Frank Esmann: Vi må ændre adfærd for at undgå klimakatastrofen

Moderne mennesker har svært ved at acceptere de krav til omlægninger af adfærd, som er nødvendige for at undgå klimakatastrofen, mener journalist Frank Esmann, som her er fotograferet ved sit landsted på Møn (arkivfoto) Foto: Claus Bjørn Larsen

ETIK JULESERIE: Klimaforandringerne er tidens største etiske dilemma, mener journalist og forfatter Frank Esmann. Det moderne "kulbrintemenneske må lære at omlægge sin adfærd for at undgå katastrofen, siger han

Kristeligt Dagblad spørger i løbet af december en række markante personer om, hvad der bliver næste års største etiske dilemma. I dag svarer journalist og forfatter Frank Esmann:

1) Hvad synes du bliver det vigtigste etiske dilemma at løse i 2013?

Det største etiske dilemma i 2013 og de næste mange år ligger i de udfordringer, som den globale opvarmning udgør for vore børn.

2) Hvorfor er netop det dilemma vigtigt at løse?

Vi er det, antropologerne har døbt kulbrintemennesket: generationerne som i årevis har bidraget til opvarmninger gennem brugen af fossile brændstoffer. Vore børn er dem, som må leve med konsekvenserne, men mindre vi gør noget ved det.

Kulbrintemennesket har imidlertid svært ved at acceptere de krav til omlægninger af dets adfærd, som er nødvendige for at undgå katastrofen. Deri ligger dilemmaet.

Det gælder især dem, som hidtil har ligget bagerst i vækstkapløbet, men nu er på vej frem. Kineserne, inderne og afrikanerne, for eksempel, og dem hvis reserver af fossile brændstoffer som olie, skiferolie og kul er så store, at de kan blive selvforsynende og fastholde en føre position. Amerikanerne og polakkerne for eksempel.

Derfor er vi på globalt plan vidne til en handlingslammelse, som selv aktuelle og alvorlige tegn på konsekvenserne af udviklingen hidtil ikke har kunnet ryste vore politiske ledere ud af.

I et interview i dagbladet Information kom energiminister Martin Lidegaard for nylig med en tankevækkende betragtning:

Jeg tror ikke, at vi demokratisk kan lave den grønne omstilling, som er nødvendig, hvis vi ikke anviser løsninger, som stiller folk i udsigt, at de kan leve et lige så fornuftigt og godt liv som i dag. Alternativet er et diktatur, og det ønsker jeg ikke.

Vi har med andre ord fået skruet kulbrintemenneskets adfærdssystem sammen på en måde, så det fornuftige og gode liv er defineret af det forbrugsmønster, som er grunden til miseren.

Andre artikler i serien:
- USA-korrespondent: Førerløse dronefly kan føre til skødesløs krigsførelse
- Rigshospitalets direktør: Organdonation er tids største etiske dilemma
- Røde Kors-chef: Hvilke krigsofre skal hjælpes først?
- Stine Bosse: Politisk tunghørhed overfor klimaet er tidens største etiske dilemma

Her skal man huske, at der i løbet af de næste tyve år ikke vil være en men to milliarder biler på landevejene, heraf størstedelen i den tredje verden, og at det gennemsnitlige olieforbrug i samme område vil stige fra tre til seks tønder om året. Det er ganske enkelt utænkeligt at energibranchen, herunder olieselskaberne, ikke vil benytte sig af denne udvikling.

Men hvordan og hvad bliver resultatet i form af øgede udledninger og dermed stigende temperaturer?

3) Hvordan synes du, dette etiske dilemma skal løses?

Det enkelte menneske må selv tage ansvaret for at få sat en stopper for opvarmningen. Hvorfor? Fordi netop en sådan adfærd vil give politikerne støtten til at gå videre og gøre det rigtige. Den vilje har kulbrintemennesket bare ikke udvist hidtil, og slet ikke i de egne af verden som drømmer om vækstsamfundets velsignelser.

Dilemmaer har, som tyren, to horn. For at opløse det må vi gribe dem begge. Der er ingen anden løsning. Jeg er enig med Martin Lidegaard og i de løsninger han har forsøgt at anvise, men om det redder verden for mine børn og børnebørn har jeg min tvivl om.