Bør Danmark indføre en frivillig mærkeordning for varer fra Israel?

Der er gensyn med Meryl Streep i filmen "Kærester" -- Foto: nfdfilm.dk Foto: Søren Staal.

DILEMMA Villy Søvndal (SF) vil give forbrugerne mulighed for at se, hvilke varer i butikkerne der stammer fra områder med ulovlige bosættelser

Ja,
mener SFs leder, udenrigsminister Villy Søvndal, som har stillet forslaget.

Efter min opfattelse, efter EUs opfattelse og vel i virkeligheden verdens opfattelse er bosættelserne den største forhindring for fred i området. Dels umuliggør de reelle fredsforhandlinger, dels er bosættelsernes udvidelse med til at umuliggøre en økonomisk sammenhængende palæstinensisk stat.

LÆS OGSÅ: Israel godkender tre bosættelser

Man kunne forestille sig en mærkningsordning fra mange andre lande, hvor menneskerettighederne er under pres. Syrien, Aserbajdsjan og Ukraine er aktuelle eksempler. Hvorfor foreslår du ikke en mærkningsordning for den slags lande?

Forskellen er, at Israel allerede har en associeringsaftale med EU, og dermed er nogle af deres varer toldmæssigt begunstiget, og andre er helt toldfri. Der er Ukraine et meget godt eksempel på forskellen. Vi nægter at afslutte associeringsforhandlinger med Ukraine, indtil de forbedrer demokratiet. Vi har en aftale med Israel, men når Israel laver ulovlige bosættelser, vil vi sikre, at det får konsekvenser."

Hvordan vil I afgøre, om en vare kommer fra et område med bosættelser eller ej?

"Det gør vi i samarbejde med Skat og Fødevarestyrelsen, hvor man kontrollerer varernes herkomst. Kontrollen skal nok styrkes yderligere, så man kontrollerer varerne både ved udførslen fra Israel, og når de kommer ind her."

Hvordan afgør man, hvor grænsen for ulovlige bosættelser går?

Hvordan det teknisk skal være, om det skal være et bynavn eller et postnummer, vil jeg ikke gøre mig klog på. Det afgørende er, at man tydeligt får mærket varer, der kommer fra bosættelser.

Nogle af Kristeligt Dagblads læsere har foreslået, at mærkningen skulle udgøres af en gul stjerne. Hvad siger du til det forslag?

Det, ville jeg synes, var en absurd måde at gøre det på. Mit ærinde er ikke et anti-jødisk ærinde, jeg har faktisk gode jødiske venner. Mit ærinde er et anti-bosættelses-ærinde, og at foreslå en gul stjerne er at skabe en diskussion, som slet ikke handler om det egentlige, nemlig hvor problematisk bosættelserne er. Det er at skyde mig nogle synspunkter i skoene, jeg ikke har.
|
Nej,

mener medlem af Folketingets udenrigsudvalg, Jakob Elle-mann-Jensen, Venstre.

Det med at lave en frivillig mærkningsordning på dansk initiativ er ikke særlig gennemtænkt, siger han.

Hvad er det ikke-gennemtænkte?

Hvor vil man trække grænserne? Det er jo hovedstridsemnet i området. Hvor går grænserne for den mark med appelsiner, der skal mærkes? Hvis den danske regering allerede kender svaret på det, ved den mere end alle andre, og det ville da være rart, hvis den ville komme frem med det. Det andet spørgsmål er: Hvorfor netop på dette område, hvorfor ikke så mange andre steder i verden?

Ville det ikke være fornuftigt at give kunder chancen for at sige nej til varer fra områder, hvor man i hvert fald med sikkerhed kan sige, at ulovlige bosættelser er opført?

Det kan man mene. Som forbruger er det altid vigtigt at være veloplyst, og hvis man ønsker at handle politisk, skal man da have de bedste muligheder for det. Men hele ordningen her skal netop være frivillig, så det er en paradeforestilling uden effekt.

Ville det ikke være et godt signal at sende for at få Israel til forhandlingsbordet?

Det vil være et væsentligt bedre signal, hvis man fra EUs side prøver at påvirke processen, i stedet for at vi fra dansk side siger, Uha, nu sætter vi en gul mærkat på jeres grapefrugter. Jeg tror, det vil have større effekt, hvis man udnytter de muligheder, der er i EU, hvor Danmark trods alt har formandskabet.

Hvilke muligheder er der?

Der er jo muligheden for at se på, hvad man skal gøre med den toldaftale, Israel har med EU, som udenrigsministeren også har nævnt.

Tidligere har forbrugerboykot været et effektivt pressionsmiddel, for eksempel over for apartheidstyret i Sydafrika...

.., ja, eller ved de franske atomprøvesprængninger, hvor man lod det gå ud over franske vinbønder, der ret beset ikke havde nogen aktier i det, og hvis salg ikke er kommet i gang igen siden. Så selvfølgelig kan en forbrugerboykot have en effekt, men det kræver nok lidt mere end blot en dansk mærkningsordning, siger Jakob Ellemann-Jensen.