Lægens etiske dilemma: Døende kvinde ville ikke have blod

Hvilke etiske dilemmaer møder præster, lærere, sygeplejersker, skraldemænd og andre faggrupper i deres arbejde? Det spørger Kristeligt Dagblad om i denne serie

Her svarer Torben Mogensen, ledende overlæge og lægelig direktør på Hvidovre Hospital: Hvad er det største etiske dilemma, du har oplevet i forbindelse med dit arbejde?

Et af de største etiske dilemmaer, jeg har stået i som læge, fandt sted på Hvidovre Hospital omkring år 1998. I forbindelse med en fødsel havde en kvinde mistet rigtig meget blod, men da hun var Jehovas Vidne, måtte hun af religiøse årsager ikke modtage blod fra andre. Jeg kunne have reddet hende ved at give hende blod, men patienten afviste det meget klart og tydeligt, og derfor var der ikke noget at stille op. Efter kort tid døde hun.

Det er klart, at det var et voldsomt etisk dilemma for mig at stå i som læge. Andre læger i min situation ville måske have valgt at give blod alligevel, når patienten var bevidstløs, og så tage balladen bagefter i stedet. Det valgte jeg ikke at gøre. Loven er helt klar på det område: Man skal respektere patientens ønske, og patienten var i dette tilfælde helt sikker i sin sag.

Det gjorde det også nemmere for mig at håndtere bagefter. Næste morgen diskuterede jeg nattens begivenheder med mine kolleger, og nogen mente, at jeg burde have givet blod. Men da var det alligevel for sent.

Andre artikler i samme serie:
Journalistens etiske dilemma: Hvad gør det ved mennesket at bringe historien?

Hvilket stort etisk dilemma står din faggruppe jævnligt i?

Læger står ofte i det etiske dilemma, at de skal træffe beslutningen om, hvorvidt de skal behandle svært syge mennesker eller ej. Det drejer sig selvfølgelig om de patienter, som ikke selv kan give samtykke, fordi de måske er bevidstløse eller demente.

Her er det op til lægen at vurdere, om man vil man stoppe eller fortsætte en meget dyr og ubehagelig behandling, som man ikke engang er sikker på vil hjælpe. Der kan det være svært at vide, hvad der er bedst for patienten, og man kan aldrig være sikker på, at man gør det rigtige.