Ny formand for Det Etiske Råd vil have klima på dagsordenen

Klimaforan-dringerne er den største etiske udfordring, vi står over for, mener den nyudnævnte formand for Det Etiske Råd, professor Peder Agger. –

Klimaforan-dringerne er den største etiske udfordring, vi står over for, mener den nyudnævnte formand for Det Etiske Råd, professor Peder Agger. – Foto: Peter Kristensen.

Det Etiske Råd

Der er netop udpeget nye medlemmer til Det Etiske Råd. Rådet har 17 medlemmer, og der mangler at blive udpeget et enkelt medlem. Medlemmerne sidder for tre år af gangen og kan højst sidde seks år.

- Peder Agger, formand, professor, dr.scient.
- Jon Andersen, cand.jur.
- Klavs Birkholm, radiojournalist
- Birthe Boelt, forskningsleder
- Niels Jørgen Cappelørn, direktør, dr.theol.h.c.
- Elisabeth Dons Christensen, biskop
- Gunna Christiansen, professor, dr.med.
- Lotte Hvas, praktiserende læge
- Lene Jensen, direktør
- Thomas G. Jensen, professor, dr.med.
- Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker
- Morten Kvist, cand.theol., valgmenighedspræst
- Birthe Skaarup (DF). Tidligere formand for Folketingets sundhedsudvalg.
- Elsebeth Gerner Nielsen (R). Tidligere kulturminister. Rektor for Designskolen i Kolding.
- Peder Mouritsen, gårdejer og formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.
- Peter Øhrstrøm, professor, dr.scient.

relevante temaer

Professor Peder Agger er miljø- og naturmand. Men i de seneste tre år som medlem af Det Etiske Råd er han blevet udfordret på vanskelige spørgsmål som abort og graviditetsscanninger. I går blev han officielt udpeget som formand for rådet, og han drømmer om at få den globale opvarmning på dags-ordenen

Da Det Etiske Råd blev spurgt om sin holdning til at sende overskudsvarme fra krematorierne ud i fjernvarmenettet, var professor Peder Aggers første reaktion, at det skulle være ulovligt. Det var simpelthen ikke repspektfuldt over for de døde og de pårørende. Men rådet endte alligevel med at anbefale modellen en anbefaling, som blandt andre Peder Agger stod bag.

Det er det fine ved Det Etiske Råd. Man kan komme med sine forudfattede meninger og skråsikkerhed, men i rådet er der tid og rum til at vende alle argumenter. Og altså også skifte mening, som jeg gjorde her, siger Peder Agger.

Den 67-årige miljøprofessor fra Roskilde Universitetscenter har været medlem af Det Etiske Råd i tre år, og fra årsskiftet har han desuden fået titel af formand, et hverv, han overtager fra overlæge Ole Hartling. For tre år siden blev rådets kommissorium udvidet til ikke alene at beskæftige sig med human bioteknologi, men også bioteknologiens indflydelse på natur og fødevarer. I den forbindelse blev Peder Agger spurgt, om han ville indtræde i rådet et tilbud, han ikke nølede længe med at takke ja til.

Jeg blev beæret og så det som en mulighed for at komme igennem med ting, jeg synes, er vigtige, forklarer Peder Agger.

Det Etiske Råd skal skabe offentlig debat om etiske dilemmaer og desuden rådgive politikerne i Folketinget. I offentligheden opfattes Det Etiske Råd som en autoritet, men ifølge loven er det udelukkende et rådgivende organ eller som Peder Agger udtrykker det et bagtæppe, der kan nuancere debatten.

Det er svært at finde belæg i lovgivningen for, at rådet har direkte indflydelse eller er en slags smagsdommere. Men jeg går ud fra, at de relevante politikere læser det, vi laver, og det er et vigtigt element i demokratiet. I Det Etiske Råd er vi en slags special generalister, der giver særlig tid til at få det hele med. Vi udborer dilemmaet, fremlægger det i al sin indviklethed og uafsluttethed, så det er muligt for almindelig mennesker at forstå det.

Han er optaget af biodiversitet, bæredygtighed og ikke mindst klimaforandringerne, som han mener, er den største etiske udfordring i disse år. Der er tale om en anden etisk problemstilling end den, Det Etiske Råd typisk beskæftiger sig med, som tager udgangspunkt i bioteknologiens indflydelse på mennesker, ligesom rådet traditionelt har beskæftiget sig meget med kunstig befrugtning, kloning og stamceller. Men der er også fællestræk.

Ved såvel bioteknologien som drivhusproblemerne er der tale om meget komplekse sammenhænge, stor usikkerhed og problemer, vi ikke har kendt til før. Navnlig i forbindelse med klimaforandringerne er der tale om et globalt problem, der er så omfattende og har så stort et tidsperspektiv, at vi ikke kan begribe det.

Som eksempel nævner han, at det varmere vejr kan betyde, at vi i Danmark får et klima som i Bordeaux til glæde for danske landmænd. Men samtidig må vi indse, at de så i Bordeaux får et klima som i Marokko, og at det vejr, der bliver i Marokko, måske bliver så ulideligt, at vi står med en masse klimaflygtninge i Danmark en dag. Desuden må vi forholde os til hvilken betydning, det får for os, hvis dele af Middelhavslandene tørrer ud.

Det, som Det Etiske Råd kan bidrage med i denne sammenhæng, er, at vi kan opstille dilemmaerne, så almindelige dødelige kan forstå dem. Hvor højt skal vi for eksempel skatte friheden til at køre i bil i forhold til at sikre klimaet tre generationer frem?, spørger Peder Agger.

Det Etiske Råd har netop nedsat en klimagruppe, men hvor stor gennemslagskraft, den får, afhænger blandt andet af, hvor mange medlemmer af rådet, der finder spørgsmålet vigtigt og har lyst til at gå med i gruppen.

Andre er optaget af functional food, skræddersyet medicin og nanoteknologien, som jeg knap begriber, hvad er, siger Peder Agger.

Han lægger ikke skjul på, at det er et krævende og udfordrende hverv at sidde i Det Etiske Råd. Der er meget komplekst læsestof og møder to gange hver måned. Når han skal sætte sig ind i en ny problemstilling, trækker han først og fremmest på sin naturfaglige baggrund og forsøger at forstå det faktuelle. Dernæst sætter han sig ind i de forskellige argumenter.

I rådet forsøger vi at italesætte ting og udfolde kompleksiteten, så alle kan få øje på problemerne. Det er et fint sted at være, når man er oppe i årene, som jeg, og har noget erfaring med sig i bagagen.

Når han skal tage endelig stilling til et spørgsmål, er det vigtigste pejlemærke retfærdighed. I forhold til de undertrykte, de svage og de ufødte, der ikke har et talerør. Derfor skal man ifølge ham tage forsigtighedsprincippet alvorligt, hvad enten det gælder klimaforandringerne eller genmodificerede organismer.

Kristendommen præger også Peder Aggers etik, selvom han hverken er troende eller medlem af folkekirken.

Jeg er kristen opdraget, og vi lever i en kristen kulturkreds. Det præger vores etik og også min. Jeg har respekt for religiøse argumenter, og nogle gange når vi frem til samme konklusion, men med hver sin bevæggrund. Hvor jeg mener, vi skal tage os i agt for at forandre naturen ud fra forsigtighedsprincippet, når nogle af de religiøse medlemmer af rådet frem til den samme konklusion, men ud fra argumentet om, at vi ikke skal røre ved skaberværket, siger Peder Agger.

Et af de vanskeligste spørgsmål, han har beskæftiget sig med i Det Etiske Råd i de forgangne år, er problematikken omkring scanninger af gravide. Her er der mange dilemmaer, og det er svært at finde ud af, hvad der er det gode. Til gengæld er han ikke i tvivl om, at hvis en fosterscanning viser, at der er noget alvorligt galt med det kommende barn, må det i sidste ende være op til kvinden alene at afgøre, om graviditeten skal fortsætte eller afbrydes med en provokeret abort. Dermed placerer han sig på den mest liberale fløj i abortspørgsmålet i Det Etiske Råd.

Jeg er gift med en læge, der har beskæftiget sig med abort i mange år, og det præger mig. Jeg er af den overbevisning, at det i sidste instans kun er kvinden, der kan overskue alle argumenter for og imod. Hun er den eneste, der kender alle detaljer også dem, der ikke står i journalen, men snarere handler om, hvordan hendes forhold er til manden og familien samt hvilke ressourcer, hun har. Det kan hun gøre langt bedre end Abortankenævnet med socialrådgivere og psykiatere, siger Peder Agger, der understreger, at han ønsker at fastholde den nuværende abortgrænse, og at de sene aborter kun skal være en mulighed for kvinder, der venter et barn med en alvorlig lidelse.

Han peger på, at selvom problemer kan synes så komplekse, at man mest er tilbøjelig til at lade dem ligge, er det ikke en mulighed. For tager vi ikke stilling, er det også en slags stillingtagen, der for eksempel kan føre til abort-, fertilitets- og organturisme. Til gengæld køber han ikke nødvendigvis glidebaneargumentet, hvis tilhængere er overbeviste om, at den ene imødekommelse fremmer den næste.

Det skræmmer mig ikke. Skal vi op på cyklen, og fører vejen ned ad bakke, er der ingen grund til at give slip på bremsen.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Karin Dahl Hansen

Født 1972. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1998. Tidligere ansat på Ritzaus Bureau og Regionalen, Danmarks Radio i Næstved. Ansat på Kristeligt Dagblad 1999. Fra 2009 redaktør for Liv&Sjæl samt Familieliv, Seniorliv og Etik.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, sort

kr. 599,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol. 1.

kr. 799,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.