Valentin og Philippa har to mødre

Charlotte og Josephine Anker er gift og har sammen fået to børn ved hjælp fra en anonym sæddonor. De er overbeviste om, at deres lille søn og datter vil få en mindst lige så god opvækst som alle andre børn

Parcelhuset er lækkert og lyst og ligger på en stille vej i Skanderborg. I haven står en lille rutsjebane, og legeredskaber ligger spredt omkring på græsplænen. Valentin på 4½ år drøner rundt i huset iført sin Spiderman-dragt, mens lillesøster Philippa på 1½ år prøver at følge med.

Scenen emmer af dansk kernefamilie og er det sådan set også. Forskellen er bare, at der i denne familie er to mødre i stedet for en far og en mor. En regnbuefamilie, kalder man det i Landsfore-ningen for Bøsser og Lesbiske.

27-årige Charlotte Anker og 40-årige Josephine Anker har været sammen i 11 år, og i de seneste fem år har de været gift. Charlotte er dagplejemor, mens Josephine er lærer på en skole i Århus. Helt fra begyndelsen vidste de, at gerne ville have børn.

"Vi diskuterede, hvordan vi kunne give børnene den bedste opvækst, snakkede om hvilken slags skole de skulle gå på og så videre. Alt er meget planlagt, når homoseksuelle skal have børn sammen. Her kan man bestemt ikke tale om, at det var en smutter," siger Charlotte Anker.

"Vi overvejede, om en af vores bøssevenner kunne være en potentiel far, men vi kom frem til den beslutning, at vores børn ikke skulle have fire forældre og dermed otte bedsteforældre. Det ville betyde en masse ekstra diskussioner om skolevalg, påklædning og konfirmation med 150 mennesker. Det kunne vi ikke overskue. Det var jo os, der ville være forældre sammen." 

Både Josephine og Charlotte Anker blev insemineret på Nina Storks fertilitetsklinik i København, hvor mange homoseksuelle gennem tiden er blevet beriget med børn. I forbindelse med den første graviditet fik de nedfrosset sæd fra donoren, så eventuelt kommende børn ville blive lavet med sæd fra den samme mand.

"Vi vidste, at vi gerne ville have flere børn, så vi syntes, det ville være rart med den samme donor, så der i hvert fald ville være en chance for, at børnene kom til at ligne hinanden, og det kom de til. Vi kan tydeligt se, at de er søskende. Det er også rart for os, at vi kan fortælle dem, at de faktisk er rigtige søskende," fortæller Charlotte Anker.

De har kun sparsomme oplysninger om donoren, som kommer fra et nordisk land og har skandinavisk udseende. Han er sund og rask, går på universitetet og har formentlig smilehuller.

Vi tænker, at han var en sød mand, der leverede noget sæd til os, men ellers snakker vi ikke rigtig om ham.

Både Josephine og Charlotte Anker kunne godt tænke sig at være gravide. Derfor er det Josephine, der har født Valentin, mens Charlotte har født Philippa.

"Det er jo en ekstrem stor oplevelse at føde et barn, så det, at vi begge har gjort det, har givet os en stor forståelse for hinanden. Og vores kærlighed til børnene er fuldstændig den samme, der er ingen forskel. Det svarer vel til, at en far elsker sine børn lige så højt som moren, selvom han ikke har været gravid, og vi har selvfølgelig også fælles forældremyndighed over dem begge," fortæller Charlotte Anker.

Det bliver jævnligt diskuteret, hvorvidt to personer af samme køn kan være lige så gode forældre som et heteroseksuelt par. Argumenterne handler ofte om, at børn både skal have en mor og en far.

"Vi mener, at to kvinder kan være lige så gode forældre. Der er ingen garanti for en god opvækst, bare fordi der er en far og en mor. I USA er der undersøgelser, som viser, at det er meget få børn af homoseksuelle, som ønsker at få oplyst, hvem deres far er. Vi tror, at hvis vi giver dem kærlighed og tryghed, så har de ikke behov for at undersøge ting omkring deres far, når de bliver voksne," siger Charlotte Anker.

"Men vi har hele tiden været bevidste om, at der skulle være mænd i børnenes omgangskreds, der kan svare på deres spørgsmål. Heldigvis har børnene nogle gode bedstefædre, og der er også masser af yngre mænd i familien, som vi tit ser. I forbindelse med opdragelsen er vi meget intetkøn og lader selv børnene vælge hvilken slags legetøj, de vil have, når vi er en tur i Fætter BR. Fra begyndelsen har det været tydeligt at se, at Valentin er en rigtig lille dreng. Han gider ikke lege med bamser og dukker, men elsker biler. Philippa er mere rolig og også langt mere piget, end nogen af os har været som børn. Hun nusser og kysser sine bamser," fortæller Charlotte Anker.

Selvom Philippa og Valentin er små, har de noteret sig, at de er en del af en anderledes familiekonstellation

"Allerede da Valentin gik i dagpleje, kunne han se, at de andre nogle gange blev hentet af en far, og det undrede han sig over. Vi fortalte ham, at han jo har en mor og en mammi i stedet for, men den forklaring vil da uden tvivl blive uddybet, når han bliver ældre," siger hun.

Børnene kalder Josephine for mor og Charlotte for mammi. De mente, det ville være for forvirrende, hvis de begge skulle kaldes mor, og ingen af dem havde lyst til at hedde medmor, som er et kaldenavn, der bliver brugt i homoseksuelle kredse.

I børnenes daginstitutioner ved de andre forældre alt om, at de er lesbiske. Generelt har det været nogenlunde uproblematisk for dem at fortælle folk, at de er homoseksuelle forældre. I 2004 flyttede parret fra Nørrebro i København til Skanderborg, hvor de var lidt nervøse for, hvordan folk ville tage imod dem.

"Alle vores egne fordomme om folks reaktioner blev gjort til skamme. Vi har endnu ikke mødt nogen, som har været negative over for os. Mange er nysgerrige og spørger til, hvordan vi har fået vores børn, og nogle synes, det er meget smart, at vi kan skiftes til at være gravide. Vi fortæller gerne. Jeg tror, det ville være anderledes, hvis vi var mere sky. Det gør tingene lettere, at vi er åbne omkring, hvem vi er. Sådan har vi også tænkt os at gribe det an, når børnene skal begynde i skole," siger hun.