Pædagog: Må jeg fortælle donorbarn, at dets far lever?

Selvom man som pædagogen her føler, at det er til skade for barnet ikke at kende sandheden, er det et egoistisk standpunkt, hvis man for at tilfredsstille sit eget behov blander sig, skriver Torben Mogensen. Modelfoto

Et barn har fået at vide, at dets far er død, men en pædagog ved, at barnet har en donorfar. Han spørger Etikpanelet, hvad han skal gøre

Sådan lyder spørgsmålet fra pædagogen
 
Hej. Har donorbørn ret til at vide at de er donorbarn, eller er mor i sin ret til at fortælle barnet, at far er død? Jeg som pædagog ved godt, barnet er donorbarn, men barnet tror, far er død. Barnet er påvirket af, at far ikke er der. Jeg føler, jeg står i et etisk dilemma over for barnet og for at sikre barnets trivsel, men samtidig har jeg det gode forældresamarbejde in mente. Hvis jeg fortæller barnet, at faren eksisterer, mister jeg al tillid til mor. Ifølge lovgivningen har barnet så ret til sandheden, eller hvad er barnets rettigheder?

Mvh pædagog 

Sådan lyder svaret fra Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital og medlem af Etikpanelet
 
Det er et spændende og interessant spørgsmål, der bliver rejst. Lad mig tage det lette først. Man har ikke juridisk ret til at få at vide, om man er donorbarn, adopteret, eller at man ikke har den far, man tror, man har. Det er indenfor familien den slags spørgsmål afgøres.

Det andet, der er klart, er, at man som hjælper for familier eller mennesker - det vil sige er pædagog, læge eller socialrådgiver osv. - må være professionel.

Ingen, der er i kontakt med mennesker på grund af deres arbejde, har ret til andet blande sig i, hvordan familien håndterer spørgsmål af etisk karakter. Jeg vil anse det for dybt uprofessionelt, hvis man f.eks. sagde til barnet, at dets far ikke er død. Man ville ikke ane, hvilke skader man kan påføre.

Selvom man som pædagogen her føler, at det er til skade for barnet ikke at kende sandheden, er det et egoistisk standpunkt, hvis man for at tilfredsstille sit eget behov blander sig. Jeg tror at alle, der har arbejdet med mennesker, har stået i den slags konflikter mellem, hvad man synes, man bør gøre, og hvad man moralsk har ret til at gøre. Men det er nu engang vilkårene som professionel.

Man kan som professionel diskutere bekymringerne med moren. Forklare risikoen for, at barnet nok får det at vide på et tidspunkt. Når pædagogen ved det, er der formentlig flere, der kender sandheden. Risikoen for, at barnet så får det at vide på et uheldigt tidspunkt, er derfor stor, med den brist i tillid mellem mor og barn det måtte føre til. Men det er altid moren, der har beslutningen. Det er svært at arbejde med mennesker, fordi vi alle har forskellige opfattelser af, hvad der er bedst. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke er etisk eller moralsk dommer. Man er ikke en del af familien.

Torben Mogensen

Har du også et spørgsmål til Etikpanelet? Stil det her