Kurt Strand: Er mennesket eller historien vigtigst?

Hvilke etiske dilemmaer møder præster, lærere, sygeplejersker, skraldemænd og andre faggrupper i deres arbejde? Det spørger Kristeligt Dagblad om i denne serie

Her svarer Kurt Strand, journalist og underviser med virksomheden kurtstrand.dk.

Hvad er det største etiske dilemma, du har oplevet i forbindelse med dit arbejde?

For ikke så længe siden lavede jeg en serie af interviews med folk, der havde været ude i tovene i løbet af deres arbejdsliv, og som var kommet om på den anden side igen. I den forbindelse skulle jeg interviewe en mand på min egen alder i en virksomhed i Horsens. Fra min research vidste jeg, at han på et tidspunkt havde været så langt ude, at han overvejede at tage sit eget liv.

Jeg kan huske, at jeg under bilturen på vej til Horsens tænkte meget over, hvordan jeg skulle gribe interviewet an. For på den ene side syntes jeg, det var en vigtig pointe, at manden havde forsøgt at tage sit eget liv. På den anden side var manden jo kommet ud af sine problemer, så jeg kunne godt forstå, hvis han ikke havde lyst til at rippe op i det. Det er et klassisk dilemma, man står i som journalist: Hvordan man får sin egen og kildens dagsorden til at spille sammen.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, for at få ham til at fortælle om selvmordsforsøget. For der var en pointe i, at han havde været helt ude på kanten og nu var kommet ind igen. Jeg er sikker på, at mange andre har oplevet det samme i forbindelse med kaos i arbejdslivet eller privatlivet.

LÆS OGSÅ: Folk snyder, lyver og stjæler mest sidst på dagen

Jeg brugte en metode, som jeg ofte bruger til at få folk til at tale om noget, de ikke er så glade for: At placere spørgsmålene om selvmordsforsøget sidst i interviewet. På den måde bygger man først en tillid op ved at tale om noget, der er let, og derefter alt det svære. Det var en kynisk, strategisk overvejelse, men hvis han havde sagt fra, havde jeg selvfølgelig respekteret det.

Jeg sagde til ham, at jeg godt vidste, at han meget nødigt ville tage om selvmordsforsøget, men at jeg syntes, at han skulle gøre det, fordi andre ville kunne lære noget af det. Det gik han med til. Bagefter var jeg glad for, at jeg havde truffet valget om at spørge ind til det. Jeg ville dog godt have haft nogle flere refleksioner og følelser med, men jeg kunne også godt forstå, at han ikke havde lyst til at gå i deltaljer.

Hvilket stort etisk dilemma står din faggruppe jævnligt i?

Når journalister møder kilder, som ikke er medievante, er det altid en etisk svært at skulle vurdere, hvordan det vil påvirke kilden at stå frem med sin historie.

LÆS OGSÅ: Rigtigt og forkert kan ikke afgøres i ensomhed

Jeg skelner meget bevidst mellem medievante og ikke-medievante kilder. Man må forvente, at professionelle kilder som politikere, erhvervsfolk, sportsfolk, kulturfolk og så videre ved, hvad de har med at gøre, når de lader sig interviewe af journalister.

Men når det kommer til ikke-medievante kilder, er det altid svært at vurdere, hvor meget ansvar man som journalist har for, hvad folk roder sig ud i. Det har jeg ikke noget svar på. Men man skal altid som journalist påtage sig at gøre overvejelsen. Man skal altid tænke, hvad det gør ved et menneske at bringe en historie frem. Hensynet til kilden skal holdes op imod, hvilken interesse historien tjener. Om historien er vigtig at fortælle for offentligheden.

Et eksempel er Ekstra Bladets historier om de to gidsler Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez, som blev holdt fanget af pirater i Somalia. Ekstra Bladet fik et brev fra nogle af de pårørende, som bad avisen stoppe med at skrive om gidslerne. Men omvendt siger Ekstra Bladet også, at andre af de pårørende til gidslerne var glade for, at avisen kørte sin kampagne for at hjælpe dem.

Det viser, hvad det er for en gråzone, journalister bevæger sig i: If you do it (hvis du gør det, red.) er det et problem. If you don't (hvis du ikke gør det, red.) er det også et problem.