Hvorfor lader vi folk drikke sig ihjel, når vi ellers gør alt for at hindre selvmord?

Hvorfor bliver alle sejl sat til for at hindre selvmordstruede personer i deres forehavende, mens andre kan få lov at drikke sig selv ihjel over tid, spørger en medarbejder på akutmodtagelsen på en psykiatrisk afdeling. Lægelig direktør Torben Mogensen svarer her

Hvad kan eller bør man gøre ved personer, der gennem deres egne handlinger såsom alkoholmisbrug ødelægger livet og fremskynder døden? Sådan lyder et spørgsmål fra en læser til Etikpanelet.

Sådan lød spørgsmålet:

Hej etik.dk

På psykiatrisk akut modtagelse, hvor jeg arbejder, er en af hovedopgaverne at afruse mennesker, der gerne vil holde op med at drikke. Mange af disse mennesker har et skadeligt brug af alkohol og en dertil følgende destruktiv livsstil med mange indlæggelser, underernæring, social isolation osv.

Flere af disse mennesker har jeg efterhånden fulgt gennem nogle år, og nogle af dem får med jævne mellemrum at vide, at "hvis de fortsætter deres druk, vil de ende med at dø af det".

LÆS OGSÅ: Hvad stiller plejepersonale op med emsige pårørende?

Til det har jeg hørt flere patienter sige, "at det betyder ikke så meget, da de jo alligevel ikke har noget liv". De udskrives efterfølgende og fortsætter, som de plejer, med at imødekomme deres drikketrang. Det til trods for at deres krop/lever/hjerne måske er lige ved at stige af.

Ofte taler jeg med meget frustrerede pårørende, der beder på deres grædende knæ om, om vi ikke nok kan gøre et eller andet, før patienten drikker sig selv ihjel. Som svar på deres bøn kan jeg som personale kun sige, at det i Danmark er lovligt at drikke sig selv ihjel, og at vi ikke kan tvinge patienten i behandling.

I akutmodtagelsen modtager vi også mennesker, der enten har forsøgt selvmord eller har meget påtrængende tanker om at begå selvmord. De slippes ikke af syne eller udskrives ikke, før deres trang/impuls/hensigt om at begå selvmord er kommet på afstand. Og er de ikke indstillet på behandling, benytter vi os selvfølgelig at psykiatriloven.

Mit spørgsmål til Etikpanelet lyder derfor: Hvorfor må man i Danmark begå langsomt selvmord gennem druk, hvorimod alle sejl bliver sat til, hvis et menneske udtrykker ønske om aktivt at tage sit eget liv?

Venlig hilsen en undrende sosu.assistent og spl.stud., Dorthe Klausen

Her svarer Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital og medlem af Etikpanelet

Kære Dorthe Klausen

Det er et meget relevant spørgsmål, du rejser. Hvad kan eller bør man gøre ved personer, der ved deres handlinger ødelægger deres liv og/eller fremskynder døden. Hvordan vægter vi balancen mellem personernes autonomi og samfundets pligt til at beskytte individerne.

Lovgivningen er klar. Vi kan og må ikke tvangsmæssigt forhindre en persons sociale nedtur og misbrug, hvis ikke personen falder i under psykiatri-bestemmelserne om tvang. Dvs. at patienten er psykotisk. Og det gælder ikke i dette tilfælde.

LÆS OGSÅ: Behøver jeg at fortælle min mand, at han er dement?

Loven giver mennesker ret til at nægte behandling, selvom det medfører døden. Jeg har selv stået i den situation, at en ung kvinde døde efter en fødsel, på trods af at vi kunne have reddet hende med blodtransfusion. Men hun ønskede ikke blod af religiøse grunde.

Den eneste måde, du kan hjælpe patienten, er ved at understøtte vedkommende i et ønske om at komme i behandling. Det er meget svært at se en patient gå til grunde, men der er ikke mulighed for tvangsbehandling ifølge loven.

Personligt er jeg tilhænger af lovgivningen. Vi må og skal som behandlere respektere patienternes autonomi. Også i svære situationer. Alternativet er mere skræmmende, og jeg tror ikke, det vil gavne din patient, hvis man forsøger med tvangsbehandling. Jeg forstår godt de pårørendes frustrationer, men der er altså ikke noget at gøre med tvang.

Psykiatriloven kan benyttes, som du beskriver, hvis patienterne er psykotiske og til fare for sig selv. Men denne gruppe patienter adskiller sig fra den anden gruppe ved at være sindssyge. Her træder samfundets hjælpepligt ind. Jeg mener ikke man kan sammenligne de to typer patienter.

Med venlig hilsen Torben Mogensen

Har du også et spørgsmål til Etikpanelet? Læs mere her