Politikere og miljøfolk: Slut med varer, der har indbygget forældelse
MED AFSTEMNING Kritikken af produkter, som tilsyneladende er designet til at gå hurtigt i stykker, er blusset op. Ønske om, at problemet bliver et politisk fokuspunkt
Du har købt en ny telefon eller computer. Der er to års reklamationsret. Men det er først umiddelbart efter de to år, at dit dyre udstyr går i stykker. Er det tilfældigt?
Det spørgsmål er i disse år igen blevet hedt. Ikke mindst efter at en fransk dokumentar i 2010 kunne fortælle, hvordan blandt andet printere, strømpebukser og iPods er blevet bevidst designet til at gå i stykker, tidligere end de egentlig burde med den hensigt at få forbrugerne til hurtigere at købe nyt, så producenterne kan tjene mere.
LÆS OGSÅ: Lav det, så det holder
Planlagt forældelse kaldes fænomenet, som også indebærer, at især elektroniske produkter fremstilles på en måde, så de er umulige at reparere, eller så det ikke økonomisk kan betale sig. Konsekvensen er ifølge kritikerne en uetisk brug og smid væk-kultur og endnu værre: et ødelæggende slag mod klimaet og miljøet. For hvis vi kunne beholde eksempelvis vores hverdagselektronik længere og ikke var tvunget til at skifte det hyppigt ud, ville det mindske udledningen af CO2 i et omfang, der svarer til, at hele Danmarks befolkning helt holdt op med at bruge strøm, siger videnschef Torben Chrintz fra den grønne tænketank Concito:
Blot en 25 procents reduktion i vores forbrug af ting og sager vil gøre en enorm forskel for klimaet. Så det er virkelig problematisk, at udviklingen går den modsatte vej og især, at det sker helt bevidst for at tjene flere penge. Hvis politikerne virkelig ville, kunne de sagtens gøre noget ved det, eksempelvis ved at forhøje reklamationsretten til fem år. Så ville producenterne være nødsaget til at fremstille mere holdbare produkter, siger han.
LÆS OGSÅ:r Hvem ha ansvaret for brug og smid væk-kulturen?
Helt så enkelt er det desværre ikke, mener man i Forbrugerrådet. Her deler afdelingschef Vagn Jelsøe mistanken om, at nogle produkter er designet til hurtig forældelse. Han påpeger samtidig, at den danske reklamationsperiode på to år er EUs minimum, og at flere andre europæiske
lande faktisk har en noget længere periode. Derfor kunne vi sagtens forlænge den i Danmark, og det burde vi også gøre, siger han. Spørgsmålet er, om det ville have den store effekt på holdbarheden.
Det er klart, at producenterne har et stort ansvar her. Men mange ting hiver i den anden retning ikke bare virksomhederne, også forbrugerne selv. Vi har en grundlæggende lyst til at købe nyt, så jeg tror desværre, at mange ville være trætte af, hvis tingene holdt meget længere, end de gør i dag, siger han.
LÆS OGSÅ: Krisen kan fremtvinge ansvar, fornuft og fællesskab
Miljøminister Ida Auken (SF) udtalte for nylig, at hun gerne vil se nærmere på, hvordan det bedre kan betale sig at reparere produkter frem for at skifte dem hurtigt ud. Og det er formentlig den eneste farbare vej rent politisk lige nu, mener formanden for Folketingets klima-, energi- og byggeriudvalg, Steen Gade (SF). Han har gennem flere årtier været med til at diskutere planlagt forældelse. Et emne, der altid har været baseret mest på holdninger og kun lidt på konkrete fakta.
Vi kasserer helt klart mere, end vi bør. Og jeg tror på, at der er noget planlagt ved den udvikling. Desværre har emnet de seneste mange år ikke været et politisk fokuspunkt, men det bør det blive. Ikke mindst på EU-niveau, hvor vi skal arbejde for, at direktiverne på elektronikområdet skærpes, så produkterne eksempelvis skal kunne repareres. Herhjemme kunne man diskutere mulighederne i et tredje arbejdsmarked, hvor staten yder tilskud til, at det igen kan betale sig at få repareret tingene. Det er nødvendigt for vores klima og for ressourcesituationen, men også godt for vores kultur, siger Steen Gade.