Etiske dilemmaer i 2015

Hvordan beskytter vi vores børn på internettet?

Dagligt får vi henvendelser fra børn og unge, der er blevet krænket, mobbet eller er stødt på voldsomme billeder af porno og krig over internettet, de har svært ved at ryste ud af hovedet igen, fortæller Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår. Foto: Richard Clark

At udøve streng kontrol og overvåge børnenes netaktiviteter er en vej, der ligger lige til højrebenet for mange forældre. Det er dog næppe tilrådeligt, for hvis vi forbyder vores børn at bruge sociale medier, udelukker vi dem fra et vigtigt fællesskab, skriver Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår

Hvad bliver det største etiske dilemma i 2015? Det spørgsmål har Kristeligt Dagblad bedt alle medlemmer af Etikpanelet om at svare på. Her svarer Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår

En frivillig rådgiver på BørneTelefonen hos Børns Vilkår fortalte for nylig om en samtale med en 14-årig pige, der havde gjort indtryk. Pigen havde mødt en fyr på 19 år over internettet. De havde talt godt sammen over chatten, og en dag havde han spurgt hende, om hun ville sende et billede af sig selv i bar overkrop.

Først ville pigen ikke, men lod sig overtale efter noget tid. Dernæst bad fyren om nøgenfotos. Han truede med at offentliggøre de andre billeder, hvis hun ikke sendte nøgenfotos. Pigen havde ikke lyst til at sende billederne, men hun var også hunderæd for at blive hængt ud, eksempelvis på Facebook. Hun følte sig dum, fordi hun var blevet lokket i en fælde.

Samtalen her er desværre ikke enestående. Dagligt får vi henvendelser fra børn og unge, der er blevet krænket, mobbet eller er stødt på voldsomme billeder af porno og krig over internettet, de har svært ved at ryste ud af hovedet igen. Eller som kommer til at lægge billeder ud på Facebook, som de aldrig kan slette igen. Tal fra England tyder på, at den medfølgende skam og skyld, der følger i kølvandet på krænkelser over nettet, hvert år driver adskillige teenagere til selvmord.

Som samfund og forældre er vi fanget på hælene: Internettets fremkomst har betydet, at børn ikke på samme måde som tidligere kan blive skærmet for film og billeder, de er for små til at forstå. Samtidig betyder de sociale medier, at børn omgås hinanden på helt andre præmisser end for bare for en generation siden. Fællesskabet på Facebook eller et online spil er mindst lige så vigtigt, som fællesskabet henne i håndboldhallen. Tre ud af fire af de 10-12-årige børn har en smartphone, viser tal, Gallup har indsamlet for Børns Vilkår. Undersøgelsen viser også, at 80 procent af børn og unge mellem 10 og 17 år har en profil på Facebook.

Så hvad stiller vi op? Skal vi skærme børn og unge fra internettet ved at begrænse og overvåge deres adfærd og blokere for uhensigtsmæssige sites? Eller skal vi udvise tillid ved gennem dialog at opdrage og motivere børnene til sikker internetadfærd – velvidende at der er mange faldgruber derude? Det er et af tidens vigtige etiske dilemmaer.

At udøve streng kontrol og overvåge børnenes netaktiviteter er en vej, der ligger lige til højrebenet for mange forældre. Det er dog næppe tilrådeligt, for hvis vi forbyder vores børn at bruge Facebook og andre sociale medier, udelukker vi dem fra et vigtigt fællesskab. Og sider med porno eller andre stødende hjemmesider, skal de nok finde frem til, uanset filtre og diverse blokeringer.

Når vi rådgiver forældre om emnet på ForældreTelefonen og via SkoleTjenesten, er vores budskab, at tillid og en åben dialog generelt set er en bedre og mere effektiv tilgang end både overvågning og forbud. Tal med børnene om, hvad de laver på nettet og på en måde, så de ikke er i tvivl om, at de altid kan komme til dig som voksen. At man kun skal lægge billeder ud på nettet, som kan tåle at blive hængt op i alle byens lygtepæle. For de kan ikke slettes igen.

Men det er lettere sagt end gjort, specielt hvis man som forælder ikke har kendskab til Snapchat, MoviestarPlanet eller de andre medier, børnene befinder sig på. Blandt andet derfor har Børns Vilkår netop i samarbejde med TDC lanceret 5 meget konkrete råd (se dem nederst i artiklen) til, hvordan man hjælper barnet på sikker digital kurs. Rådene supplerer det oplysnings- og rådgivningsarbejde, Børns Vilkår ellers laver via SkoleTjenesten og ForældreTelefonen.

Derudover bør digital adfærd i endnu højere grad end i dag komme på skoleskemaet på samtlige skoler. Det kræver klare vejledninger og kvalificeret undervisningsmateriale, så ansvaret for at få den digitale dannelse helt ud i klasseværelserne ikke alene hviler på lærernes skuldre.

Som det er nu, er børnene, som den 14-årige pige, i for høj grad overladt til sig selv på nettet, og det er ikke hensigtsmæssigt. Det var godt, at pigen i dette tilfælde valgte at ringe til BørneTelefonen. Her fik hun sikkerhed for, at fyrens adfærd ikke var i orden. At han næppe ville offentliggøre billederne fordi det ville betyde, at han kunne anmeldes til politiet. Da pigen lagde røret på, var hun klar til at søge hjælp af en voksen i sit netværk, så hun kunne lægge den grimme oplevelse bag sig.

Der er brug for at forebygge digitale krænkelser og dårlige oplevelser på internettet. Ansvaret er de voksnes og der er brug for, at de tager det på sig. Alle børn har ret til en tryg barndom.

Har du et spørgsmål til Etikpanelet? Stil det her

Sådan hjælper du barnet på sikker digital kurs 
 
1. Vis interesse og involvér dig i dit barns digitale liv på sms og internettet. Stil spørgsmål til, hvor barnet færdes på nettet. Tal fx om hvor hurtigt man skal svare på en sms, hvem man skriver sammen med, og hvad der er OK at chatte om.
2. Tal åbent om mobilens og internettets positive og negative sider. Internettet giver adgang til en verden af viden og masser af sjov og leg. Men man kan også støde på billeder, film eller beskeder, der er svære at forholde sig til. Lav en aftale om, at barnet altid kan komme til dig, hvis han/hun oplever noget ubehageligt.
3. Det er let at misforstå hinanden, når man ikke kan se hinanden i de beskeder, man sender. Tal derfor med barnet om, at man kun skal skrive ting, man også ville sige ansigt til ansigt. Og at det kan være en god idé at bruge smileys for at vise, at en besked er venlig ment.
4. Fortæl dit barn, at det er ham/hende, der bestemmer, hvor meget og hvordan barnet vil fortælle om sig selv på nettet. Barnet skal tænke sig om, før han/hun angiver sit fulde navn og lægger billeder ud. Gør barnet opmærksom på, at digitale spor i form af fx billeder eller tekst kan blive liggende på nettet i mange år efterfølgende – også selv om man ikke bryder sig om det.
5. Lav aftaler om, at barnet aldrig må sende billeder af sig selv til folk, han/hun ikke kender. Og at man altid skal spørge, før man lægger billeder på nettet af andre. Gør det også klart, at barnet ikke må mødes med personer, han/hun har mødt på nettet uden at fortælle dig om det først.
Kilde: Børns Vilkår i samarbejde med TDC

Når vi rådgiver forældre om emnet på ForældreTelefonen og via SkoleTjenesten, er vores budskab, at tillid og en åben dialog generelt set er en bedre og mere effektiv tilgang end både overvågning og forbud, mener Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår. Foto: Richard Clark