvværd og mindre overskud til børnene. Men hvis man i forvejen har et stærkt og godt familieforhold, kan en krise omvendt styrke sammenholdet. Man finder den ro og stabilitet i samværet med sin partner og børn, som man ikke kan finde i verden udenom, siger ekstern lektor ved Københavns Universitet Hanne Themsen, der forsker i postmoderne familieforhold.
Efter de danske børnefamilier gennem nogle år har haft vokseværk, kan vi fremover forvente færre unger i cykelanhængeren, vurderer Hans Oluf Hansen, lektor i demografi ved Københavns Universitet.
- Jo dybere kriser, jo lavere fertilitet, siger han og henviser til erfaringerne fra 1930'ernes krise.
- Desværre har vi ikke gode mikrodata, der nøjagtigt belyser, hvad der skete i de små hjem under depressionen i 1930'erne, men på landsplan kan vi se et fald i antallet af fødsler. Utrygheden i forbindelse med en krise har tilsyneladende indflydelse på, om man vælger at få børn eller ej.
Det bekræfter professor Lisbeth B. Knudsen fra Aalborg Universitet. Hun kommer med et nyere eksempel:
- Da de to Tysklande blev forenet efter Murens fald, kunne man iagttage et drastisk fald i fertiliteten. I det socialistiske styre havde der været mange hjælpeordninger til for eksempel enlige mødre, og støtten faldt bort ved genforeningen. Det skabte en stor usikkerhed. Færre fik børn, og man kunne se en nedgang i antallet af vielser, hvilket kan ses som et udtryk for, at man ikke har lyst til at etablere sig i usikkerhedstider, siger Lisbeth B. Knudsen.
I forholdet til partneren er der også udsigt til mere stabilitet. Siden starten af 1960?erne er skilsmisseraten ellers øget ganske betragteligt. Da kvinderne fik uddannelse og kom på arbejdsmarkedet, var de ikke længere afhængige af manden for at klare sig. Der var populært sagt mindre kit til at binde dem sammen. Men nu har mange ægtefæller igen gode grunde til at blive i ægteskabet, forklarer Hans Oluf Hansen.
- Folk har sat sig i huse, som de efter faldet i boligpriserne måske har købt alt for dyrt, så de teknisk set er insolvente. De er derfor ikke bare dybt afhængige af deres egen indkomst, men også af ægtefællens indkomst for at kunne blive siddende i boligen. På den baggrund vurderer jeg, at vi fremover vil se et fald i antallet af skilsmisser.
På Aarhus Universitet har professor i økonomi Michael Svarer derimod en teori, der peger i den modsatte retning.
- Vi ved, at arbejdsløshed og nedgang i indkomst øger sandsynligheden for skilsmisse - især hvis manden mister sit job, siger Michael Svarer, der har undersøgt folks motivation for at blive skilt.
- Et argument for at blive skilt er, at man kan få en bedre partner, og hvis hele omgangskredsen også er ramt af fyringer, så bliver man og opretholder sit indkomstfællesskab med partneren, siger økonomen og skynder sig at understrege, at det heldigvis ikke kun er økonomi, der afgør, om man bliver sammen.
Går vi så rundt og skændes om husholdningspengene i de små "indkomstfællesskaber"? Måske, men vi tager i alt fald ikke konflikterne med til tredjemand. Familie- og parterapeut Emilie Melchior hører fra flere af sine kolleger, at der ikke er så mange kunder i butikken som tidligere.
- Når den økonomiske krise kradser, er det måske ikke på parterapi, folk vil bruge deres penge, siger hun.
Fyring eller frygten for en fyring er en psykisk stor stressfaktor i mange familier, og børnene vil opleve, at forældrene er mere anspændte end tidligere, forklarer Emilie Melchior:
- Hvis der sker noget med én i familien, påvirker det hele familien. I de familier, hvor man i forvejen er gode til at tale om tingene, kan det styrke sammenholdet, så man støtter hinanden, men for dem, der før krisen fejede problemerne ind under gulvtæppet, kan det øgede pres få læsset til at vælte, og det kan forværre forholdene i familien. Det kommer helt an på de voksnes personlighed, om man kommer styrket ud af sådan et forløb.
Under den økonomiske optur fik mange danske familier nyt køkken, fladskærms-tv og flottere bil, men det store forbrug er stoppet, fastslår Mette Mechlenborg fra Syddansk Universitet.
- Vi køber ikke længere vildt ind til boligen eller satser på usikre byggeprojekter. I stedet for at få lavet nyt køkken, køber vi to gode gryder og bruger tiden på at lave mad sammen. Tidligere købte man et kæmpekøkken, som man aldrig brugte, fordi man spiste ude eller tog til Mallorca.
I fremtiden bruger vi mere tid til at tale sammen i det dertil indrettede køkken, forudser hun.
- Vi bager kage med børnene og laver andre aktiviteter, der ikke nødvendigvis koster så meget. Der er selvfølgelig også bekymrede samtaler om pengeproblemer, men forhåbentlig bliver der mere liv i samtalekøkkenet.
En anden positiv konsekvens af finanskrisen er, at vi bliver mere bevidste om vores forbrug, mener Mette Mechlenborg.
- Finanskrisen er blevet et wakeup-call for os om,at vores forbrug faktisk har konsekvenser. Det handler ikke længere kun om at tilfredsstille vores egne behov. Vi får et mere moralsk forhold til at bruge penge, og det ligger allerede i tiden at tænke på økologi, fairtrade og CO2.
Luksus er stadig en post i budgettet, men det bliver mere på tilbehørs-planet, fastslår Mette Mechlenborg.
- Hvor vi førhen købte et Armani-jakkesæt, nøjes vi i dag med et lækkert bælte.
Der er dog ingen grund til at tro på, at fremtiden kun bliver klædelig sparsommelighed og lykkelig kagebagning i alle danske familier, understreger hun.
- Når truget er tomt bides hestene, og for de familier, der er hårdt spændt for, bliver det bestemt ikke rart at rykke sammen om girokort og skænderier. Men de familier, der undgår tvangsauktion eller skilsmisse, kan komme styrkede ud af krisen.