Kollektivt forbrug: Vi deles om biler, plæneklippere og ferieboliger

Tegning: Rasmus Juul.

Kollektivt forbrug, hvor vi deles om tingene, er for alvor slået igennem. Miljøfordelene er åbenlyse, men måske er det jagten på hele tiden at have adgang til den nyeste udgave af et produkt og almindelig snusfornuft, der driver os. Eksperter er uenige, men tendensen er klar: Kollektivt forbrug er kommet for at blive

Din bil står stille 96 procent af tiden, og i løbet af de 4 procent, den kører, sidder du som oftest alene i den. Altså udnytter vi typisk kun én procent af det ressourcetunge maskineri, som bevæger sig i massivt antal på Jordens overflade. Boret i din værktøjskasse bliver gennemsnitligt brugt 16 minutter i løbet af hele dets levetid, og sådan kunne man blive ved.

Det er måske næppe de tanker, Sigurd Arnfred Larsen gør sig, når han med autostol under armen iler ned ad de københavnske gader for at komme hen til sin delebil, som står parkeret på en fast reserveret plads fem minutter fra familiens lejlighed.

LÆS OGSÅ: Danskerne foretrækker at leje frem for selv at eje

Først og fremmest tænker han på det besvær, tid og udgifter, han undgår: værksted og dyre mekanikerregninger, syn, forsikring, vægtafgift, bilvask, afskrivning af bilens værdi, overvejelser om salg og køb af bil og jagten efter dyre parkeringspladser. Men tanken om, at familiens valg er bæredygtigt, varmer ham.

En delebil gør det ud for fem privatbiler. Det er da rart at tænke på, at vores valg er med til at forbedre klimaet og udnytte Jordens ressourcer bedre, siger Sigurd Arnfred Larsen, som med sin kone har været abonnent hos delebilsfirmaet Letsgo i over tre år og har planer om fortsat at være det.

Han og hans kone er begge akademikere, er henholdsvis 40 og 37 år og har to børn på fire og syv år. De udgør den typiske målgruppe for delebilsabonnenter i Danmark, der det sidste år er vokset mellem 20 og 25 procent på landsplan. Det melder Knud Henrik Strømming, formand for Danske Delebiler, en brancheforening for delebilsordninger i Danmark. I alt råder ordningerne over cirka 300 delebiler og 7000 medlemmer.

Det handler nemlig om tankegangen bag, siger Bjarke Fonnesbech, direktør i delebilsordningen LetsGo, som primært holder til i København og Aarhus. Det sidste år har også de oplevet en vækst på 20 procent flere abonnenter.

Veluddannede mennesker finder ofte status i andet end at vise den store bil frem. De er måske mere pragmatiske og har fokus på at komme fra A til B på den bedste måde. Når man først har sluppet tanken om, at man skal eje, åbner der sig en masse nye muligheder. Mange benytter sig for eksempel af muligheden for at låne større eller mindre biler efter behov. Vi ser et momentum lige nu, hvor vi har nået en kritisk masse, som trækker i retning af, at det bliver almindeligt. Det er ikke længere kun de grønne idealister, som stiger på delebiler, siger han.

Og netop måden, vi tænker ejerskab på, er under forandring. Tendensen til blot at have adgang i stedet for at eje er ifølge rapporten Fri os fra at eje, som Instituttet for Fremtidsforskning står bag, nemlig også i fremgang på en lang række andre områder: musik, opslagsværker, film og tv-serier, mobiltelefoner, haveredskaber, carporte, hårde hvidevarer og boliger.

Som noget nyt er det nu de velhavende, som vil leje boliger i stedet for at eje dem. Efterspørgslen på lejeboliger til over 15.000 kroner om måneden er på et år steget med hele 133 procent. Det viser en opgørelse, som Danmarks største udlejningsportal, Boligportal.dk, har lavet for Politiken.

Der er en ny gruppe højtlønnede, som ikke tidligere har søgt lejeboliger. Før var det sådan, at hvis man havde råd, købte man en bolig. Sådan er det ikke længere, siger Henrik Løvig, direktør for Boligportal.dk.

Michael Eggert, direktør for Lejebolig.dk, en anden af landets store lejeboligportaler, melder om samme tendens. Det sidste halve år har medført en fordobling af udlejede lejligheder til over 10.000 kroner om måneden. Og der er kommet flere dyre lejeboliger på markedet.

Der er sket en holdningsændring fra, at lejeboliger er for de mindrebemidlede, til i dag, hvor vellønnede med fordel også kan leje fremfor at eje. En stor del af denne nye gruppe stiller samtidig større krav til lejeboligens stand, beliggenhed og størrelse, og det hæver lejeprisen.

Lejdirekte, som udlejer vaskemaskiner, tørretumblere, komfurer og opvaskemaskiner til private, har de seneste to år oplevet en stigning på 20 procent. Mens Leasy, landets største udlejer af hårde hvidevarer til private, melder om stabil fremgang siden virksomhedens etablering i 1985 til i dag.

Der er stor fokus på privatøkonomien. Folk er bange for at stå med service og reparationer. Så vil de hellere leje og kunne få de nyeste modeller, som forbruger mindre i el og strøm. Vores kunder har enten ikke lyst til at binde sig til et lån eller har ikke mulighed for at tage et, siger Peter Fredsted, direktør for Lejdirekte.

Men hvad kommer det alt sammen af? Hvordan er de nye tanker opstået?

Ganske vist tog tendensen fart med den økonomiske krises start i 2008. Det blev dyrere, sværere og mere risikabelt at låne penge til at finansiere dyre forbrugsgoder, men tendensen går dog langt ud over den finansielle krise, og det er en såkaldt megatrend, vi er vidner til. Hele den digitale revolution og det immaterielle indhold på internettet er faktisk ved at forme vores måde at tænke ejerskab på.

Carsten Stage, adjunkt på Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet, som blandt andet beskæftiger sig med etisk forbrug og internettet, mener, at det er online medier, der har banet vejen til at tænke ejerskab som noget, der binder og tynger, fremfor noget, der giver sikkerhed og status.

Vi lever i en intensitetskultur, hvor det handler om, hvad objekter gør ved mig kropsligt og følelsesmæssigt. Giver det mig velvære og ny energi, så vil jeg have det. Men tynger, sløver eller låser det mig fast, vil jeg hurtigst muligt af med det igen. Vi er vant til at tænke, at forbrug handler om identitet, og hvad andre tænker om én. Men måske skal forbrug i stigende grad forstås som en måde at stimulere vores energi på nu og her og dér ligger det store paradigmeskifte, siger Carsten Stage og fortsætter:

Det gælder både i relationer, medier og forbrug. Fleksibilitet har jo ikke i sig selv indbygget værdi, så udfordringen ligger i at tænke bæredygtig intensitet ved at lære at styre og disciplinere den, siger han.

Der kan jo også ligge en fare i manglen på kontinuitet, hvor man mister evnen til at være i langvarige processer, øve sig og vente. Der er åbenlyse miljømæssige fordele ved at dele, men fleksibelt ejerskab har jo ikke i sig selv en indbygget etisk værdi. Jagten på det næste kick kan også skabe et mere utålmodigt og forurenende overforbrug. Udfordringen ligger i det bæredygtige forbrug.

Christian Erik Kampmann, lektor på Afdeling for Innovation og Organisationsøkonomi fra CBS, Handelshøjskolen i København, er mindre bekymret for tendensen.

Han øjner store muligheder for at gøre vores globale forbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Og ser et enormt økonomisk potentiale i at gøre det.

For eksempel har Buzzcar, der formidler private bilejeres bil til andre, når ejeren ikke selv bruger den, set dagens lys, påpeger han.

Mange ting er ufattelig dårligt udnyttet. Vi bruger tingene i meget kort tid, og når vi skifter dem ud, ender de oftest i en skrotbunke i stedet for at blive videreudnyttet. Før i tiden foregik byttehandel, hvor man lånte eller købte brugt af hinanden, i nærsamfundets sociale rum. I dag kender man ikke nødvendigvis sine naboer, men kan til gengæld via nettet nå langt bredere ud til folk med de samme behov, siger Christian Erik Kampmann.Via internettet kan man i dag koordinere opgaver, give feedback, have kontrolsystemer, gps og måle for eksempel strøm og benzin på delebiler. Men teknologien skal følges op af nye forretningsmodeller, så folk nemt kan gøre brug af teknologien, hvis det for alvor skal blive almindeligt, siger han.

En anden årsag til, at især unge tænker ejerskab på en ny måde, er ifølge Christian Erik Kampmann, at genstande og deres funktion lige så stille er blevet skilt ad. Tag for eksempel fotografiet og kameraet. Engang hang de to ting uløseligt sammen. I dag kan man tage et foto med sin mobiltelefon, sit kamera, sin pc eller sin minicomputer, tablet.

Derfor bliver det oplagt at tænke i funktionalitet, siger Christian Erik Kampmann. Hvordan kan man for eksempel få taget et pasfoto? Måske kan man lige så godt låne sin kammerats mobiltelefon for at klare den sag uden at behøve at eje en særlig genstand for at få servicen, forklarer lektoren fra CBS. Ejerskab adskilles fra behov, og kun funktionen bliver så at sige tilbage.

Hjemme hos Sigurd Arnfred Larsen på Nørrebro i København skal sommerens rejser planlægges. Familien skal på sin årlige køretur til Jylland og så til Sverige med børnene på bagsædet. Sidste år kørte de omtrent 7-8000 kilometer. Sådan har billedet også set ud de forrige tre år, familien har haft delebil hos Letsgo.

Ud over et månedligt abonnement på 250 kroner betaler familien en kilometerpris, som også inkluderer benzin, på godt tre kroner. Samt en timepris på mellem 20 og 30 kroner alt efter bilens størrelse. Så hvis forbruget kommer over de 9000 kilometer årligt, vil overvejelserne om at købe egen bil blusse op igen.

Sigurd Arnfred Larsen har godt styr på, hvad der kan betale sig. Han har beregnet, hvad forskellen er på at have egen bil frem for delebil, og indtil videre kan det sidste godt betale sig. Netop det præcise overblik over udgifterne uden grimme overraskelser i form af værkstedsregninger er ifølge ham et stort plus.

Da vi besluttede os for at have delebil, var tanken, at vi skulle føles os frie til at køre lige så meget som før, da vi havde adgang til mine svigerforældres bil. Alligevel er det nok sådan i dag, at hvis et besøg ligger i nærheden af en S-togsstation, ender det ofte med at blive alternativet, siger Sigurd Arnfred Larsen, der typisk bruger delebilen i weekender og ferier.

Familien har ofte benyttet sig af tilbuddet om en større bil, når turen går til Ikea, eller der skal flyttes ting, en lille bil til at besøge venner i forstaden og en praktisk stationcar til ferien.

Det kan da godt være irriterende, at man ikke bare har bilen stående uden for døren, skal reservere den på forhånd og tage børnenes autostole ud og ind hver gang. Men her i byen kan man alligevel risikere at gå langt, før man finder en parkeringsplads. Vi er jo sikret plads få minutters gang fra lejligheden. Og reserveringerne kører over computer og mobiltelefon. Det vænner man sig hurtigt til.

Det afgørende er, at ingen af os pendler i bil til arbejde, så ville det ikke give mening at have delebil. Selvom jeg arbejder i Greve, er der S-tog næsten til døren, og så giver det også mere mening at tage det offentlige, når jeg skal hente børn på vejen.

Sigurd Arnfred Larsen med børnene Xxxx og Yyyy foran ”sin” bil: delebilen fra Letsgo. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.