Hvor meget tæller det ydre?

Hjemmesiden BeautifulPeople er en eksklusiv klub, hvor det alene er ens ydre, som kan sikre én adgang. Sådan præsenterer nogle af medlemmerne sig på internettet. -- Foto: BeautifulPeople.com/EPA.

MED AFSTEMNING Det er blevet mere legitimt at bruge skønheden som en målestok og åbenlyst kalde folk både grimme og fede. Hjemmesiden BeautifulPeople er forbeholdt særligt smukke mennesker, som gennem det eksklusive netværk finder kærester og job

Der er to kandidater til jobbet. De har lige gode forudsætninger og har begge klaret samtalerne godt, men den ene skiller sig klart ud fra mængden ved sit veldrejede ydre. Hvem får jobbet? Som filmproducent i Zentropa har Peter Aalbæk Jensen flere gange siddet med valget.

"Jeg vil naturligvis vælge den smukke kandidat. Det er meget let. Kønne mennesker har altid haft lettere ved at sparke døre ind. Det er der vist ikke noget nyt ved, men det nye i dag er, at man kan tale mere åbent om det," siger han.

LÆS OGSÅ: Er seksualisering af unge piger samfundets ansvar?

Og det er ikke kun Peter Aalbæk Jensen, som vil vælge den smukke frem for den mindre smukke ansøger. Meget tyder på, at vi i dag lever i en kultur, hvor det er blevet legitimt at vælge mellem mennesker ud fra deres ydre. I takt med at flere mennesker bliver overvægtige, bliver der fra stadig flere sider set skævt til netop overvægtige og fede. Det er en af konklusionerne i et nyt antropologisk forskningsprojekt fra Arizona State University i USA, hvor forskerne har indsamlet data fra 680 personer fra byområder i 10 forskellige lande, skriver www.forskning.dk. Undersøgelsen omfatter lande som USA, Storbritannien og New Zealand, hvor der længe har været et slankhedsideal. Men studiet viser, at det syn har bredt sig til lande som Puerto Rico og Tanzania, hvor tykke kroppe tidligere er blevet set på som et udtryk for frugtbarhed, velstand og skønhed. Forskningsprojektet konkluderer, at netop i de områder bliver der nu i særlig grad set skævt til overvægtige og fede. Fede ses som grimme, dovne og uden selvkontrol.

Konklusionerne i det amerikanske forskningsprojekt overrasker ikke lektor Nanna Mik-Meyer fra Handelshøjskolen i København, CBS. Hun har en kandidatgrad i antropologi og en ph.d.-grad i sociologi og har blandt andet forsket i vores forhold til sundhed. Når den slanke og skønne krop hyldes og nyder forrang, hænger det sammen med vores syn på sundhed.

"Skønhed kobler sig til sundhed. Vi lever i et samfund, hvor sundhed er blevet en metaværdi. Hvis du i en debat kan argumentere med sundhedsbegreber, har du nogle meget stærke argumenter. En fed krop bliver set som en usund krop, og i en kultur, hvor sundhed er en så central værdi, kan den fede krop virke provokerende," siger Nanna Mik-Meyer.

At sundhed er blevet et centralt parameter, som vi måler vores liv efter, gør det mere legitimt at hylde den smukke slanke krop. Nanna Mik-Meyers vurdering af sundhed som en central værdi deles af flere forskere i blandt andet England og USA. Ophøjelsen af sundhed hænger sammen med tendensen til individualisering i den vestlige kultur.

"De værdier, som er centrale i et nyliberalt samfund som vores, er, at vi retter fokus på, at den enkelte skal tage ansvar for sit liv og dermed også for kroppen. Fokus er ikke i så høj grad på det kollektive, men mere på det personlige og individuelle," siger hun.

Hun mener, at kroppen i dag er blevet den meget synlige arena for, hvorvidt man efterlever sundheden som metaværdi.

"Det er blevet legitimt offentligt at pege fingre ad overvægtige og fede, fordi man ser den fede krop som udtryk for, at man ikke tager ansvar for sig selv. Men man kunne måske også se på fedme og overvægt som et socialt problem. Fedme er ofte forbundet med en negativ social arv, og er man først blevet fed, er der biologiske argumenter for, at det er svært at tabe sig. Men det er ikke de argumenter, man først finder frem i fedmedebatten," siger hun.

At det er blevet mere legitimt at bruge skønheden som en målestok, kan man også se af udviklingen på internettet, hvor der er opbygget flere mødesteder, hvor adgangskravet er et attraktivt ydre. Et af de største af slagsen hedder BeatifulPeople.com og har hovedkontor i Danmark. Siden blev lanceret som en dansk hjemmeside i 2003, men er i dag et globalt mødested for unge mennesker med et mere end gennemsnitligt kønt ydre. Nye potentielle ansøgere skal oprette en profil vedlagt et billede. Hvorvidt ansøgeren skal optages, afgøres af de eksisterende medlemmer af modsat køn, som bedømmer den nye ansøgers udseende. I gennemsnit bliver en ud af fire ansøgere optaget, men for eksempel britiske, polske og russiske mænd har svært ved at blive accepteret. Her er det mindre end en ud af otte ansøgere, som får plads i klubben. Idealerne er veltrænede maskuline mænd og slanke erotisk udseende kvinder.

Det vakte stor opsigt, da folkene bag hjemmesiden fortalte, at man ville udbygge hjemmesiden med en jobformidling. I dag er planerne om jobformidling skrinlagt, men virksomheder som Zentropa, DR og Disney har annonceret på siden efter medarbejdere, og hjemmesiden fremhæver i sin egen præsentation, at den fungerer som et netværk, hvor man kan finde en kæreste, få adgang til fester, få en bolig, men måske også finde et attraktivt job. En af brugerne udtrykker det således i et debatforum på internettet:

"Pæne mennesker er bare bedre at ansætte, og grimme mennesker kan skade forretningen. Det er også fakta, at pæne mennesker får mere i løn end grimme. Det er et skridt i den rigtige retning. Så mangler vi bare at komme af med de fede mennesker, der forpester vores hverdag. Rygerne har vi slået ned på, og vi er i gang med de grimme, så mangler der kun de fede".

Det er ord, som både forager og forundrer, men flere forskningsresultater viser, at der er kontante fordele ved at være skøn. I en artikel i tidsskriftet The Economist præsenteres forskning i sammenhængen mellem skønhed og succes. Det lader til, at den, der har, skal gives. For eksempel har økonomen Daniel Hamermesh fra University of Texas i USA set på unge juristers karriere. Han har analyseret fotografier af juristerne ved deres eksamen og set på sammenhængen mellem deres skønhed og videre karriere. De kandidater, som blev vurderet til at være mest attraktive, blev ansat i advokatfirmaer, mens de kandidater, som ikke blev vurderet så højt, typisk fik job i den offentlige forvaltning, hvor lønnen er lavere end i den private sektor.

Og det er ikke kun for jurister, at et smukt ydre kan ses på lønsedlen. Mest markant er det ifølge Hamermesh i den kinesiske metropol Shanghai, hvor kvinder, som vurderes som smukke, bliver rigeligt anerkendt på lønsedlen. Hamermesh ser i studiet også på, hvad kosmetikindustrien kan gøre for at udjævne forskellen mellem de smukke og de mindre smukke kinesere. Makeup er tilsyneladende en ringe investering. Den amerikanske økonom fastslår, at kvinderne i Shanghai kun får 15 procent igen af det, som de investerede i af makeupprodukter.

Selvom filmkøbmanden Peter Aalbæk Jensen gennem årene har valgt flere ansøgere fra, fordi han foretrak en tilsvarende kvalificeret kandidat med et smukt ydre, mener han, at mennesker med en skæv næse, strittende tænder eller topmave har en række fortrin, som på sigt kan stille dem bedre end de Barbie- og Ken-idealer, som hyldes af for eksempel BeatifulPeople.

"Jeg er i en branche, hvor en del er kommet ind på grund af deres ydre, men på sigt holder det ikke. Guds straf til alle kønne mennesker er alderen. Jeg kan huske alle de modeller i filmbranchen, som kom ind på grund af udseendet. De har typisk ikke lært det sociale spil, fordi de kunne klare sig ved at se godt ud, men når du er over 40 år, holder det ikke. Men vi andre, som har været mindre heldige i lodtrækningen, har lært en række overspring og bygget nogle andre færdigheder op, som gør, at vi kan holde på den lange bane. Min kone, som jeg har været gift med i over 30 år, siger gerne, at hun foretrækker grimme mænd, fordi de er sjovere. Jeg tror, der er noget om det," siger Peter Aalbæk Jensen.

Selv har han ikke altid smilet til sit spejlbillede. Som skoledreng i Tølløse i 1960'erne blev han drillet på grund af sit ydre.

"Pigerne i klassen sagde, at jeg var grim. Og der manglede nok også noget harmoni, for jeg havde små griseøjne, var fregnet og rødhåret, og samtidig pegede mine tænder indad, fordi jeg havde brugt sut, til jeg var ret gammel. Men når de sagde grimme ting om mig, besluttede jeg mig for at kompensere ved at blive dygtig og dyrke noget humor. Og det fryder mig i dag at følge, hvordan det er gået mine klassekammerater. Nu er vi over 55 år og lige kønne alle sammen, og der er ikke nogen af de andre, som har klaret sig så godt som mig," siger Peter Aalbæk Jensen.

nygaard@k.dk