Kurt Strand: Medier skal ikke give dig, hvad du vil have

Geert Wilders taler til tilhængere onsdag aften i byen Almere.

Kurt Strand, journalist, forfatter og medlem af Etikpanelet på etik.dk Foto: Jakob Boserup Denmark / Scanpix

Kurt Strand, DR vært. Stopper frivilligt i forbindelse med fyringsrunden på DR.

Kurt Strand, journalist, forfatter og medlem af Etikpanelet på etik.dk Foto: Esben Salling

relevante temaer

Selvom sex, vold og skandaler giver klik og kroner til medierne, skal journalistik prioriteres efter klassiske principper om væsentlighed, skriver Kurt Strand som svar på et spørgsmål til Etikpanelet

Hvor meget skal læserne selv bestemme, hvad de får af nyheder?

Journalist, forfatter, formand for Journalistforbundets Cavlingkomité og medlem af Etikpanelet på etik.dk, Kurt Strand, giver sit bud på et svar:

Skal man give læserne det, de vil have - eller skal man give dem det, de ikke vidste, de ville have?

Dette centrale spørgsmål mødte jeg første gang som ung journalistelev på Journalisthøjskolen i Århus sidst i 1970'erne - og det har lige siden forfulgt mig som et af de vigtigste dilemmaer, man arbejder med som journalist. For på den ene side skal man give læserne det, som interesserer dem; på den anden side må professionelle væsentlighedskriterier være styrende i al seriøs nyhedsformidling.

LÆS OGSÅ: 10 vigtigste ting at vide om journalisters etik

Selv har jeg altid stræbt efter at lade væsentlighedskriteriet overtrumfe interessekriteriet, og jeg har egentlig været lidt ligeglad med, om jeg havde mange eller få læsere, lyttere og seere. Det vigtigste har været, om de kunne bruge mine historier til noget, og om de blev klogere på verdenen omkring os.

LÆS OGSÅ: Medieetik gennem 20 år

Alt dette ændrer naturligvis ikke ved, at det principielt - og logisk - altid er læserne, som bestemmer, hvad de vil læse. Erfaringer fra nettet viser, at tabloide historier får langt flere klik end mere seriøse historier, og derfor vinder de frem. Antallet af klik er nemlig bestemmende for kommercielle mediers annonceindtægter på nettet - og for ikke-kommercielle medier, som f.eks. DR er klik på tabloide historier med til at skabe trafik på andre dele af DR's omfattende netunivers.

Disse kendsgerninger fratager imidlertid ikke journalister, redaktører og medier fra at foretage en prioritering mellem væsentligt, mindre væsentligt og ligegyldigt. Min opfattelse er, at det er for nemt at begrunde prioritering af tabloide historier med, at det er dem, læserne vil have. Journalister, redaktører og medier kan ikke løbe fra, at deres prioriteringer er med at skabe læsernes virkelighedsbillede, og det medfølgende ansvar kan ikke overdrages til læsernes tilfældige klik.

QUIZ: Hvad ved du om medieetik?

Som vi i øvrigt sagde til hinanden, dengang i 70'erne på Journalisthøjskolen: "Hvis man serverer en lort, så tiltrækker den fluer".

Med andre ord: tabloide historier vil altid tiltrække klik og læsere. Men bare fordi en historie kan slås stort op, er det ikke sikkert, at den bør være andet end en lille notits.

Kurt Strand

Født 1955. Uddannet journalist og har i flere år været ansat ved DR. Er i dag selvstændig journalist og underviser med virksomheden kurtstrand.dk.

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.