Øget pres for adoption af befrugtede æg

"Principielt set bør adoption af befrugtede æg kunne lade sig gøre på lige fod med adoption," siger Jakob Ingerslev, overlæge og professor Foto: Iris

Medlemmer af Det Etiske Råd og flere læger anbefaler nu politikerne at åbne for adoption af befrugtede æg. Det er uetisk, at tusindvis af befrugtede æg hvert år destrueres, mener de

En række læger og medlemmer af Det Etiske Råd peger nu på et stigende behov for at give grønt lys til adoption af befrugtede æg. Hvert år destrueres flere tusinde befrugtede æg, fordi de er tilovers fra fertilitetsbehandling. Men i stedet for at æggene ender i skraldespanden eller i forskerens petriskål, kunne de med fordel ende i livmoderen på barnløse kvinder. Det vil hjælpe mange af de kvinder, for hvem adoption af et barn ikke er en mulighed.

Jakob Ingerslev, overlæge og professor ved Fertilitetsklinikken Skejby Universitetshospital og næstformand i Dansk Fertilitetsselskab, sidestiller adoption af befrugtede æg med adoption af børn.

LÆS OGSÅ: Politisk åbning for adoption af befrugtede æg

Principielt set bør adoption af befrugtede æg kunne lade sig gøre på lige fod med adoption. De lovmæssige rammer må kunne beskrives, så de harmoniserer med den åbenhed, vi i dag har inden for donation af æg og sædceller, så barnets tarv sikres i samme omfang, som der er fastsat regler for dette inden for barnløshedsbehandlingen. Først og fremmest mener jeg, at donation af befrugtede æg skal være muligt af hensyn til patienterne, som i dag ofte er tvunget til at tage udenlands for at få behandling hvis de evner det. Sættes det etiske aspekt på spidsen, vil en sådan ordning betyde, at befrugtede æg i et langt mindre omfang vil blive destrueret, hvilket må være positivt, hvis man anser, at livets begyndelse starter ved befrugtningen. For mange par vil det derfor give mening at donere overskydende æg, siger Jakob Ingerslev.

Han understreger, at der ikke findes et nationalt tal på, hvor mange befrugtede æg der destrueres. Men han anslår, at det drejer sig om flere tusinde årligt.

Det Etiske Råd har for nyligt udtalt sig om blandt andet handel med æg, og rådet overvejer at tage adoption af befrugtede æg op som særskilt emne. Men allerede nu går fire af medlemmerne ind for, at par kan donere befrugtede æg. Det gælder blandt andre Gorm Greisen, dr.med. og professor ved Neonatalklinikken på Rigshospitalet:

Hvis man har været gennem fertilitetsbehandling og har overskydende æg, så mener jeg, at det er en altruistisk gerning, hvis man ønsker at hjælpe andre par ved at donere de æg til barnløse, man ikke selv har brug for. Det vil øge adgangen til æg, som der er stor efterspørgsel på i Danmark, og samtidig vil det mindske fristelsen til at købe sig til æg i andre lande, hvor det ofte vil være fattige mennesker, der lægger krop til dette, siger Gorm Greisen.

Han er ikke nervøs for, at adoption af befrugtede æg kan komme til at gå ud over de mange børn rundt i verden, der har brug for at blive adopteret.

Mit indtryk er, at det ikke altid er så let at finde et barn at adoptere. Man skal også leve op til krav såsom økonomi og civilstatus. Derfor er det for nogle par heller ikke en reel mulighed at adoptere. Men for dem kan donation af befrugtede æg være en rigtig god mulighed.

LÆS OGSÅ: Adoptioner kræver høj etik

Professor ved Aalborg Universitet Thomas Ploug, der var formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om behandlingsturisme, går også ind for donation af befrugtede æg:

Alternativet er, at de æg går til spilde, og det mener jeg er forkert, hvis der både er par, der vil donere, og par, der ønsker at adoptere. Det er desuden en særlig skærpende omstændighed, at der er tale om befrugtede æg og ikke bare æg og sæd. For det betyder, at vi har at gøre med kimen til menneskeliv.

Det Etiske Råds formand, Jacob Birkler, peger på, at donation af befrugtede æg rejser en række etiske dilemmaer, som han gerne så gennemdiskuteret i rådet:

Umiddelbart hælder jeg mest til et nej. Blandt de mange argumenter kan nævnes hensynet til de helsøskende, der vokser op forskellige steder i landet, men som ikke kan komme i kontakt med hinanden. I Danmark har vi den dag i dag mulighed for anonym dona-tion af sæd og æg. Hvis donation af befrugtede æg også bliver anonymt, så har hel-søskende hverken mulighed for at kende til hinanden eller deres biologiske forældre. Ser vi på hensynet til barnet, er dette ikke uden problemer.