Dagligdagens mange dilemmaer

relevante temaer

Lotte Hvas, dr.med., praktiserende læge og næstformand for Det Etiske Råd

Hvad er det største etiske problem i dag?

- Det er ulighed nationalt og globalt. Og at vi vestlige lande er krigsførende i andre lande - det, at Danmark er blevet en krigsførende nation. Det største sundhedsmæssige etiske problem i vores del af verden er, at der er sket et paradigmeskift i sundhedsvæsenet, hvor vi går fra primært at behandle sygdomme til at forebygge sygdomme hos raske og tilbyde medicinsk optimering - stort set uden offentlig debat. Af samme årsag har Det Etiske Råd netop oprettet to arbejdsgrupper om emnerne "Forebyggelsens etik" og "Medicinsk optimering".

Synes du, at etiske spørgsmål fylder nok i den offentlige debat?

- Nej, og det er fordi etiske spørgsmål karambolerer med den måde, som medierne fungerer på i dag. De er indrettet på korte svar på, om noget er rigtigt eller forkert. Men etiske debatter handler om, at noget kan være både godt og dårligt på én gang, og ofte drejer det sig om at afveje.

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

- Det gør jeg dagligt i mit arbejde som praktiserende læge. Det handler om det skift, der er sket i sundhedsvæsenet. Før i tiden ville en praktiserende læge tage udgangspunkt i det, patienten kommer med, og forsøge at behandle, lindre og trøste. Nu er der sat en anden dagsorden: Skal jeg blande mig i den måde, som patienten lever på og foreslå livsstilsændringer, når jeg ikke er blevet bedt om det, eller skal jeg give forebyggende medicin med meget lille gevinst, men måske store bivirkninger - og dermed gøre en rask til patient? Gavner jeg, eller skader jeg? Det er et etisk dilemma, jeg mærker til hver dag.

Hvad er den største etiske udfordring, du har været i?

- Det var en oplevelse, jeg engang havde som børnelæge på et sygehus. Her stod jeg i en situation, hvor en svært hjerneskadet pige fik hjertestop. I få sekunder slog det mig, at her skulle jeg måske ikke være så aktiv med at behandle. Der var kun få sekunder at overveje i, og jeg valgte selvfølgelig at forsætte genoplivning og tilkalde hjertestopholdet. Hun blev genoplivet og levede videre som svært handicappet på grund af den hjerneskade, som hun havde i forvejen. Det er bedst at forberede sig på den type dilemmaer, for der er så lidt tid til at tænke sig om, når tingene sker. Her kunne jeg ikke have handlet anderledes.

remar@kristeligt-dagblad.dk

Dorte Remar

Født 1954. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1982. Ansat på Kristeligt Dagblad 1999. Skriver overvejende til Liv & Sjæl-siderne i fredagsavisen. Har tidligere arbejdet på Helsingør Dagblad og som freelance-journalist. Er tillidsrepræsentant

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.