Banker vil være livsrådgivere
Landets bankrådgivere vil rådgive unge om livsstilsvalg for at skabe et tættere forhold. En vanskelig etisk balancegang, advarer eksperter og Forbrugerrådet
De tider er forbi, hvor banken var et sted, man gik hen for at betale girokort, hæve og indsætte penge eller måske låne til et hus eller en bil. I dag forsøger bankerne at tiltrække og fastholde yngre kunder ved at rådgive om alt fra jagten på et kollegieværelse til at tolke SU-reglerne.
Det gælder blandt andet for landets største bank, Danske Bank, som med et nyt kundeprogram rettet mod unge mellem 18 og 27 år, vil give rådgivning på flere områder end tidligere. Også områder, der måske ikke direkte har med bankforretninger at gøre. De ansatte skal ganske enkelt blive specialister i alt, hvad der rører sig i de unges liv, lyder det som en del af konceptet Ung Direkte, der ventes lanceret i foråret.
LÆS OGSÅ: Danske Bank: Vi stiller samme etiske krav i alle verdensdele
Vi ved, at vores unge kunder efterspørger en bredere rådgivning, så det er det, vi forsøger at gøre nu, siger Thomas Mitchell, der er direktør i Danske Banks privatkundeafdeling om baggrunden for det nye tiltag.
Banken ansætter derfor 50 medarbejdere, der skal specialisere sig i at rådgive de 18-27-årige kunder om det meste, der hører studielivet og det at være ung til, som eksempelvis forsikringer, bolig og SU-regler, forklarer Thomas Mitchell.
Det nye udspil fra Danske Bank er en del af en bredere tendens, hvor bankerne efter finanskrisens ridser i lakken forsøger at komme tættere på kunderne. Nærvær er blevet til en del af bankernes strategi, og kunderne skal helst opleve en mere personlig tilknytning til både banken og rådgiverne, lyder det fra seniorrådgiver og bankforsker ved Aalborg Universitet, Lars Krull:
Bankerne satser på mere personlig rådgivning af to årsager: Fordi det ser godt ud udadtil, og fordi det rent forretningsmæssigt er nødvendigt. Hvis de med en mere personlig rådgivning kan fastholde flere kunder, især de unge, så er det en god forretning i længden, siger han.
Men satsningen på den udvidede rådgivning til især de unge er dog ikke uden visse faldgruber, lyder det fra lektor i filosofi ved Københavns Universitet, Morten Ebbe Juul Nielsen:
Det afgørende er, at det her bliver præsenteret som en nøgtern relation til en kunde, siger han.
Han fremhæver, hvordan det i øjeblikket ser ud til, at bankrådgiverne til tider træder ind i nye roller, hvor de kan komme til at fremstå mere som en form for vejledere eller eksperter:
Man kan sige, at der er en form for parallel til coachingbølgen, hvor tanken er, at man har en form for ekspertrolle eller neutral person til at give en bred rådgivning. Der har bankrådgiveren jo så en anden funktion, og derfor skal de måske heller ikke rådgive på samme måde. Hvis man ikke som bankkunde er sig bevidst, at det er en markedstransaktion, der foregår, så bliver det risikabelt, siger han.
Hos Forbrugerrådet Tænk understreger seniorrådgiver Morten Bruun Pedersen, at det er en yderst tynd line mellem salg og rådgivning, som bankerne balancerer på:
Når rådgiverne kommer til at fylde meget, kan det for nogen være svært at finde ud af, hvad der er salg, og hvad der er rådgivning. Unge mennesker er måske nok voksne mennesker, men de har sjældent ret meget økonomisk erfaring, og derfor er de også mere skrøbelige i den henseende, siger han.
Han mener derfor, at bankerne har et særligt ansvar over for denne gruppe:
Det kræver i hvert fald meget af bankerne. Hvis mange banker begynder med at lave sådanne tilbud til de unge, så kan konkurrencen ende med at rykke meget ved grænserne for rigtigt og forkert i sidste ende, siger han.