Er hjernedoping snyd eller fremskridt?
Lægemidler kan forbedre vores mentale præstationer. Men holdningerne er delte
I en gymnasieklasse diskuterer eleverne med matematiklæreren, om det er mest effektivt at tage hukommelsesmedicin om morgenen eller om aftenen i ugerne op til eksamen. På et universitetskontor tager professoren en koncentrationspille hver dag i de tre måneder, hun har til at analysere resultaterne af et kompliceret forsøg med en ny kræftvaccine. Og i landets førende it-virksomhed kan samtlige medarbejdere – hvis de ønsker det – få gratis tabletter, der forbedrer evnen til at løse vanskelige opgaver.
LÆS OGSÅ: Danskerne klar til at bruge hjernedoping
Lægemidler, der gør os i stand til at tænke klarere og koncentrere os i længere tid, pibler frem på markedet for medicin. Og selvom de oprindelig er udviklet til mennesker med en sygdom, bliver de stadig mere udbredt blandt raske, der kan se fidusen.
Faktisk er fremtidsscenarier som ovenstående ikke meget længere væk end en rejse over Atlanten, hvor mange amerikanske studerende og forskere åbenlyst tager stoffer, som egentlig er beregnet til børn med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD og patienter med sygdommen narkolepsi. Og danskerne bliver mere positivt stemt over for tanken år for år, viser ny forskning.
– Medicin er blevet den lille, hurtige hjælper i dagligdagen. Hvis vi kan springe over, hvor gærdet er lavest, gør vi det gerne, om det så handler om at bekæmpe overvægt, at huske bedre eller at få et bedre sexliv, siger Claus Møldrup, professor ved Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet.
Hans seneste projekt viser, at mere end halvdelen af danskerne er positivt stemt over for hjernedoping. Og det er noget nyt. Hidtil har præstationsfremmende midler især været udbredt inden for sport og udseende. Med de nye stoffer og den stigende accept af dem kan man sige, at doping rykker ind på de intellektuelles banehalvdel.
– Vi kan altid pege fingre ad fitness-idioten, der tager steroider, eller hende, der får lavet falske bryster, men vi synes, det er noget andet, når det gælder det intellektuelle. Vi vil alle sammen gerne optimere det, vi synes, vi er dygtige til. Og hvis man en dag har en pille fuldstændig uden bivirkninger, så tror jeg, det vil blive udbredt alle steder, hvor intellektuel kapital er vigtig, siger Claus Møldrup.
Mange af de nye stoffer er en videreudvikling af amfetamin, som traditionelt har været kendt som et stof, der gør misbrugeren energisk og fokuseret. Konsulent Carsten Scherrebeck er i dag pensioneret, men har tidligere arbejdet som rådgiver for den øverste ledelse i danske virksomheder som Danfoss samt i større amerikanske it-virksomheder. Han har flere gange oplevet kolleger, både danske og udenlandske, bruge præstationsfremmende stoffer for at holde til karriereræset i toppen af erhvervslivet.
– I en verden med vanvittigt høje lønninger og stor konkurrence om de gode job arbejder folk under et stort pres hele tiden, og der er virkelig mange penge på spil. Nogle bliver fristet til at tage stoffer for at kunne præstere noget ekstra, selvom de egentlig er overanstrengte og fuldstændig færdige, fortæller han.
Carsten Scherrebeck har enkelte gange været til møder, hvor en af deltagerne har været påvirket. Her har han ved selvsyn konstateret, hvad stoffer kan gøre ved menneskets hjerne.
– Det gør dem i stand til at tænke rasende hurtigt og at gennemtrumfe deres vilje, fordi ingen andre kan følge med. Hvis man ankommer til et møde, hvor der skal træffes virkelig vidtgående beslutninger med betydning for en masse mennesker, og man tænker som et reptil i sommervejr, så er det vanskeligt for andre at hamle op med. De er meget skarpere og kan arbejde ekstremt effektivt og intensivt i lang tid ad gangen. Hvis man har en meget indviklet diskussion, kan de blive ved med at tromle andre med deres argumenter i timevis. Ingen kan matche sådan en mand, siger han.
Claus Møldrup fra Det Farmaceutiske Fakultet mener, at netop præstationer ud over det sædvanlige en dag vil få arbejdsgivere til at se en interesse i at tilbyde eksempelvis koncentrationsfremmende piller som et frynsegode til medarbejderne. Akkurat som vi ser det med influenzavaccinen i dag.
– Det er jo en måde at optimere produktionen på, så jeg kan ikke se, hvorfor de skulle lade være, siger Claus Møldrup, der selv ser flere muligheder end problemer i en fremtid med fri hjernedoping.
– Vi kunne jo få mere ud af livet på den måde. Producere mere og udrette bedre resultater, siger han.
Lektor i praktisk filosofi på RUC Thomas Søbirk Petersen mener ligefrem, at mennesket har pligt til at benytte sig af de nye muligheder.
– Hvis det var garanteret uskadeligt, mener jeg faktisk, vi ville være forpligtede til at tage det. Jeg ville da hellere have en læge, der tager de stoffer og ingen bivirkninger har ved det, end en, der ikke tager det. Vi skal bruge det for at blive klogere, for at blive bedre til at forske, for at udvikle andre medikamenter og forhindre folk i at få sygdomme, siger han.
Det lyder umiddelbart tillokkende. Men der findes også folk, som er fulde af skepsis over for de fremadstormende medikamenter.
Det gælder for eksempel læsere af dagbladet Informations hjemmeside, som i en tidligere debat om emnet blandt andet skrev: "Hvornår lærer vi mennesker i den vestlige verden, at vejen til et godt liv ikke går via mere fart, præstation, stress, prestige, penge? Det er ved at slå os ihjel".
En anden spurgte, hvorfor vi ikke i stedet udforsker "de muligheder, som allerede ligger fra naturen af i den menneskelige bevidsthed, psyke og krop".
Der er også flere ulemper end fordele, når man spørger forsker i kognitiv hjernevidenskab ved Aarhus Universitet Andreas Roepstorff. Han mener, man skal være varsom med at gå ind og rode ved et så forfinet instrument som hjernen.
– Evolutionen og vores egen personlige udvikling har gjort et rigtig stort stykke arbejde for at finde den optimale måde for hjernen at lære og opnå viden på. Det kan være farligt at skubbe til den balance ved at tilføre stoffer udefra, siger han.
Andreas Roepstorff er enig i, at det er bedre at optimere hjernen med mere naturlige metoder.
– Vi påvirker allerede hjernen på alle mulige måder. Man kan sige, at skoler er den allermest effektive form for hjernedoping, vi har. Forskellen er, at vi med hjernemedicin går helt ind i motoren og piller direkte ved de interne systemer, siger han.
Roepstorff fremhæver desuden faren for, at medicin, der styrker intellektet, kan sende nogle mennesker endnu mere bagud i videnssamfundet, end de er i forvejen.
– Hvis der fandtes en uskadelig pille, der gjorde én i stand til lynhurtigt at lære et nyt sprog, så ville det næste spørgsmål blive: Hvem har adgang til den? Man kan forestille sig, at det kan forstærke sociale forskelle og øge uligheden i samfundet, siger han.
Andreas Roepstorff ser danskernes positive indstilling til hjernedoping som en tendens i tiden:
– Vi har fået den opfattelse, at identiteten sidder i hjernen, og at den kan formes. I 1980'erne så vi lidt af det samme med bodybuilder-kulturen, som var en form for bevidst laven om på sig selv. Deres grundtanke var: Jeg er min krop. I dag siger vi: Jeg er min hjerne, og jeg er klar til at lave om på den.
Men er det ikke snyd, hvis man medicinerer sig til bedre karakterer eller en mere velsmurt karriere? Nej, mener lektor Thomas Søbirk Petersen.
– Nogle vil sige, at man med hjernedoping mangler at gøre en indsats, fordi de betragter processen som værdifuld i sig selv. Jeg synes, det er et rigtig dårligt argument. Jeg vil for eksempel gerne have en flot have, men jeg gider ikke at gå derude i to timer og grave og luge for at få den flot. Processen er ikke altid vigtig. Og man skal jo kunne noget i forvejen – man kan ikke tage en pille og blive klog, hvis man ikke er klog i forvejen, siger han.
Thomas Søbirk Petersen opponerer også imod såkaldte biokonservatister, som mener, at præstationsfremmende midler begår den synd at ændre ved menneskets natur.
– Det er underligt ikke at acceptere menneskelige forbedringer. Mennesket er et dyr, og vi bruger alle mulige hjælpemidler og teknologier til at forbedre vores præstationer. Hjernedoping kan netop ses som en del af en naturlig udvikling, siger han.
Baseret på sine egne erfaringer med kolleger på stoffer er Carsten Scherrebeck ikke i tvivl om, hvad han mener: – Jeg fordømmer det totalt. Det svarer til at snyde til eksamen, og det bringer kroppen helt ud af balance, siger han, men fortæller i samme åndedrag, at han godt forstår behovet. Og at han selv tit har følt det.
– Engang var jeg på et 14-dages intensivt kursus i New Orleans og var helt smadret, da jeg skulle hjem. I sidste øjeblik blev jeg ringet op og bedt om at stå af i Chicago på hjemvejen og mødes med en ejer af en stor dansk virksomhed. Jeg skulle vejlede ham og hans ledergruppe og var totalt uforberedt og dødstresset over det, fortæller Carsten Scherrebeck.
– Og lige dér – på vejen ud for at holde foredrag for nogle vildfremmede mennesker, der i princippet kunne ændre min fremtid – der kunne jeg godt have ønsket mig et eller andet stof til at hjælpe mig igennem det.