Så er der udsalg!

Udsalgsfeberen kan ramme enhver, trods alle forbehold, erfarer Kristeligt Dagblads skribent

Udsalgsfeberen kan ramme enhver, trods alle forbehold, erfarer Kristeligt Dagblads skribent

De kommer, de er griske, og de viser ingen nåde.

Det var ellers en ganske almindelig mandag, troede jeg, da jeg lagde vejen forbi et storcenter på Sjælland for at bytte en julegave. Det var først på eftermiddagen, så jeg tænkte, at jeg nok ville være temmelig alene, og jeg satsede på at kunne bytte gaven i en ruf. Men dér tog jeg fejl.

Parkeringspladsen var proppet som en lørdag lige inden jul, og det virkede, som om alle dem, der på dette tidspunkt af dagen normalt er på arbejde, havde valgt at holde eftermiddag i det midtsjællandske storcenter. I hvert fald alle kvinderne.

Det var da heller ikke en ganske almindelig mandag, kom jeg i tanke om. Det var mandag den 3. januar, og det store januarudsalg var begyndt.

Her blev ikke kun solgt ud af tøj, sko, køkkengrej og havemøbler. Høflighed, køkultur og mådehold var tilsyneladende også stærkt nedsat og solgt billigt til Gud ved hvem. I hvert fald ikke til storcentrets kunder, og jeg endte med at bruge godt en time på at bytte en ganske lille julegave.

Jeg kom til at tænke på den aften for et par år siden, hvor jeg sammen med et par veninder var taget til lagersalg af børnetøj i en fabrikshal i København. Først stod vi knap tre kvarter i en slusekø, der kun lukkede lige så mange ind, som der blev lukket ud i den anden ende. I det øjeblik, vi passerede indgangen, fik jeg ondt af dem, der led af klaustrofobi. Luften var tung som sandsække, og slangen af griske, tilragende mødre fungerede som et langsomt rullende transportbånd, hvor der hverken var mulighed for at gå frem eller tilbage. Havde man først passeret papkassen med strømper og fået en forkert farve eller størrelse – eller slet ingen – ja så var det bare ærgerligt.

For at vinde mere tid på transportbåndet udviklede der sig en metode, hvor man bare gravede en ordentlig klump tøj op af hver papkasse uden at se på, hvad man havde fået fat i, og om det overhovedet var noget for lille Rikke eller Lukas.

Først blev jeg forarget. For hvad med alle dem bagved? Papkasserne blev jo hurtigt tomme på den måde, og det var da en vanvittig materialistisk tilgang til at købe en lille smule tøj til sine børn, syntes jeg. Jeg havde allermest lyst til at forlade etablissementet, men der var ingen stopknap på det rullende transportbånd. Min forargelse varede desværre ikke længe nok. Jeg tog mig selv i at følge flokken og kopiere de grådige metoder. Tøjet var jo billigt! Mindst 70 procent sparede man. Så skidt med høfligheden, køkulturen og mådeholdet. Bare i de næste 20 minutter.

Jeg endte med at købe en rasende masse børnetøj. Også alt det, jeg var i tvivl om, da jeg nåede kasseapparatet og skulle sortere ud i bunken af indfanget tøj, som jeg ikke havde set nærmere på endnu. Ved de kommende sorteringer i mine børns klædeskabe kunne jeg konstatere, at der lå helt ubrugte bluser, bukser og nederdele i skufferne, købt på dette famøse lagersalg, som nu var blevet for småt. Så meget for griskheden.

Jeg har vist også et sæt Tupperware for meget i køkkenskabet, hvis jeg skal være ærlig. Og et par salatskåle, der aldrig har set skyggen af salat. Men de var billige. Ingen tvivl om det. Så pas på derude: Vi kommer, vi er griske, og vi viser ingen nåde, for nu er der udsalg!

duus@k.dk