Menneskehedens identitet som art er udfordret

Nye videnskabelige opdagelser og teknologiske gennembrud underminerer gamle forståelser af det at være menneske. Den menneskelige identitetskrise blev debatteret på Europas største videnskabskonference i Dublin

Spørgsmålet er sådan set meget simpelt: Hvad gør menneskeheden som art særlig?

Ordstyreren af debatten I, Human (Jeg, menneske) stiller det, så man selv kan fylde det sidste på sætningen, Mennesket er den eneste art, som

Og så beder han de små 100 tilhørere her på Europas største videnskabskonference, ESOF2012, i Dublin om lynhurtigt at give sin sidemand et bud. Bagefter beder ordstyreren om et udvalg af svarene. Der er mange:

LÆS OGSÅ: Identiteten er et universelt tema

bruger sprog.

har religion.

Og stiller sig selv spørgsmål om, hvad der gør det unikt, lyder nogle af buddene.

LÆS OGSÅ:Kan maskiner erstatte mennesker?

De tre paneldeltagere afviser imidlertid pure alle svar.

Selve spørgsmålet har jo en helt forkert præmis, konstaterer den engelske udviklingsforsker Armand Leroi fra Imperial College i London:

Det antyder, at mennesket har en særlig essens. At vi har noget inde i os, der specifikt gør os til homo sapiens. Det har vi ikke. Der er ikke et bestemt træk, der adskiller os fra for eksempel chimpanserne, men en række genetiske evolutioner, hvor vi som art er muteret. Vi er vores gensammensætning.

Hans kollega i panelet, danske Lone Frank, der både er uddannet neurobiolog og har skrevet indgående om hjernen, sætter det mere på spidsen.

Begreber som selv, jeg, sjæl og så videre bliver slået ihjel. Gud har været død længe, nu er sjælen det også, og det nyeste inden for hjerneforskning er, at der faktisk ikke rigtigt er noget selv. Vi er ved at indse, at vi er vores hjerner.

Og så var der ellers taget hul på ESOF-sessionens undertitel: Udfordrer nye videnskabelige opdagelser vores identitet som art?. Den korte konklusion er: ja.

I løbet af den halvanden time, de tre paneldeltagere, der også talte computerforskeren Brian Christian, havde til at debattere det store spørgsmål med sig selv og tilhørerne, kom de dog både mere i dybden og længere omkring. Sessionen var på den måde ganske kendetegnende for ESOF-arrangementerne, hvor videnskabsfolk præsenterer deres forskning i nye kontekster, på tværs af faggrænser, og så lægfolk kan være med. Næste samling finder sted i København i 2014.

Rammen for I, Human-debatten var, som Lone Frank beskrev det i sit indledende oplæg, de mange videnskabelige revolutioner, menneskeheden gennemlever i disse årtier. For ligesom Kopernikus placering af solen midt i universet revolutionerede menneskets opfattelse af sig selv, så er blandt andet den genetiske og neurovidenskabelige revolution ved at gøre det samme.

Et tredje revolutionsområde er udviklingen af kunstig intelligens. Det var Brian Christian, forfatter til bogen The Most Human Human What Artificial Intelligence Teaches Us About Being Alive, inviteret for at tale om.

Han lagde ud med at fortælle om en sigende historisk meningstvist. Før computerens ankomst i 1950erne var ordet computer en jobbeskrivelse for mennesker, der lavede beregninger. Det var for eksempel sådanne computere, der stod bag regnekraften i Manhattan-projektet.

LÆS OGSÅ: Halvt menneske, halvt maskine

De tidligste computere, som vi kender dem, blev således beskrevet som værende nærmest en computer. I dag beskriver vi dygtige matematikere som værende nærmest computere. De har byttet plads, og det fortæller en del af historien om, hvordan computeren i dag har overtaget rollen som den enhed, vi mennesker sammenligner os med efter flere tusind år, hvor det var dyret, forklarede han.

Det betyder også, at biologernes klassiske forsøg på at færdiggøre sætningen Mennesket er det eneste dyr, der kan , nu i høj grad er afløst af en afgrænsning af de stadig færre områder, hvor mennesket stadig er computeren overlegen.

Udviklingen af computeren i det 21. århundrede en én lang serie af indhug i det, der traditionelt er menneskets område. Den er i dag bedre end os til det meste, der handler om beregning. Og det vender 2000 års historie og spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske, på hovedet, konstaterede computerforskeren tørt og henviste til den kunstige intelligens sejre inden for blandt andet paratviden, skak og ruteplanlægning.

Denne menneskelige sammenligning og konkurrence med computeren er i sidste ende både med til at gøre computeren mere menneskelig og til, at menneskene omprioriterer deres måde at være i verden på, konkluderede Brian Christian.

Når computeren er mennesket overlegen på informations- og beregningskapacitet, giver det for eksempel ingen mening, at vi bliver ved med at fokusere så meget af vores uddannelsessystem på netop at presse information ind i de studerendes hoveder. Læger burde for eksempel overlade store dele af medicinsk beregning og medicinske præcisionsindgreb til computeren for i stedet at optimere forståelsen og diagnosticeringen af patienten.

Hvad vil den menneskelige identitetskrise ellers føre med sig, ville en fremtidsforsker blandt publikum vide. En hel del, lød svaret fra de tre paneldeltagere.

Det vil blandt andet blive meget mere normalt at fifle ikke kun med menneskets fysik, men også vores neurologi, profeterede Lone Frank. Det vil ske som konsekvens af både ny teknologi og den nye menneskelige selvopfattelse.

Når man indser, at vi som som mennesker ikke er specielle, men simpelthen genetisk opgraderede aber, får man en biologisk forståelse af mennesket. Indtil nu har vi troet, at vi havde en sjæl nu er der kun biologi tilbage. Og når sjælen ikke er i spil, bliver det meget mere oplagt at forandre sig, forklarede danskeren og fortsatte:

Psykologien vil med sikkerhed blive en reel videnskab, der fletter sig sammen med genetik, biologi og psykiatri.

Det var genetikeren Armand Leroi helt enig i:

I 2020 vil alle rutinemæssigt få scannet deres gener, og man vil især få tjekket sine gener sammen med sin partner for mulige arvelige sygdomme, når man skal have børn.

Vi bevæger os med andre ord mod det, Lone Frank senere beskrev som forbrugsgenetikken.

Før vi kommer dertil, skal genrevolutionen dog trænge ordentligt igennem til masserne, og det sker ikke bare lige sådan. Tanken om, at der hverken findes sjæl eller selv, kan være svær at sluge, når de allerfleste af os netop er opdraget til, at de findes.

Accepten er især svær, hvis du religiøs, men der er også modstand fra ikke-religiøse, der har en slags erstatningsreligion i form af naturen. Sidstnævnte holder fast i, at der må være en essens i mennesket, konstaterede den danske hjerneforfatter.

Overraskende er modstanden ikke. Den har været der, hver gang der har fundet en videnskabelig revolution sted. Kopernikus lære var også længe om at blive anerkendt, og der er stadig kræfter, der kæmper imod Darwins evolutionslære. Som Lone Frank ser det, bør slaget stå i klasseværelset præcis som med evolutionslæren:

Vi burde lære børn om genetik. Så ville vi få en generation, der ikke kun ville være computerkyndig, men også genkyndig. Det ville rykke samfundsmæssigt.

En ting er sikkert med hensyn til fremtiden.

Grænserne for, hvad vi genkender som menneskeligt, vil forandre sig, slog Lone Frank fast.

Så mange kontroversielle udmeldinger kalder på spørgsmål, og dem var der også mange af fra publikum, der primært talte andre forskere. En astrofysiker, der også præsenterede sig som ordineret præst i den græsk-katolske kirke, ønskede at vide, hvad disse identitets-udfordringer får af betydning for menneskerettigheder bør de også skrives om?

Nej, ikke skrives om, men udvides, svarede computerforskeren Brian Christian.

Jeg er ret sikker på, at udviklingen af kunstig intelligens i sidste ende bliver en velsignelse for dyrerettighedsaktivister. I takt med at mennesket i stigende grad definerer sig selv i forhold til computeren og den kunstige intelligens, bliver det stadig mere klart for os, både hvor meget vi har til fælles med dyr, og hvor unikke fysiske egenskaber er. Det er dér, computeren, robotten, stadig kommer til kort, forklarede han.

Det erklærede Lone Frank sig enig i: Den etiske horisont bliver hele tiden udvidet. Hun satte det også, med vanlig provokationsevne, på spidsen:

På et tidspunkt kommer vi måske til at skulle diskutere, om der skal være rettigheder for særligt avancerede computere.

Helt slippe tanken om, at mennesket er specielt og har en sjæl, kunne publikum dog ikke. En tilhører gjorde panelet opmærksom på kunst og betvivlede, at computeren nogensinde ville blive i stand til at være kunstnerisk.

Det var computerforskeren ikke overraskende uenig i:

Det er et klassisk forsvar for mennesket, at computeren kun gør, hvad vi beder den om. Den kræver input for at lave et output. Men det samme gælder jo sådan set mennesket bare på en mere avanceret måde. Kunst er et output af de input, kunstneren har fået.

Lone Frank bakkede igen op og erklærede, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi vil se computergenereret kunst.

Og når vi siger sådan noget, så er der altid folk, der begynder at tale om, at vi er ved at afmystificere mennesket. At vi reducerer det til bare kød og blod. Det synes jeg ikke er rigtigt. Jo mere vi lærer om vores biologi, jo mere fascinerende er mennesket, lød en af hendes afsluttende kommentarer.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser betalte flybilletten til Dublin.