Skal kunstig befrugtning handle om økonomi eller etik?

Velstanden kan dog sikres og sågar forøges, hvis beskæftigelsen øges, og vi bliver længere på arbejdsmarkedet, lyder nogle af forslagene fra Velfærds- kommissionen. Men øget velfærd kan også betyde mere stress. -- Arkivoto: Scanpix Foto: colourbox

MED AFSTEMNING Brugerbetaling for kunstig befrugtning er en balancegang mellem økonomi og etik, mener læge og vicedirektør Torben Mogensen

 
 
Medlem af Etikpanelet på etik.dk og vicedirektør, dr.med. på Hvidovre Hospital Torben Mogensen, har fået læserspørgsmålet:

Bør man i højere grad sortere i, hvem der kan få adgang til kunstig befrugtning?

(Spørgsmålet er baseret på en konkret sag og de reaktioner fra læserne, den har afstedkommet. Journalist og tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm argumenterer i Kristeligt Dagblad for, at man ikke bør afskaffe brugerbetaling for behandling af barnløshed)

Torben Mogensens svar:
Klavs Birkholm rejser atter diskussionen om egenbetaling til kunstig befrugtning. Er det rimeligt eller er det en sygdom som samfundet skal dække?

Der er ingen tvivl om, at i masser af tilfælde af manglende evne til at få børn skyldes det sygdom, det kan være en infektion, eller at sædkvaliteten ikke er god nok. Er der noget nyt i det? Næppe, manglende evne til at få børn har altid været der. Men det nye er, at nu kan man gøre noget for at hjælpe parrene.

LÆS OGSÅ:Kunstig befrugtning deler Christiansborg

Er det ikke godt? Eller er det en trussel mod samfundets orden, at børn ikke kommer til verden efter sex mellem mand og kvinde?

Jeg tror ikke på truslen mod god sex. Der er ikke mange af de par, der får børn ved hjælp af kunstig befrugtning som ikke hellere ville have børnene med naturmetoden. Faktisk har de prøvet længe, inden de går til lægen.

LÆS OGSÅ: De største etiske dilemmaer ved kunstig befrugtning

Vil kunstig befrugtning gøre os sløve, så vi ikke gør noget ved den nedsatte sædkvalitet?

Jeg tror det næppe. Problemet er, at Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at sædkvaliteten næppe er faldet gennem de sidste mange år. Det er forskerne uenige i, men de har jo også deres interesser.

Jeg har altid syntes, at det er underligt, at specielt mændene i Danmark skulle have nedsat sædkvalitet. Hvorfor ikke svenskerne eller finnerne? Det skyldes næppe dårlige gener. Der er ikke noget, der tyder på, at befolkningen er blevet dummere, siden vi indførte kunstig befrugtning.

Kvinderne bliver ældre, før de vil have børn, og det øger risikoen for, at de behøver kunstig befrugtning. Og hvad så? Er det ikke kvindernes valg? Skal de straffes for det? Hvem har ret til at dømme?

Ikke mig.

Hvad så med økonomien? Se, det er et andet spørgsmål. Man kan ud fra et nytte-etisk standpunkt godt hævde, at man ikke får nok sundhed for pengene.

LÆS OGSÅ: Hvad er nytteetik?

Der er børn nok i verden, så det er ikke nødvendigt, at vi betaler for at føde flere. Det standpunkt kan godt forsvares. Omvendt vil pligtetikeren sige, at vi skal hjælpe, når vi kan.

LÆS OGSÅ: Hvad er pligtetik?

Så der er rum for gode diskussioner.

Klavs Birkholm nævner befrugtningsindustrien. Kun tåber frygter ikke kombinationen af patienter, læger/industri og pressen. Jeg kalder det for dødens trekant, som gør enhver prioriteringsdiskussion vanskelig og for politikerne næsten umulig. Det er en vigtig pointe. Ikke blot her, men i alle prioriteringsdiskussioner i sundhedsvæsnet.

LÆS OGSÅ: Hvordan skal sundhedsvæsenet prioritere?

LÆS OGSÅ: Det mener partierne om behandling af barnløshed

Skal samfundet så betale for kunstig befrugtning? Tja, bum bum. Jeg mener personligt godt, at man kan argumentere for, at det er bedre at bruge pengene på de fødte børn ved at bedre skolen og lignende.

Men også for det modsatte. At det er vigtigt, at understøtte dem, der gerne vil have børn. Selvom udgiften til kunstig befrugtning er meget lille i forhold til de udgifter, børn i øvrigt medfører.

Torben Mogensen
 
STORT TEMA: Kunstig befrugtning

STIL ET SPØRGSMÅL TIL ETIKPANELET: spoerg@etik.dk

LÆS OGSÅ: Flere svar fra Etikpanelet