Mådehold danner mode efter 10 års overforbrug

Forbrugerminimalisme og nøjsomhed er blevet modsvaret på krisen. Og samtidig er det for nogle blevet et nyt statussymbol

Bugnende middagsbuffeter, firehjulstrækkere og mærkevaretasker til 10.000 kroner er ude. Minimalisme, down sizing og nøjsomhed er inde. Hvor der i 00erne var status i de store økonomiske armbevægelser, er det i dag mådehold og kontrol, der giver respekt fra omverdenen. Som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde i sin nytårstale tidligere på ugen: 00ernes overflod kommer ikke igen. Og det afføder, hvad man kan kalde en ny nøjsomhed hos befolkningen, mener blandt andre Danmarks klimakommissær, Connie Hedegaard.

LÆS OGSÅ: Selvbeherskelsens gode genkomst

En af dem, der har ændret livsstil, er freelancejournalist Trine Baadsgaard, som nu bruger cirka 4000 kroner mindre om måneden. Hun har etableret bloggen nøjsom.dk, hvor hun skriver om vejen til et mere nøjsomt liv, som hun påbegyndte for godt et år siden.

Jeg følte et både økonomisk og dybereliggende behov for at simplificere mit liv og skrue ned, men det var egentlig ikke så fremmed, fordi det også er de værdier, jeg er vokset op med. Det handler ikke om at sidde og strikke sokker i stearinlysets skær, og det er bestemt heller ikke mit mål at dømme folk og deres forbrug. Men man kan bare ikke få alting, og jeg begyndte at prioritere, om jeg for eksempel ville købe nyt tøj eller ud at rejse. Man bliver konstant fristet, men efter jeg er stået af ræset, er jeg blevet dejligt afklaret om mine egne værdier. Og på de henvendelser, jeg får på bloggen, kan jeg mærke, at den rammer et eller andet i tidsånden, siger Trine Baadsgaard.

Rundt omkring i landet er mange andre danskere nået til samme erkendelse af, at forbruget blev for meget, og tal fra Danmarks Statistik offentliggjort i sidste måned viste også, at mens gennemsnitsindkomsten steg i tredje kvartal 2012, så faldt forbruget. En naturlig reaktion oven på krisen, vurderer klimakommissær Connie Hedegaard.

LÆS OGSÅ: Vi er lullet ind i en forbrugerhabitus

I tiden frem til krisen fik folk taget for mange lån og fik brugt for meget privatøkonomisk. Erkendelsen af, at så kom der noget farende, man slet ikke kunne kontrollere, tror jeg, vil komme til at sidde i os i lang tid fremover. Vi vil være mere forsigtige med gældsætning, og hvad man bruger sine penge til, så man har lidt at stå imod med. Der kan jeg kun sige som et konservativt menneske, at det er gammeldags, borgerlige fornuftige dyder. Og det er dybt fornuftigt, at mennesker reagerer sådan, når de har været igennem sådan en tur med bankerne, som vi har. Jeg kan godt forstå, når økonomer står og skriger brug nu nogle flere penge, det har vi brug for, hjulene skal i gang. Men jeg har samtidig meget respekt for, at der hos mennesker er en grundlæggende sund sans, hvor de siger ahh, behøver jeg nu det ene og det andet. Det betyder ikke, at samfundet går fuldstændig i stå. Det betyder bare, at vi bliver lidt mere bevidste om de valg, vi træffer, siger hun.

Samfundsdebattør Anne Sophia Hermansen mener ganske enkelt, at ændringen i tidsånden er udløst af en materiel lede.

LÆS OGSÅ: Forbrugerminimalisme er det nye statussymbol

Lede ved 00ernes overforbrug, ved de afdragsfrie låns uansvarlighed og ved, at vi har dyrket friværdier i stedet for værdier. Særligt siden begyndelsen af det nye årtusinde har vi fremdyrket en kultur af reality-stjerner uden indhold og gjort det latterligt at være klog, men klogt at være latterlig. Formentlig som reaktion på, at vi forgældede os i 00erne og slap den økonomiske håndbremse. Sad og grinede med blå amarone-tænder til middagsselskaber i huse, vi ikke havde råd til, og diskuterede aktier og svipture til New York. I al fald mange af os i middelklassen. Vi mærker de moralske efterveer af 00ernes ekstravagance, siger hun.

Nøjsomheden og begrænsningen er også et socialt positioneringsprojekt, påpeger filosof Anders Fogh Jensen.

Vi er længe blevet foregøglet, at vi bliver lykkeligere af at forbruge mere. Efter i mange år at have kunnet bruge mere og mere, er det ikke blevet indfriet. Vi bliver trætte af at forbruge, og kapitalismen holder ikke sit løfte, selvom der stadig er nogen, der bruger shopping som terapi. Hvis forbrug og ikke-forbrug giver lige meget lykke, så er det måske bedre ikke at forbruge. Nu er det cool at kunne nøjes. Denne form for minimalisme, og det at kunne begrænse sig, er ved at brede sig.