Synspunkt: Lad ikke økonomi reducere menneskelivet

"Alle mennesker er lige meget værd, om de er ældre eller yngre, i arbejde eller uden for arbejdsmarkedet, velhavende eller blot har begrænsede midler," skriver universitetslektor Ulrik Becker Nissen. Foto: Mads Jensen.

Valgets største etiske udfordring er at undgå, at vi bliver for optaget af økonomi. For ellers risikerer vi at reducere menneskelivet til noget, der kan måles og vejes, skriver Ulrik Becker Nissen, der er ph.d., universitetslektor i etik og medlem af ekspertpanelet ved etik.dk

De senere år siden 2007 har der været talt meget om økonomi. Det har også haft sin gode grund. Der har hængt mørke skyer over verdensøkonomien med dystre udsigter for os alle.

Selvom opmærksomheden på økonomi er vigtig, er valgets største etiske udfordring måske alligevel at undgå, at vi bliver alt for optaget af økonomi.

Etisk set er det vigtigt at minde os selv om, at økonomien ikke er et mål i sig selv. Økonomien er et middel til det gode liv, vi alle ønsker.

LÆS OGSÅ:
Vi kører snart af sporet. Ny regering skal hurtigt finde frem til værdierne

Hvis vi reducerer valget og de politiske målsætninger til økonomi, risikerer vi at reducere menneskelivet til noget, der kan måles og vejes. Menneskeværdet kan komme til at være afhængigt af, hvad man kan yde og bidrage med i forhold til den økonomiske vækst. Det må vi undgå.

Alle mennesker er lige meget værd, om de er ældre eller yngre, i arbejde eller uden for arbejdsmarkedet, velhavende eller blot har begrænsede midler, om de bor i Danmark eller i Afghanistan, om de har en kristen eller muslimsk overbevisning. Som sådan har ethvert menneske samme berettigede forventning om det gode liv.

Menneskeværdet må ikke være afhængigt af, hvad vi mener, og hvad vi kan præstere hverken i hjemmet, på arbejdet eller samfundsøkonomisk.

På en række områder er der i disse år en etisk diskussion af, hvordan vi faktisk kan begrunde menneskeværdet. Nogle etikere vil endog hævde, at der ikke er sådan noget, som hedder menneskelig værdighed. Der er en række forhold, der lægger dette pres på den menneskelige værdighed. Det kan blandt andet være økonomien, den videnskabelige udvikling eller drømmen om supermennesket.

Over for alle disse tendenser i tiden er det vigtigt, at vi værner om, at mennesket har en værdighed, der er uafhængig af køn, race, kultur, religion, politisk overbevisning, kognitive ressourcer, økonomi og så videre. Uden en klippefast fastholden af denne menneskelige værdighed, risikerer vi at miste et helt afgørende grundlag for vores etiske orientering. Vi havner i et etisk tomrum, hvor vi ikke ved, hvad vej vi skal gå.

I det valg, som vi står over for, er denne tanke om menneskets værdighed endnu en gang central. Den bringer en afgørende social dimension med sig, som vi ikke må glemme. Den har betydning for vores integrationspolitik, økonomiske politik, sundhedsområdet, skole og uddannelse og så videre.

På alle disse områder indebærer en klar forståelse af menneskets ukrænkelige værdighed, at dets værd er uafhængigt af baggrund, præstationer og fremtidsudsigter.

Men det har også afgørende betydning for vores forhold til den del af verdens befolkning, der lever uden for landets grænser. Også her gælder det, at disse mennesker har samme berettigede forventning om et godt liv som den danske statsborger. Og også her må vi minde os selv om, at vi er indbyrdes forbundne alene i kraft af, at vi deler den samme menneskelighed.

Ud fra tanken om den menneskelige værdighed er der ikke nogen del af verdens befolkning, der har grund til at have større del af kagen end andre.

Den største etiske udfordring i dette valg er derfor endnu en gang at tænke over, at der er noget, der er vigtigere end økonomi det er den menneskelige værdighed og den berettigede forventning om det gode liv, som den giver grundlag for.

Denne etiske grundforudsætning giver imidlertid ikke af sig selv svaret på den politiske vej fremover, eller hvilke standpunkter der er de rigtige. Men den minder os om den lakmustest, som vores politiske overbevisninger må bestå. Vi må stille os selv spørgsmålet, om vores politiske standpunkter er forenelige med tanken om en menneskelig værdighed, der er fælles for alle mennesker.

Ulrik Becker Nissen er ph.d., universitetslektor i etik og medlem af ekspertpanelet ved etik.dk

Læs flere kommentarer til valgets etiske perspektiver på etik.dk