Vi holder fast i vores syge samlever

Billederne på Afrika InTouchs hjemmeside er med til at gøre den læsevenlig og giver et godt indtryk af det stærke og frivillige engagement, som er organisationens livsgrundlag, lyder vurderingen fra Stinna Ahrenst. Foto: Vincent Hazat/Vincent Hazat / PhotoAlto

MED AFSTEMNING Når kræft, depression, psykiske lidelser eller demens rammer et parforhold, holder den raske partner ved. Omvendt løber de få, der forlader en syg partner, panden mod en tårnhøj mur af fordømmelse

Danskerne er et trofast folkefærd, når det handler om alvorlig eller livstruende sygdom hos ægtefælle eller samlever.

Hver år rammer kræft flere end 30.000 danskere, 50.000 mennesker står hver dag op med en svær depression, og yderligere 40.000 får årligt konstateret en svær psykose.

LÆS OGSÅ: Hvor længe skal samleveren holde ud?

Hvis en af disse sygdomme rammer en person i et parforhold, er fællesnævneren i størstedelen af tilfældene, at den raske partner bliver i forholdet gennem hele sygdomsforløbet. Også selvom det kan strække sig over årtier, medføre radikale forandringer hos den syge og til tider ende med døden.

Vi møder meget sjældent personer, hvor partneren har forladt dem under et kræftforløb. Den raske partner holder beundringsværdigt længe ud, og det er egentlig ret utroligt, hvor mange par, der klarer sig igennem sammen, siger Inge Kaldahl Friberg, leder af Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Aalborg.

LÆS OGSÅ: Dilemma: Må man forlade en psykisk syg partner?

Samme billede tegner sig i parforhold, hvor en depression sniger sig ind hos den ene part, fortæller Karen Margrete Nielsen, formand i DepressionsForeningen.

Partneren bliver næsten altid hos den depressionsramte og kan ofte godt håndtere depressionen. Problemet er i stedet, at den pårørende utroligt gerne vil hjælpe, men ikke ved hvordan.

Til gengæld oplever DepressionsForeningen jævnligt, at partneren kaster håndklædet i ringen, når hustruen eller ægtemanden får en manisk lidelse. For manierne viser sig som sindssyge med ukontrollerbart pengeforbrug eller utroskab, og det bliver for meget.

Hos pårørendeforeningen Bedre Psykiatri oplever rådgivningen dog en stærk vilje til at blive hos en psykisk syg samlever.

Vores rådgivning får mange henvendelser om, hvordan man som pårørende kan agere for at blive sammen med den, der er psykisk syg. Vores indtryk er, at de pårørende kæmper meget og strækker sig langt for at holde sammen på ægteskabet og familien, siger generalsekretær Thorstein Theilgaard.

Trofastheden mærker man også hos Alzheimer Foreningen, som er organisation for de omkring 85.000 danskere, der lider af demens. Ved demens går en del ægteskaber ganske vist i stykker, fordi den syge så drastisk ændrer personlighed, men langt størstedelen holder ved, vurderer rådgiver Else Hansen fra foreningens Demenslinien.

Den positive tendens har dog en bagside for den gruppe personer, der vælger at forlade sin syge partner. For så står omgivelsernes fordomme ofte i kø.

Det er voldsomt tabubelagt at forlade en syg, for vores kulturelle normer siger, at man skal passe på sin partner. Der mangler ofte forståelse for, at det kan være utroligt hårdt at leve med en syg person gennem mange år, hvor den syge måske forandrer sig drastisk, og al intimitet forsvinder, siger Inge Kaldahl Friberg fra Kræftens Bekæmpelse.

Psykolog, familieterapeut og brevkasseredaktør Annette Due Madsen fra Center for Familieudvikling har ligeledes bidt mærke i stigmatiseringen af personer, der forlader en syg ægtefælle.

Men det menneske, der må tage sådan en beslutning, har også lidt tab. Vi kan miste et menneske, selvom der ikke er tale om dødsfald, for vi kan miste den partner, vi kender, og så er man selv i sorg.