Det materielle gav kvababbelse
For fem år siden besluttede historiker og forfatter Rasmus Dahlberg at lægge sit liv om
Der var mere af alting i Rasmus Dahlbergs liv for fem år siden. Der var en stor ejerlejlighed med mange kvadratmeter og med en tilhørende kælder, hvor man kunne opbevare det, man ikke skulle bruge her og nu. I hans konsulentvirksomhed var omsætningen langt større, end den er nu, og generelt ejede han flere materielle ting. Men så tog han en beslutning om at skære ned i sit liv, om at downsize, som han kalder det.
Jeg blev træt af, at det kun handlede om væksten for vækstens skyld, og at vi efterhånden måler lykken i fladskærme. Når du ejer for mange ting, begynder de med tiden at eje dig. Jeg fik simpelthen en kvababbelse over det materielle og over alt det skrammel, der hobede sig op i den kælder, siger han.
LÆS OGSÅ: Vi er lullet ind i en forbrugerhabitus
I dag bor den 35-årige historiker og forfatter derfor på meget mindre plads. I lejligheden på 50 kvadratmeter er der både plads til ham selv og til hans to børn, når de er hos ham. Hans omsætning i virksomheden er halveret flere gange undervejs. Bundlinjen er dog stadig nogenlunde den samme, fordi han har valgt at prioritere de få, men gode projekter.
Jeg har færre ting, men i bedre kvalitet. Og jeg lader som udgangspunkt være med at købe ting, som ikke er afgørende nødvendige. Jeg har for eksempel ikke noget fjernsyn, men til gengæld har jeg en rigtig god Mac-computer, hvor jeg kan se tv-programmer, når jeg vil, siger han.
Til at begynde med var det dog ikke helt nemt at skrue ned for forbruget, erkender Rasmus Dahlberg.
Jeg måtte tage en kold tyrker, og det tog mig at par år at komme af med købetrangen. Den kan stadig komme op i mig, når jeg for eksempel står nede i Fona. Så anerkender jeg, at den er der, men jeg lader som regel være med at købe noget, siger han.
Det var især oplevelser, Rasmus Dahlberg var afhængig af. Der skulle hele tiden ske noget nyt og større.
I dag forsøger jeg at gå efter få, gode oplevelser i stedet for at nå dem alle. Ellers bliver konsekvensen, at man hele tiden skal have et større fix for at kunne mærke suset. Nu kan jeg godt lide at have dage, hvor der er helt stille omkring mig. På samme måde holder jeg meget af god rødvin, men den falder i værdi, hvis jeg indtager den hver dag. Overfloden skal balanceres af askesen. Det er ikke fedt at få hele tiden.
Hans seneste roman, Solstorm, handler netop om, hvad der sker, når katastrofen indtræffer, og strømmen går, og vi ikke længere kan bruge alle de moderne hjælpemidler, som vi er afhængige af i hverdagen.
Dybest set handler den om, at der måske skal en katastrofe til at skrælle ligegyldigheden af og gøre op med hypermaterialismen. Den negative konsekvens af den manglende nøjsomhed er, at vi bliver krævende og egoistiske. I forbindelse med katastrofen kommer vi ind til kernen i vores værdier. Så er et ludospil pludselig mere værd end iPads og playstations.
Hans nye, simplere livsstil passer ham så godt, at han nu ser den som en nødvendighed.
Det har vist sig, at jeg er langt bedre til at skrive fiktion nu, fordi jeg ikke omgiver mig med så mange ting, der støjer. Ideen er at tage på refugium i sig selv og få fred og ro, så man kan se klart, mener Rasmus Dahlberg.