Er det uetisk at spise kød?

MED AFSTEMNING Ny bog fokuserer på de etiske aspekter bag vores forbrug af kød dyrevelfærd, klima, økonomi og sundhed

Kød er gået fra at være en uproblematisk del af vores madlavning til at være et personligt ansvar, som udspiller sig hver dag nede ved køledisken, men som har dybe rødder i filosofi, religion, biologi og vores kultur.

Alle disse aspekter af danskernes betragtelige kødforbrug diskuterer mere end 25 fagfolk i antologien KØD, som udkommer i dag.

LÆS OGSÅ: Fri os for dyrplageri

En af dem er lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd Mickey Gjerris. Ifølge ham kan kloden ikke bære den hastige stigning i kødforbrug:
Før i tiden var kød en luksus, som kun havde en ulempe. Det var dyrt. Derfor havde almindelige mennesker sjældent råd til kød, men levede af brød, kartofler og grød. Men billige produktionsmetoder og stigende velstand betyder, at kød i dag er allemandseje. Danmark er i dag et af de mest kødforbrugende lande i verden, siger han og fortsætter:

Samtidig vil verdens samlede kødforbrug ifølge FN blive fordoblet frem mod 2050 i kraft af mindre fattigdom og flere mennesker på kloden. Det skaber et enormt pres på jordens ressourcer, som kræver, at der bliver taget ansvar. Et ansvar, der ikke er et spørgsmål om, at nationer eller virksomheder skal blive enige om at begrænse produktionen af kød. Kort og godt ville det kræve tre til fire jordkloder, hvis alle i verden skulle forbruge lige så mange ressourcer som danskerne og spise lige så meget kød som os. Kød kræver enorme mængder ressourcer. Det kræver først og fremmest masser af landbrugsjord. Man fylder nemlig omkring 10 kilo foder i en ko for at opnå et kilo animalsk protein. Der går med andre ord masser af mad tabt, når vi fylder planter i dyrene for at få dem lavet om til kød. Over 80 procent af dansk landbrugsjord går til dyrkning af dyrefoder. Det er et stort ressourcetab og lidt en hån mod fattige mennesker, at vi fylder så meget brugbar mad i dyrene, når mange sulter rundt omkring. Især i en situation, hvor vi på grund af blandt andet klimaforandringerne får endnu sværere ved at skaffe mad til alle.

Hvorfor er vi så glade for kød herhjemme?

Kød er nøje forbundet med vores kultur. Og her er lækkert kød blevet en del af fortællingen om det gode liv. Samtidig betyder vores velstand, at kød er tilgængeligt for alle. Og flere og flere rundt på kloden slipper i disse år ud af fattigdom og øger derfor også deres kødforbrug. Det samlede forbrug stiger hastigt, og den enkelte er nødt til at få et mere moderat forhold til kød og opbygge en kulturel fortælling om, at det at spise kød i mindre mængder ikke er nogen trussel mod det gode liv.

Er det ikke op til den enkelte selv at bestemme, hvor meget kød man vil spise?

Absolut. Bogen er heller ikke skrevet for at pege fingre eller for at sige, at den eneste løsning er at blive vegetar. Vi forsøger at bidrage til en debat om at tage ansvar for en situation, som i længden er uholdbar og udgør en klimatrussel for os alle sammen. Kødproduktion bidrager til omkring en femtedel af drivhusgasudledningerne. Det skyldes blandt andet, at vi fælder store skovområder for at skaffe landsbrugsjord til at dyrke foder på. En anden grund er al den metangas, som køerne bøvser ud i atmosfæren. Metangas er desværre en meget kraftig drivhusgas.

På hvilke andre områder udgør kødforbruget en udfordring for vores samfund?

Sundhedsvæsenet er i høj grad belastet af den stigende fedmeepidemi. Vi har allerede nu problemer med at få råd til det, som vi gerne vil i sundhedssystemet. Og det problem vokser kun i årene fremover. Fedmeepidemien skyldes i et vist omfang vores overforbrug af kød. I Danmark spiser vi over dobbelt så meget kød, som vi har godt af. På den måde indoptager vi alt for meget energi, mens vi sidder mere og mere stille.

Derfor er et begrænset eller intet kødforbrug altså ikke en trussel mod det gode liv. Snarere tværtimod. Undersøgelser viser, at vegetarer er sundere og lever længere end resten af befolkningen. Svenskerne eksempelvis spiser mindre kød end os. Men jeg tror ikke, de har et dårligere liv af den grund. Der er rent sundhedsmæssigt intet problem i et moderat kødindtag, men i de mængder, vi spiser det i dag, er det faktisk til fare for os.

I gør også en del ud af at diskutere de filosofiske argumenter for og imod kødspisning. Hvordan kan man filosofisk se på debatten?

En af de gode ting ved kød er, at det kan være en kilde til nydelse, glæde og samvær. Ikke mindst ved højtiderne. Men over for det står den lidelse, som vi udsætter dyrene for i løbet af deres liv og under slagtningen. Ud fra et etisk perspektiv kan man overveje, hvad der er vigtigst. Her er der nogle, som vil mene, at det sociale og kulturelle samvær omkring kød giver så stor en glæde, at et moderat kødindtag kan forsvares i det mindste, hvis dyrene behandles ordentligt. Andre mener, at det er en overtrædelse af vores ansvar for det levende at slå dyr ihjel blot for at spise dem. Specielt når de fleste dyr i det moderne landbrug lider under produktionsmetoderne. Her er dyret blevet til en produktionsenhed, og der tages ikke mange hensyn til dem. Hvad man i sidste ende vælger at gøre, er selvfølgelig op til en selv. Men vi er nødt til at finde nogle samfundsmæssige løsninger på problemerne.

Men er økologisk kød så ikke den perfekte kombination af danskernes kødglæde og presset på naturressourcerne?

På den ene side kan man sige, at økologi på en række områder giver bedre vilkår for dyrene. Så er man blot optaget af dyrenes velfærd, kan økologi ofte være et godt valg. Men på nogle områder kræver økologisk kød større ressourcer. Så med mindre man sænker sit kødforbrug, risikerer man at øge sin klimabelastning ved at skifte til økologisk kød og mælk.

I beskriver også nogle af de religiøse syn på kødspisning. Hvordan ser man på kød i kristendommen?

I Bibelen tegner der sig to hovedspor i synet på dyr og natur. Det ene har et menneskecentreret syn, hvor Gud har skabt naturen til mennesket, som vi bare kan bruge løs af, så længe det ikke er til skade for os selv. Dyrene er således sat i verden, for at vi skal have glæde af at spise dem. Men der er også et andet spor, hvor mennesker og dyr indgår i et skabermæssigt fællesskab, hvor vi har glæden over livet til fælles. Vores ansvar bliver derfor at tage vare på dem ikke at æde dem. Begge synsvinkler kan findes i 1. Mosebog.

Selvom der er masser af gode argumenter for at spise mindre kød, er danskernes kødforbrug kun gået opad. Hvordan kan udviklingen vendes?

Først og fremmest er Danmark som storforbruger af kød nødt til at gå forrest og vise omverdenen, at en sænkning af kødforbruget ikke er en trussel mod det gode liv. Samtidig kan man indføre afgifter på kødet, så prisen afspejler de reelle produktionsomkostninger. Kød belaster i høj grad natur og klima og er medvirkende til stigende sundhedsudgifter. Men det betaler man ikke for, når man køber fire bøffer på tilbud. Derfor er det kun rimeligt, at kødet koster mere end i dag. Det vil være med til at sænke forbruget og give økonomisk mulighed for at højne dyrevelfærden. Desuden kan man udvide udbuddet af vegetariske produkter. Der findes 30 slags svin i skiver i kølediskene, mens det er yderst svært at finde vegetariske produkter i supermarkederne. Et større udbud af vegetarmad vil alt andet lige skabe flere vegetarer. I Tyskland og England, hvor der er langt flere vegetarer end i Danmark, er der et langt større udbud i supermarkederne. Det gælder om at få begyndt en god cirkel. Det mest afgørende er imidlertid, at vi i fællesskab begynder at tage stilling til, om vi som kultur kan stå inde for at opretholde et forbrug af kød, som er så ødelæggende for så mange områder, eller om vi skal søge at finde en løsning, så vi undgår de værste problemer, uden at nogen skal tvinges til at leve uden det kød, som åbenbart betyder så meget for nogle af os.

Mickey Gjerris