Etikos-direktør: Hvordan håndterer vi den stadig større gruppe af fattige?

De økonomisk marginaliserede er en belastning for samfundet. Den påstand møder man i dag i debatten om velfærdssamfundet. Tidligere har det ikke været god tone, mener Christina Busk.

ETIK-JULESERIE: I dag tillader vi os langt mere over for de økonomisk marginaliserede. Det rejser spørgsmålet om, hvilket samfund vi gerne vil leve i, mener Christina Busk, direktør og partner i konsulentvirksomheden Etikos

Etik.dk spørger i løbet af december en række markante personligheder om, hvad der bliver næste års største etiske dilemma. I dag svarer Christina Busk, direktør og partner i konsulentvirksomheden Etikos samt medlem af Etikpanelet på etik.dk

Hvad synes du bliver det vigtigste etiske dilemma at løse i 2013?

Vi står allerede midt i dilemmaet, men det bliver endnu tydeligere i 2013. Det handler om, hvordan vi håndterer den stadig større gruppe af økonomisk marginaliserede i vores samfund. Det er dem på kontanthjælp, dagpenge, førtidspension osv. Gruppen er i kraftig stigning - se bare hvor mange der søger om julehjælp.

Vi er begyndt at gå i en langt mere nytteetisk og konsekvensetisk retning i måden, vi ser på de marginaliserede på, og i måden vi argumenterer over for dem på. Altså, at det for eksempel er blevet et accepteret udsagn, at der ikke længere er råd til at spænde samfundets sikkerhedsnet ud under de økonomisk svage. Og der er kommet det argument i spil, at de belaster vores fællesskab.

Det er en ny tendens, hvor vi er gået væk fra den pligtetiske måde at tænke og argumentere på. Før har vores samfund været kendt på, hvordan vi håndterer de svageste medborgere, og det har ikke været god tone at tale om de marginaliserede på denne måde.

Dilemmaet er, at nytteetikerne har ret i, at der ikke er penge nok og i at det går ud over fællesskabet. Men samtidig er spørgsmålet, hvordan vi vil håndtere dem der er marginaliserede.

Hele paradigmet om, hvordan vi behandler de udstødte er ved at skifte.

Hvorfor er netop det dilemma vigtigt at løse?

Det er et virkelig vigtigt paradigmeskifte, der er ved at ske. Og det rejser spørgsmålet om, hvilket slags samfund vi gerne vil være en del af. Gruppen af de økonomisk marginaliserede vokser hastigt, og derfor er det vigtigt, at vi finder ud af, hvordan vi skal behandle dem.

Andre artikler i serien:
- Rigshisoitalets direktør: Organdonation er tidens største etiske dilemma
- Røde Kors-chef: Hvilke krigsofre skal hjælpes først?

Hvordan synes du, dette etiske dilemma skal løses?

Det er vanskeligt at komme med et entydigt svar, fordi det er et reelt etisk dilemma.

Det nemme svar vil være, at vi blot gør maskerne i sikkerhedsnettet mindre igen og dropper nedskæringerne. Men det hjælper ikke på samfundets økonomiske problemer. Løsningen er, at det ikke kun er en offentlig opgave, men at hele samfundet må engagere sig i problemet. Det er en generel samfundsopgave for alle virksomheder, institutioner og borgere.

Det er vigtigt, at det nye paradigmeskifte i forhold til, hvordan vi ser på samfundets marginaliserede, ikke får lov til at stå uimodsagt. Ethvert paradigmeskifte i samfundet skal udfordres, så det ikke blot er én etisk retning eller måde at tænke på, der bliver den dominerende.

Vi må derfor hele tiden rejse spørgsmålet om, hvor store maskerne i sikkerhedsnettet skal være.