Hvorfor køber vi julemad til skraldespanden?

Julemad, juleaften 24. december 2006, her brunes kartoflerne på panden, rødkål og sovs i gryderne. Gryder på komfur. Foto: Brian Bergmann

MED AFSTEMNING En stor del af danskernes indkøbte julemad ender i skraldespanden frem for i maverne. Selvom husholdningernes madspild på årsbasis er faldende, er en vellykket jul stadig lig med et køleskab, der er ved at sprække, mener eksperter

23. december. Sidste chance inden juleaften for at nedlægge flæskestege, sild i alle afskygninger og spande med rødkål, inden supermarkederne engang i aften lukker af for julehandlen og overlader kunderne i uvished om, hvorvidt der nu er købt nok ind.

Det er der som regel. Og det endda så rigeligt, at store mængder af den indkøbte julemad ender i skraldespanden frem for i knurrende julemaver.

LÆS OGSÅ: Vi presser ikke folk til at købe 10 for 20

En undersøgelse lavet af den private erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer viser, at danske husholdninger i december sidste år smed mad ud for 1,53 milliarder kroner. Det svarer til, at hver familie i julemåneden kasserer mad for 1000 kroner. Madspildet i december er således 17-18 procent større end i andre af årets måneder. Selvom vi de seneste år har været ramt af den økonomiske krise, er det ikke umiddelbart noget, der har smittet voldsomt af på indkøbene til julemaden og vil formentlig heller ikke gøre det i år, vurderer chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer Klaus Jørgensen.Vores indgroede vaner og traditioner gør, at det kræver lang tid at ændre på madspildet. De fleste har den opfattelse, at i juledagene skal der ikke mangle noget. Selvom mange faktisk ikke er særlig meget hjemme i juledagene og ikke har mulighed for at bruge madresterne, så køber de alligevel stort ind, fordi traditionen byder det, siger Klaus Jørgensen.

Det store madspild i Danmark har skabt modbevægelsen Stop Spild Af Mad med Selina Juul i spidsen. Sammen med undervisere fra Suhrs Madakademiet har hun formuleret en række råd til at undgå madspild i julen. Selina Juul mener som Klaus Jørgensen, at der gælder nogle helt særlige regler i december, som gør det sværere end på andre tider af året at reducere mængden af mad, der ryger i skraldespanden.

Julens mantra lyder, at der ikke må mangle noget, og det er utrolig svært at bryde.

Vi piller dybest set ved noget, som folk ikke synes, vi skal pille ved. Nogen har også den holdning, at når de nu har arbejdet hårdt hele året og selv betalt for maden, så har de fortjent at flade ud med al den mad, de har lyst til, siger hun.

Og det er naturligvis også op til den enkelte forbruger, hvor mange flæskestege der skal med hjem i køleskabet, understreger Selina Juul, der ikke ønsker, at kampagnen skal være en løftet pegefinger snarere en inspiration til at lave en julefrokost, som er lækker, men forholdsvis enkel.

Vi skal gøre folk opmærksomme på, at man ikke behøver at holde en pervers julefrokost. Det er ikke lækkert at foræde sig i 20 forskellige slags sylte.

Hun hæfter sig ved, at de danske forbrugeres madspild i årets andre måneder ifølge Danmarks Statistik er faldet seks procent siden 2008. Hendes forhåbning er derfor, at det kan smitte af på julemåneden. Om ikke andet så for at spare penge.Vi er i en forandringstid med økonomisk krise, og jeg gad vide, om vi lærer at være ydmyge i recessionen. I bund og grund handler det også om, at hr. og fru Jensen smider deres egne penge ud, så længe de smider så meget mad i skraldespanden. Nok er nok, og få gode varer er bedre end mange mindre gode, siger Selina Juul.

Et synspunkt, som den kendte kogebogspersonlighed Kirsten Hüttemeier muligvis kunne have tilsluttet sig. Under Anden Verdenskrig udgav hun kogebøgerne Sylt uden Sukker og Jule Mad Jule Knas Jule Bagning, begge tilpasset krigens rationerede vareudbud.

Det betød blandt andet, at risengrødsresten blev til klatkager, flæskestegen forvandlet til biksemad, og af skroget fra anden eller kalkunen kunne der koges en nærende suppe til juledagene. Julens madrester blev på den tid udnyttet fuldt ud, fortæller etnolog Lisbeth Haastrup.Husmødrene blev gjort ansvarlige for brugen af mad og gik på husholdningsskole for at lære det. De havde pligt til at kunne lave god, sund og nærende mad til en lav pris. Det var vigtigt for både familien og for folket, og det blev opfattet som en del af den nationale ansvarlighed, siger Lisbeth Haastrup.Hendes argument er ikke, at vi nu for ressourcernes og klimaets skyld skal have husmoren tilbage i hjemmet. Men man kunne med fordel tænke mere i at gøre en i husholdningen hovedansvarlig for at planlægge mad og indkøb, mener hun.

Vi mangler at tage indkøb og madlavning alvorligt. Hvor det lige nu er et tilvalg at planlægge sine indkøb, vil det i fremtiden blive mere påkrævet ud fra et miljø- og bæredygtighedssynspunkt, vurderer Lisbeth Haastrup.

Også professor i forbrug og fødevarer Lotte Holm mener, at nutidens store madspild skyldes, at man ikke længere har samme tradition for at planlægge sin husholdning.De fleste forbrugere i dag ved ikke i forvejen, hvad de vil servere ved hvilke måltider, og hvor mange der vil være til stede. Derfor tænker man, at man hellere må købe rigeligt og bredt ind, så man har muligheden for at lave noget mad, når det bliver nødvendigt. Mange er også meget lystbetonede i deres indkøb og står nede i butikken og køber ind til noget, de måske ender med ikke at få realiseret, siger Lotte Holm.

Kimen til det store madspild bliver lagt, før madvarerne når forbrugerne. Det viser en undersøgelse, den grønne tænketank Concito lavede tidligere på året. Konklusionen lyder, at en tredjedel af verdens fødevarer aldrig bliver spist, men går tabt enten på marken, under transporten, i butikkerne eller hjemme i køkkenet. Det skyldes blandt andet forbrugernes meget specifikke forventninger til produktudbuddet i butikkerne, vurderer kommunikationschef i Concito Michael Minter.

Det handler om vores krav om, at alle varer skal kunne fås døgnet rundt i en super kvalitet. Butikkerne må ikke have udsolgt af broccoli klokken 20 om aftenen. Der ryger rigtig mange fødevarer ud på den konto, at vi forventer at få alting hele tiden. Der er masser, man kan gøre, men det kræver adfærdsændringer hos både producenter, detailhandelen og forbrugerne, for der er et betydeligt spild hos alle led i kæden, siger Michael Minter.I supermarkedskæden REMA 1000 tager man problemet med madspild seriøst og har indledt et samarbejde med Stop Spild Af Mad. Som et nyt forsøg har man derfor indført, at en række grøntsager i kædens 214 danske butikker nu kan købes efter vægt frem for til enhedspris. Så kan kunderne selv vælge, om deres rødkålshoved skal være lille eller stort, og producenterne behøver ikke kassere grøntsager, som ikke opfylder krav til en bestemt størrelse, forklarer indkøbschef i REMA 1000 Anders René Jensen,

Det er problematisk i en verden, hvor der er mangel på råvarer og mad, at vi smider så mange gode fødevarer ud. Vi vil gerne være med til at sikre, at der er mad- og råvarer nok på den lange bane. Der hvor der er mulighed for at gøre tiltag, vil vi gerne bidrage. Og vi hører fra rigtig mange, at det er rart, at man bare kan købe det, man har behov for, siger Anders René Jensen.

schelde@k.dk