Skal man arbejde frivilligt i sin arbejdstid?
I England har det altid været kendt og sommetider næsten underligt, hvis de store firmaer ikke tilbød det. Halvdelen af de største virksomheder i USA har det som en kernedel af deres CSR indsats. Og i Danmark er det så småt begyndt at sive ind i organisationerne. Vi snakker om Corporate Volunteering – eller frivilligt arbejde i arbejdstiden. Men er virksomhederne etisk forpligtede?
I takt med at de yngre generationer trækker ind på arbejdsmarkedet, ændres krav til og værdier i virksomhederne. Tidligere var det fint at sende en check i et TV-show til et godt formål. Og alle ansatte blev automatisk stolte over at se virksomhedens navn suse hen over skærmen med et eller andet kronebeløb efter sig.
I dag kan det ofte føles en anelse uambitiøst, at man blot pudser sin glorie på den nemme måde. Nemlig ved at betale sig fra det. Dette har givet liv til frivilligt arbejde i arbejdstiden - Corporate Volunteering. Når en finansassistent bruger to timer om måneden på at hjælpe hjemløse med at få styr på økonomien, eller når en frisørelev klipper narkomaner på fortovet hver anden fredag, så lever virksomhedens CSR-strategi. Så er det ikke et powerpointshow til generalforsamlingen eller en seddel på opslagstavlen i kantinen. Så er det en levende del af virksomheden. Et levende værdisæt. En del af stoltheden ved at arbejde netop der!
Men er virksomhederne etisk forpligtede til at yde gratis timer til naturen eller socialt udsatte?
Nej, ikke mere end de er forpligtede til at donere penge til Danmarksindsamlingen. Den etiske forpligtigelse rækker i første omgang kun til at godtgøre for de negative effekter, virksomheden har på omverdenen. Men en virksomhed kan vise storsind og overskud ved at hjælpe, hvor der er behov. Det viser, at CSR-strategien lever i virksomhedens sjæl. Men hvordan kan en virksomhed så gøre sin CSR indsats levende? Indrømmet – det er en anelse besværligt. Det koster lidt penge og tid – som jo også er penge. Og der er risiko for, at det slet ikke kommer til at virke.
Men ved at følge nedenstående retningslinjer, kan det nok ikke gå helt galt. Måske kan det faktisk gå godt.
1. Find ud af, hvad du vil opnå
Vil du hjælpe med at løse et samfundsproblem? Vil du have gladere ansatte? Vil du lære noget? Vil du have bedre omtale i pressen? Grundlæggende kan du vælge at levere frivillige timer til noget, som slet ikke hænger sammen med det, du laver i virksomheden. Det gjorde TDC f.eks., da deres medarbejdere byggede legepladser. Det kaldes ”add-on modellen”. Den vil jeg ikke anbefale, da det let kommer til at se tilfældigt ud og derved kan give bagslag – både hos dine ansatte og i pressen. Jeg vil til gengæld anbefale den ”strategisk integrerede model”, hvor dine frivillige arbejdstimer anvendes i dit lokalområde, i dine kunders eller leverandørers lokalområder eller hænger sammen med dine kernekompetencer. Hvis du er en murerforretning, kan du bygge et hus til udsatte børn, eller sende dine ansatte to uger til Afrika for at uddanne lokale murere. Det giver mening.
2. Involver dine ansatte
Der er intet mere irriterende end initiativer fra ledelsen, som man som ansat ikke kan se ideen i. Spørg derfor dine kolleger, før du bestemmer dig. Hvad brænder de for? Hvad vil de lave? Og hvor? Skal det være i Danmark eller udlandet? Hver uge eller to gange om året? Du vil dermed få deres fulde opbakning og sympati for dit projekt. Og en hel hær af ambassadører.
3. Afsæt de nødvendige ressourcer
Husk at dit projekt skal have topledelsens opbakning. Ellers er der ikke tid og penge til det på sigt. Det skal være helt klart, at dette er en investering i arbejdsmiljø, stolthed, branding og viden. Og endda en god investering.
4. Find den rigtige partnerorganisation
Du vil sjældent kunne arbejde direkte med din målgruppe. Uanset om du vil hjælpe voldsramte børn i Danmark, fattige kvinder i Zimbabwe eller narkomaner på Vesterbro, så skal du samarbejde med en interesseorganisation, som er ekspert på netop det område. Læg mærke til, om jeres værdier passer til hinanden, og om dine kompetencer passer til deres udfordringer. Lav gerne en kontrakt på samarbejdet, så I ikke går skævt af hinanden.
5. Brug den nye viden
Det er enormt demotiverende for en medarbejder at blive klogere, men ikke have mulighed for at anvende den nye viden. Vær derfor meget opmærksom på nye kompetencer, dine medarbejdere har opnået gennem samarbejdet. Vær også struktureret i opsamling af innovationsinput, som evt. kan forbedre dine processer, produkter og organisation. Vær ikke bleg for at anerkende, at en virksomhed faktisk kan lære en del af en interesseorganisation.
6. Kommunikér, til du skammer dig
Sørg for, at alle dine ansatte ved, hvad I laver i frivilligprojektet. Det skaber en stolthed hele vejen rundt i organisationen. Vær også sikker på, at nye kandidater – og dem du gerne vil have ansat – ved det. Det er rent tiltrækning og på linje med efteruddannelse og firmabil. Dine kunder og samarbejdspartnere skal selvfølgelig også vide, hvor ansvarlig din virksomhed er. Vær dog hele tiden meget opmærksom på at respektere dem, du taler til. Ellers kommer du nemt til at virke pralende, og det har den modsatte effekt.
Og så er det jo værd at bemærke, at der stadig vil være en fordel for de første virksomheder på banen de næste år, som kan give dig mere branding og positiv omtale. I hvert fald indtil det er blevet mere almindeligt at lave frivilligt arbejde i arbejdstiden.
Dennis Friis Thaagaard er direktør for Sustainor , der rådgiver virksomheder i bæredygtighed og CSR. Han er en del af Kristeligt Dagblads Etikpanel, der skriver indlæg og svarer på spørgsmål om etiske dilemmaer.
Har du et spørgsmål til Etikpanelet? Stil det her