Hvorfor smider vi så meget ud?
MED AFSTEMNING Hvert år ender store mængder spiselige fødevarer og funktionsdygtigt interiør på landets forbrændinger og genbrugspladser. Ofte uden skelen til, at privatpersoner eller organisationer ville kunne bruge maden og møblerne
Alting er der til at skabe et perfekt hjem.
En fuldt udstyret dagligstue med sofaer og glasbord og sågar kaffekopper til en god tår eftermiddagsmokka. Velekviperet Svanekøkken, arbejdsværelse med computer og et børneværelse fyldt med bamser, dukker og andet legetøj. Et tilsyneladende gedigent forstadshjem til en dansk børnefamilie. Hvis ellers børnefamilien ville bo der.
LÆS OGSÅ:Vi køber og smider væk, fordi vi kan
Hele hjemmet er nemlig allerede blevet kasseret og udgør nu udstillingen "Hjem fra genbrugspladsen", som lige nu vises på Mothsgården i Søllerød, der er en del af Rudersdal Museer.
Efter en nøje plan har Rudersdal Museer siden efteråret 2009 indsamlet genstande på en genbrugsplads i Nærum. Hensigten er at dokumentere livet og udsmidningskulturen på Københavns nordegn i begyndelsen af det 21. århundrede. Og måske få nogle af de lokale museumsgæster til at genkende en lænestol eller det lidt for umoderne musikanlæg, som måtte lade livet. I hvert fald har det været en smal sag at finde brugbart interiør på genbrugspladsen.
Museumsleder Niels Peter Stilling fortæller, at udstillingen søger at skildre forbrugets hastige forandring, som sker så hurtigt, at genstande bliver kasseret, nærmest før både man og museerne når at registrere deres eksistens.
"I vores tid, hvor vi ser, hvad der bliver smidt ud, kan det være svært at fastholde mindet om, hvordan gamle mobiltelefoner for eksempel ser ud. Det er vi historisk interesseret i at dokumentere på museet. Det er forbløffende, hvordan tingene cirkulerer hurtigt. I dag bliver legetøjet smidt ud frem for at gå i arv. Folk sender lamper på genbrugsstationen, hvor pærerne stadig sidder i. Man tror, det er løgn," siger Niels Peter Stilling.
LÆS OGSÅ:Mad for milliarder smides ud
Madspild er en anden problemstilling. Ifølge beregninger fra landbrugets organisation Landbrug og Fødevarer smider danskerne hvert år mad ud for 16 milliarder kroner. En dansk gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn anslås at kassere for 10.000 kroner mad om året. Blandt andet fordi vi er for dårlige til at købe ind, men også fordi supermarkederne ikke har været gode nok til at imødekomme den voksende singlekultur.
En anden undersøgelse foretaget af Samvirke og FDB viser, at 60 procent af danske singler efterlyser mad i mindre pakker hos detailhandlen – og det er især kød, grøntsager og pålæg, hvor pakkerne er for store.
Finn Lund Andersen, HR og kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked, som tæller butikskæderne Føtex, Bilka, Netto og Salling, forsikrer, at supermarkederne tager højde for de mange husstande med kun én beboer.
"Allerede nu er der kommet mange flere madvarer i mindre pakker, det gælder både rå og tilberedte madvarer. I modsætning til for få år siden kan man også købe mange flere frugter stykvis i stedet for at købe 10. Det er, fordi familiemønstret ændrer sig," siger han.
Både supermarkedernes kasserede mad og de brugte møbler på forbrændingsanstalterne interesserer grupper af befolkningen. I København og Aarhus er der opstået en skraldekultur, hvor såkaldte skraldere fisker madvarer op fra supermarkedernes affaldscontainere, og på mange af landets genbrugspladser bugner det med brugbare ting og sager. Alligevel er det blevet sværere at få den brugte trillebør, som en anden har smidt ud, med hjem, fordi det mange steder er blevet forbudt at klunse. Blandt andet fordi professionelle og aggressive klunsere efter sigende har skabt dårlig stemning.
I foråret 2010 iværksatte Vestforbrænding, der ejes af 19 kommuner i hovedstadsområdet, derfor kampagnen "Klunsning, nej tak". Som med madvarerne var borgernes sikkerhed og velbefindende en del af forklaringen.
"Borgene skal være sikre på, at det, de afleverer, bliver behandlet miljømæssigt forsvarligt og ikke ender i en grøftekant, i Østeuropa eller på et loppemarked. Det handler også om det psykiske arbejdsmiljø for folkene på pladserne, der ender i diskussion med de professionelle klunsere," sagde driftsleder hos Vestforbrænding Jan Knudsen dengang til DR Nyheder.
Der findes dog alternativer. Hjemmesiden storskrald.dk fungerer som en central for udveksling af gratis brugte møbler og hvidevarer fra borger til borger. Og på auktionshjemmesiderne Den Blå Avis, Gul & Gratis og Trendsales vrimler det med brugte varer til nedsat pris. Formentlig fordi ting og tøj bliver udskiftet i så høj fart.
Vi køber – og kasserer – mad og møbler, fordi vi kan, mener livsstilsekspert Christine Feldthaus, der har skrevet bogen "Feldthaus skruer ned" om sine egne tiltag for at blive mere miljøvenlig.
"Vi er på trods af finans-krise fortsat blandt verdens rigeste lande, og det betyder naturligvis et kolossalt forbrug, fordi vi har midlerne til at rage til os fra alle hylder. I hvert fald hovedparten af danskerne. Vi har vænnet os til, at shopping er underholdning, og det betyder, at der ofte lander ting i indkøbskurven, som er rene impulskøb. Altså ting, vi reelt ikke har brug for, eller noget, vi af ren kedsomhed har købt til en spotpris, men som måske er af så ringe en kvalitet, at vi lynhurtigt skiller os af med det igen," siger Christine Feldthaus.
Hun nævner tv-programmet "Luksusfælden", hvor hen ved 300.000 seere følger med i andres købemani og deraf økonomiske uføre samt de seneste undersøgelser af unges forbrug, som viser, at næsten 10 procent af aldersgruppen 21-30 år er registreret som dårlige betalere. Vi har glemt at sætte tæring efter næring.
"Forbrugskulturen er hos langt hovedparten af os temmelig ureflekteret. Der købes meget, som vi reelt ikke har brug for. Men vi tænker ikke over det. Vi har travlt med så mange andre ting, så forbrug kan være ren underholdning og en måde at dulme problemer på. Noget, som nogle bliver stærkt afhængige af," siger livsstilseksperten.
Personligt tror hun ikke på, at danskernes forbrugsvaner vil ændre sig. Med mindre knaphed på ressourcer tvinger os til det.
"Hånden på hjertet – jeg tror ikke, at vi forbrugere frivilligt vil dæmpe vores forbrug. Ikke i et samfund, hvor alt handler om vækst – og hvor mantraet er mere mig og mindre 1. maj," siger Christine Feldthaus.